Brev til Renée: Min mand skælder mig hele tiden ud

Kære Renée Min mand og jeg har været sammen i 26 år, og været gift i de 25. Det har ikke været et liv uden problemer, måske nærmere det modsatte. Vi er meget forskellige, og jeg føler, at han aldrig har været tilfreds med mig. Jeg er aktiv og laver mange forskellige ting, hvor han er mere rolig og helst vil være hjemme, jeg er nok noget overfladisk og ikke særlig kærlig og omsorgsfuld, hvor han er meget opmærksom og kærlig. Til gengæld er jeg sjov og meget pligtopfyldende og prøver at lave en hyggelig stemning i vores hjem, for både os og vores to store drenge. Jeg er sød og rar over for min mand, og jeg prøver at tale pænt og respektere ham. Sex har vi ikke så ofte, da jeg ikke har behov så tit, det har altid været noget, som har skabt diskussioner. Han mener ikke, jeg viser, at jeg vil have ham og tænder på ham.

Jeg føler, at jeg hver eneste dag får at vide, at jeg ikke gør det godt nok. Det kan være ting, jeg ikke svarer det rigtige til, det kan være, at jeg hæver min stemme for meget, det kan være, at jeg stresser. Det kan være, at jeg ikke viser kærlighed eller empati, laver for meget og så videre og så videre. Jeg synes altid, der er noget galt. Jeg er træt af at få at vide i mit voksenliv, at jeg ikke gør det godt nok. Det har jeg altid fået at vide i min barndom og ungdom. Skal jeg blive ved med at høre på, at jeg ikke er tilstrækkelig? Kan jeg gøre for, at jeg er, som jeg er? Skal jeg gøre noget for at ændre mig? Eller skal min mand acceptere, at jeg er, som jeg er? Jeg synes jo, jeg accepterer, at han er, som han er! Mon du kan give et svar? Mvh. en kvinde i vildrede LÆS OGSÅ: Min mand kan ikke klare min succes Kære kvinde i vildrede Det, jeg ”hører”, er to ting: 1. Du oplever, at din mand altid har kritik af dig, at du altid gør noget forkert, og det har du helt enkelt fået nok af. Du vil ikke føle dig forkert mere, det er for hårdt. 2. Din mand oplever, at du ikke viser din kærlighed nok, ikke har nok lyst til fysisk samvær og ikke fortæller ham nok, at du elsker ham. De følelser gør, at han konstant har brug for at kritisere dig. I står altså et sted, hvor I hver især ikke oplever, at den anden er særlig kærlig – og I længes begge to efter mere kærlighed. I har været sammen i 26 år, og I elsker tydeligvis hinanden. Gennem årene har der vist sig mønstre og udfordringer, og I har haft jeres kriser, op- og nedture, sådan som alle ægteskaber har det. I er kommet igennem, og I er blevet sammen på trods af, at I forskellige. Men nu er I nået en vis alder, og du er blevet træt af at føle dig forkert i jeres relation, træt af at få kritik, og du ønsker en forandring. Du spørger mig, om det er dig, der skal være den forandring, eller om din mand simpelthen skal acceptere, at du er, som du er? Jeg tror ikke, du kan stille det så enkelt op. Jeg tror, I skal en anden vej. For du er jo, som du er, og han har den længsel, han har. Derfor tænker jeg, at spørgsmålet i stedet kunne være, hvordan I finder ud af at leve sammen på en måde, der indeholder mere kærlighed og respekt end det, I kan mønstre lige nu? For det, I har lige nu, er sårende og gør dig ked af det, og faktisk gør det også din mand ked af det, deraf al kritikken.

At det er en dum måde at udtrykke frustration på, at kritisere den anden, kan vi hurtigt blive enige om. Men at det er menneskeligt og en måde, vi kommer af med ubehagelige følelser, er også en kendsgerning. Vi forsøger at komme af med ubehaget ved at kaste det over på andre. Jeg tror, det er det, din mand gør. Det er et stort stykke arbejde at nærme sig hinanden og også forsøge at komme væk fra uhensigtsmæssige mønstre, der ikke gør noget godt for en relation. Men, som sagt, I har været sammen i mange år – I har en lang og også smuk og kærlig historie, er det ikke værd at forsøge at nærme sig hinanden fremfor at give op på nuværende tidspunkt? Jeg synes det. Jeg ved, hvor betydningsfuldt et gammelt ægteskab er, hvor fyldt med historier, både gode og dårlige, og hvor vidunderligt det er at have børn, også store, som man er fælles om og har fælles historie med. Det, I har sammen, kan du aldrig få med et andet menneske, du vil aldrig kunne skabe den familie igen, og du vil aldrig kunne blive bedsteforældre sammen med en anden mand på den måde. Jeg vil foreslå, at I tager din sorg over at føle dig forkert alvorligt. Jeg synes, I skulle begynde en rejse, der skal handle om, hvordan I får mere kærlighed ind i jeres hverdag. Jeg tror, det kunne være konstruktivt med vejledning, måske fra en parterapeut. I vil sammen med en parterapeut kunne skabe et fælles rum, hvor I hver især kan få sagt det, som ligger jer på sinde, og hvor den anden kan høre det på en ny måde, fordi det netop ikke foregår der, hvor det altid har foregået. Kærlig hilsen Renée SKRIV TIL RENÉE Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar. MEGET MERE RENÉE Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre. LYT TIL RENÉE I podcasten ”Brev til Renée” kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her