Bryd stereotyperne

I disse år bliver der talt en del om "taberdrenge", og at vi på grund af feminiseringen i skoler og institutioner ikke giver dem mandlige forbilleder. Kvinderne får på en måde skylden for, at deres sønner har vanskeligheder, men ifølge amerikaneren Niobe Way er det ikke hele historien. I bogen "Deep secrets" har Way interviewet en masse teenagedrenge om deres følelsesliv og venskaber, og gennem samtalerne lærte hun noget om deres verden. Det viser sig, at drengene godt ved, at nære venskaber og det at have en jævnaldrende at dele følelser og hemmeligheder med er vitalt for et godt og sundt liv. Og det havde de faktisk også lige indtil en vis alder. Men efterhånden som de blev ældre, oplevede de, at de skulle tilpasse sig kulturelle krav og idealer omkring det at være maskulin og en rigtig mand. Og lige netop dét syntes at koste drengene de nære venskaber. Som de blev ældre, mistede de deres bedste ven, og mange følte, at pigerne kom i vejen for venskaberne eller overtog rollen som den fortrolige. Samtidig beskrev drengene, at jo ældre de blev, jo mere akavet blev det at dele følelser med jævnaldrende drenge.

Way mener, at noget af forklaringen på den udvikling skal søges i, at det er det hypermaskuline, der dominerer den amerikanske kultur og definerer billedet af en "rigtig mand". En rigtig mand skal være selvstændig, stærk og ikke mindst følelsesmæssigt afdæmpet, og hvis drengene ikke lever op til det, bliver deres køn og seksualitet sat på spil i grupperne, så de risikerer at blive opfattet som "tøsede" eller "bøssede".

De fleste af drengene havde følelsesmæssige bånd til deres far, men det var stadig deres mor, de følte sig tættest på. Det var hende, de talte om følelser med, og hende, der støttede dem og hjalp med at navigere følelsesmæssigt i svære situationer. For Way tyder det på, at det er misvisende, når man giver en overvægt af kvindelige pædagoger og lærere skylden for "drengekrisen". Tværtimod mener hun, at noget af forklaringen på den skal søges i den patriarkalske samfundsstruktur, der netop drives af stereotyper om begge køn. Way opfordrer derfor til, at vi stræber efter at nedbryde alle slags stereotype forestillinger, så blandt andet drenge ikke stigmatiseres, når de viser sårbarhed og følelser, for alle har brug for at dele deres inderste følelser med nære venner, da det bl.a. er vores følelser, der definerer, hvem vi er - og det gælder altså for både kvinder og mænd, drenge og piger.

Kærlig hilsen
Renée