Selvudvikling

Brev til Renée: Min veninde er selvskadende og manipulerende – hvad skal jeg gøre?

af Renée Toft Simonsen 11. februar 2021
Foto: Runolfur Gudbjørnsson.
"Tårerne løber, imens jeg skriver dette. Inderst inde tror jeg godt, jeg ved, hvad jeg er nødt til at gøre – få hende ud af mit liv for evigt, da jeg ikke magter hende mere." Læs denne uges brev til Renée.
Kære Renée   Det handler om min søde og kærlige veninde, men som også er manipulerende og selvskadende. Jeg har kendt hende i 15 år og har ofte været i tvivl, om jeg skulle droppe hende. Hun er sidst i 40’erne, har to voksne børn med sin første mand og en efternøler. Hun var gift med en sød mand, men hun var ham konstant utro, så de blev skilt.  
  Hun indledte et forhold for fire år siden til en rigtig sød fyr. Jeg var lettet og tænkte, at nu faldt hun til ro. Hun fandt ud af, at han havde en stor spillegæld, og hun har i mange år ønsket at købe et hus.   Hun fortalte for fire uger siden, at hun ville ud af forholdet og desuden havde mødt en ny mand. Han tjener godt, så hun kan få snøret ham til huskøb, for det er det, hun gør – manipulerer med sine kærester. Hun er ekstremt selvskadende og har en spiseforstyrrelse.   Jeg har taget hende i at kaste op flere gange. Når jeg konfronterer hende, siger hun, at hun fik spist for meget. Jeg holder jo af min veninde, men jeg kan ikke acceptere hendes adfærd længere.   Hun har brug for hjælp, men jeg tror aldrig, hun vil indrømme, at hun har et problem. Hun er to mennesker. Den ene holder jeg meget af, den anden hader jeg.   Tårerne løber, imens jeg skriver dette. Inderst inde tror jeg godt, jeg ved, hvad jeg er nødt til at gøre – få hende ud af mit liv for evigt, da jeg ikke magter hende mere.   Hilsen Veninden   Kære Veninde,   Jeg kan så godt forstå, det piner dig, at du måske skal sige en veninde fra. Som jeg læser dit brev, så sker din overvejelse og beslutning på baggrund af to ting.   Den ene er din omsorg og måske også moral over for de mænd, hun har været sammen med. Den anden er, at hun er selvskadende. Den første grund, den med mændene, synes jeg i grunden ikke, du behøver at ”slå op” over.   Du skriver, at din veninde finder mænd, der har penge. Du beskriver, hvordan hun har droppet sin ekskæreste pludseligt, fordi han havde en stor gæld, og nu har hun fundet en, der har penge. Men hvad har hendes valg af mænd, eller om hun vælger dem på grund af penge, at gøre med jeres venskab? Jeg tænker faktisk ikke, det er dit ansvar at passe på hendes mænd.   I forhold til hvorvidt du orker at møde endnu en mand, hun har samlet op, kan jeg virkelig godt forstå, hvis du ikke gider det.   LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Min datter kan ikke glæde sig over, at hendes bror skal være far   Den slags kan blive ret trættende. Men præcis det har du selvfølgelig al ret i verden til at sige nej tak til. Du kan sætte en grænse og sige ligeud, at nu ønsker du simpelt hen ikke at møde flere af hendes kærester, bum, længere er den ikke. Den anden grund – at hun er selvskadende – er noget andet.   Det kan være enormt følelsesmæssigt krævende at være tæt på et menneske, der er selvdestruktivt. Og endnu tungere, når det menneske også nægter, at det er sådan, det er. Hvorvidt man skal have mennesker tæt på, der er ”syge”, er svært at mene noget om, fordi det er individuelt, hvordan det påvirker os, og også meget afhængigt af hvor man selv er i sit liv.   LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Jeg er fortvivlet over den måde, jeg behandler min kæreste på.   Har man overskud til det andet menneskes sygdom, selvdestruktivitet og selvfornægtelse, eller kommer det alt for tæt på og påvirker alt for meget i ens eget liv? Hvis du på nogen måde er et sted i dit liv, hvor du tænker, du har det overskud, så synes jeg, du skal overveje en ekstra gang, om du vil sige din veninde fra.   På samme tid kan du mærke godt efter, hvordan hun måske kunne forblive i dit liv? Du holder meget af hende, hun holder meget af dig. I har kendt hinanden i mange år og har en lang historie. Der er noget at bygge på. Derfor kunne du måske spørge dig selv, hvordan du kunne forestille dig, at det ikke var sort eller hvidt: Enten er I veninder, eller også er I ikke? Kunne det være muligt, at du kunne sætte de grænser, du har brug for, på en kærlig måde, så I stadig kan være veninder?   Du kan sige til hende igen, at en sygdom er en sygdom, ingen kan gøre for, at de er syge, men du vil ikke længere være med til, at I ikke kan tale om det. Du kan stille krav til hende om, at hvis I skal være veninder, er det vigtigt for dig, at der er åbenhed og ærlighed mellem jer. Hvis hun ikke kan honorere de krav, er du nødt til at trække dig.   Du giver hende en fair chance for at åbne sig og for at holde fast i et venskab, der tydeligvis betyder meget for hende og for dig. Jeg tænker, at en meget direkte og ærlig tilgang, også selv om det kan være svært, hvor du får sat de grænser, der er nødvendige for dig, måske også kunne være noget, der kunne sende jeres venskab i en bedre retning.   Det sidste er meget kærligt. Det håber jeg, hun også vil kunne se, hvis du vælger at gå den vej.   Kærlig hilsen, Renée  

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

  SKRIV TIL RENÈE

Cand.psych. Renée Toft Simonsengiver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.