Brev til Renée: Jeg er over 50 - hvordan finder jeg en kæreste?

Kære Renée

Om et par uger fylder jeg 55 år. Jeg er single og har næsten altid været det, men jeg vil ikke blive gammel alene.

Det er sagen i en nøddeskal.

Jeg har klaret mit liv okay, har altid haft arbejde, og økonomien er pæn uden at være prangende. Min personlighed vil jeg beskrive som lettere introvert/sensitiv.

F.eks. har jeg det bedst med samtale med højst en håndfuld mennesker, og jeg har altid foretrukket en hjemmeaften med en bog frem for sene aftener i byen.

Jeg har altid foretrukket ikke at omgås kollegerne i fritiden, nok mest for ikke at få folk for tæt på.

Der er en lille håndfuld gode veninder samt – helt fantastisk! – to tilvalgsbørn og nu endda en svigersøn og et barnebarn.

Interesserne har været ting, jeg har kunnet beskæftige mig med alene: Litteratur, historie og musik.

Jeg kan sagtens gå i biografen, til koncerter og shows, ud at spise eller vandre alene.

Jeg er nok en enspænder, men har dog samtidig et naturligt behov for nærhed, kram, intimitet, samvær, kærlighed.

Jeg er bare blevet supergod til at undertrykke det – ellers ville jeg vist bare tude hele tiden!

Mit liv handler officielt om at leve den bedste udgave af singlelivet, jeg kan få.

Netdating er prøvet og har kun bragt skuffelser. En kort tid på Scor.dk viste mig blot, at jeg ikke har behov for erotiske eventyr bare for oplevelsens skyld.

Mine kæresteforhold har alle været korte og nok mest: Ja, okay, hvis du gerne vil, så lad gå .., fra min side.

Der har nok manglet interesse fra begge sider, og så har jeg ikke haft særlig lyst til at få folk for tæt på.

Først da jeg var fyldt 50, fandt jeg ud af, at jeg virkelig ville have en kæreste, og at jeg var klar til at gå ind i et forpligtende forhold.

Det har de mænd, jeg siden har mødt, så bare ikke været.

Jeg mangler inspiration til, hvor søren jeg dog kan sætte ind for at møde ham den skønne.

Jeg er jo ikke lige typen, der går hen og inviterer en mand på kaffe. De få gange jeg har vovet det, har jeg også fået et nej tak, så det frister ikke til nye forsøg.

Allermest trænger jeg til et virtuelt kram og en forsikring om, at han virkelig findes derude et sted. Allerede nu har jeg tårer i øjnene, bare fordi jeg sidder og skriver det ned.

Jeg fungerer godt i hverdagen og er en vellidt kollega med godt humør. Jeg har tudet i lang tid, efter at den sidste kæreste forlod mig for halvandet år siden, men valgte så for et års tid siden helt at lægge låg på det, da jeg alligevel ikke kunne ændre noget.

Jeg mener: Man går jo ikke ”bare” ud og finder en kæreste, selv om enkelte mennesker er ufølsomme nok til at sige netop dét.

Hilsen en ufrivillig single

Kære ufrivillige single

Når nogen tør vise deres sårbarhed, bliver jeg altid blød og får lyst til at passe på dem eller give dem det kram, de har brug for.

Jamen, jeg sender dig lige sådan et med det samme! Og så har jeg brug for at sige til dig, at der intet galt er med at være introvert, overhovedet.

I vores samfund kan man som introvert desværre godt føle sig lidt forkert, fordi det at være ekstrovert er så højt skattet, mens der ses lidt skævt til det modsatte.

Hvis man f.eks. ikke bryder sig om at feste, hører man hurtigt en bemærkning om, at man er kedelig. Men det er man ikke, man kan bare lide nogle andre ting som f.eks. lange gåture i naturen og tidlige morgener med fuglefløjt, og det er der intet galt med.

Jeg synes, det er meget modigt af dig at skrive til mig og fortælle, at bare det at skrive om den længsel, du gemmer på i dit bryst, bringer tårerne frem i dine øjne. Hvor er det vidunderligt, at du mærker det og handler på det.

Jeg har lyst til at nævne den amerikanske professor og psykolog Brené Brown, som jeg har stor respekt for.

Hun har nemlig skrevet en del om, hvordan vi ved at turde stå ved vores sårbarhed og vise den kan opnå en større dybde både med os selv og i vores relationer.

Hun er overbevist om, at det vil kunne transformere den måde, vi er i verden på, den måde, vi elsker på, den måde, vi er forældre på, den måde, vi ser os selv på, osv. Jeg er tilbøjelig til at være enig med hende i det.

Lige nu tør du stå ved din sårbarhed, idet du erkender, du længes efter at få en kæreste, og at det er svært for dig, fordi du af natur er introvert. Du skriver, at du allerede har prøvet at netdate, men at du ikke havde meget held og fandt ud af, at det med at finde en partner bare for at dyrke sex ikke lige var dig.

Ærligt, det kan jeg virkelig godt forstå. Mit indtryk af lige netop den datingside, du har prøvet, er, at det derinde går meget ud på netop at finde en at dyrke sex med, langt mere end det går ud på at finde en livspartner!

Så jeg tror helt ærligt, du har søgt et forkert sted. Jeg tænker ikke, al netdating er på den måde, og jeg ved fra en del veninder, at det kan lade sig gøre at finde en partner på en datingside.

Så hvis du skulle få mod på at prøve igen, tænkte jeg faktisk på en datingside, der hedder Farmerdating.dk, hvor man kan finde en landmand som kæreste – og at det måske ville passe ret godt med din personlighed.

Du elsker naturen, du elsker at være dig selv, ikke for mange mennesker, og hvis man bor på en gård, forestiller jeg mig, man er ude på landet i tæt kontakt med naturen og ikke dyrker den store selskabelighed, da dagligdagen mest går ud på at passe gården.

Det er måske værd at prøve? Ud over det er det jo altid muligt at møde en mand i foreningslivet, enten i den lokale idrætsklub eller gennem socialt arbejde. Måske skulle du melde dig ind i en vandreklub og håbe på at møde en dér?

Jeg ved godt, at du har prøvet en del, og at du er ved at miste håbet, og du har fuldstændig ret i, at man ikke bare går ud og finder en kæreste uden videre.

Men helt sikkert er det, at hvis man ikke søger, så finder man nok heller ikke det, man leder efter – så du må i al fald ikke give op, for selvfølgelig findes der en til dig derude – du har bare ikke fundet ham endnu!

Ja, du skal nok kysse nogle frøer undervejs, mens du leder, det skal alle. Det betyder ikke, at der er noget galt med dig, eller at du skal give op – det betyder bare, at ikke alle derude passer til dig, og at du ikke passer sammen med hvem som helst!

Kærlig hilsen Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.

Meget mere Renée

Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.

Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.