Selvudvikling
26. februar 2015

Cæcilie Norby: Jeg har altid brug for at have en bagdør til friheden

Hun er en af Danmarks mest elskede sangerinder. Her fortæller hun til SØNDAG om at gå i panik over en graviditet og altid have behov for den personlige frihed.
Af: af Louise Aarkrog
https://imgix.femina.dk/media/article/caecilie-primaer.jpg

Kirsten Norholt havde aldrig et ønske at blive mor. Læs her hvorfor

Nej tak til baby, børnehave og bussemænd

Cæcilie Norby havde aldrig selv tænkt tanken om at få børn, men hendes mand, Lars havde en anden opfattelse:

– Jeg var 35 år og havde aldrig været skruk. Mine forældre var meget bedsteforældre-skruk, men jeg kunne slet ikke forlige mig med tanken, da Lars bragte det på bane. Jeg havde intet imod børn, men havde overhovedet ikke et ønske om at få nogen selv. Skulle det være, ville jeg helst have et femårigt barn, for jeg gad ikke alt det med baby, børnehave og bussemænd.

Graviditet og panik

– Men Lars var meget overbevisende, og så blev jeg gravid meget hurtigt. Det gik jeg helt i panik over. Jeg dulmede min angst ved at sige til mig selv, at jeg jo kunne få en abort inden for de første 12 uger, men tiden gik, og da det var for sent at få en abort, gik jeg i panik igen, for så havde jeg ingen bagdør. Jeg har altid brug for at have en bagdør til friheden.

– Lars og jeg boede i hvert sit land, og jeg blev i tvivl om vores forhold og vores liv sammen, og jeg var slet ikke glad. Men min krop var ligeglad med mine frustrationer. Den tog flot imod graviditeten, der forløb så godt. Jeg var også vild med at være gravid, men gik i panik igen i slutningen af graviditeten og ville ikke føde. Jeg insisterede på at få kejsersnit, men det kunne jeg ikke få uden en god grund, og da vandet gik tre uger for tidligt, fødte jeg helt naturligt. Det var en vidunderlig fødsel, der varede fire timer, fortæller hun til SØNDAG.

Mia Lyhne om at være alenemor til to: Jeg ville ønske at vi havde været to om det. Læs interviewet her

Den største gave

-Moderskabet kom til mig helt naturligt, og det at blive mor er det største i mit liv. Det var – og er – slet ikke så hårdt, som jeg havde hørt mange udtale. Hver dag som mor har været en gave. Jeg elsker hvert øjeblik med Asta, der fylder 14 år i april og skal konfirmeres i samme måned. Jeg er ikke selv konfirmeret, så jeg ved ikke helt, hvordan det skal foregå, men Asta har styr på det og vil holde noget hyggeligt og hjemligt.

Få år sammen

– Da hun var fire år, kiggede hun en dag på mig og spurgte, om jeg mon var ti år ældre end hende. Da jeg skulle sige, at jeg var hele 36½ år ældre end hende, gik jeg igen i panik over det faktum, at vi ikke får så mange år sammen, som hvis jeg havde været en yngre mor, genfortæller Cæcilie Norby og ser et øjeblik helt berørt ud.

Asta har gennem sin opvækst haft stor glæde af Lars’ børn, der i dag er 20, 23 og 25 år. Hun gik i to børnehaver, en svensk og en dansk, og er helt naturligt blevet tosproget. Og hun fik seks gode år med sin morfar.

– Min far var på et behandlingshjem, da jeg fortalte ham, at jeg var gravid. Vi stod udenfor, og han gav sig til at tudbrøle, da han fandt ud af, at der kom børnebørn. Han drak ikke en dråbe alkohol siden den dag. Det var, som om visheden om, at han skulle være morfar, var ekstra motiverende for, at han skulle holde sig ædru, og det gjorde han virkelig, siger hun til SØNDAG.

Bodil Jørgensen troede, at graviditeten som 47-årig blot var overgangsalderen. Hun fortæller historien her

Læs mere om:

Læs også