Brev til Renée: Jeg elsker en anden mand end ham, jeg bør elske mest

Kære Renée Jeg er mildest talt gået i stå i min udvikling, der ellers skulle have ledt mig frem til den ansvarlige beslutning, som desværre alt for ofte fortaber sig i tåger, mens jeg står bomstille, og kaos råder omkring mig. Jeg er 47 år og har fire højtelskede børn med min mand. Vi har været sammen i ca. 16 år, bor i et dejligt hus med hund og flot have og har sådan set haft det o.k. Han er en del ældre end mig. Men jeg har – og det er flovt at indrømme – aldrig haft det allerstørste og ønskede kærlighedsforhold til ham. Nærmere noget, der kunne minde en smule om et far-datter-forhold. Jeg har stor agtelse for ham, beundring og omsorg, men har aldrig elsket ham med den passion og dybtfølte kærlighed, man kan drømme om. For nogle år siden mødte jeg en anden. En yngre mand, også yngre end mig selv, og blev meget, meget forelsket i ham. Faktisk så forelsket, at jeg nu, selv efter flere år, tror, han er mit livs kærlighed. Det er, hvis ikke jeg tager fejl, gengældt fra hans side. Jeg har med andre ord levet et dobbeltliv i næsten tre år og løjet og grædt mig igennem måneder og år over for min familie. Jeg er ved at falde helt fra hinanden, ikke mindst er jeg dybt skamfuld, flov og fortvivlet. Jeg vil så nødig gøre nogen ulykkelige og slet ikke mine børn, men jeg kan hverken afslutte forholdet til den unge, fordi jeg elsker ham, eller til min mand, fordi jeg holder af ham og føler ansvar for ham og os og er rystende bange for at bryde min smukke familie op og skade mine børn. Jeg er i mine følelsers vold, men også mine egne etiske holdningers. Jeg har tænkt og tænkt og følt og følt, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at gøre det rigtige. Jeg har forsøgt med den store fornuftsstemme: Pas nu på din gode familie; vær taknemmelig; stå ved dit ansvar ... men det hjælper ikke. Jeg elsker en anden mand i stedet for ham, jeg bør elske mest. Og selv om det sikkert er en almindelig, måske endda banal problemstilling, er den for mig helt uoverskuelig. Mvh. en helt anonym kvinde i krise

LÆS OGSÅ: Jeg er lykkeligt gift, men har mødt min soulmate Kære anonyme kvinde i krise Det er et meget ulykkeligt sted, du står lige nu i dit liv: Stillet over for det umulige valg mellem den mand, du føler, du bør elske, og den mand, du oplever at elske af hele dit hjerte. Og det er der bare overhovedet ikke noget banalt over, så tal ikke ned til dig selv. Du har nu i tre år levet et dobbeltliv, undgået at træffe det valg, som du selvfølgelig er nødt til at træffe på et eller andet tidspunkt. Måske nærmer tidspunktet sig? Jeg har lyst til at fortælle dig, at det rigtige livsvalg ikke findes. Livet er langt og fyldt med valg, og som den franske filosof Sartre siger, så vil de valg, vi træffer, definere vores liv og ikke mindst dem, vi er og bliver til. Men jeg tror ikke på, at der i livet gemmer sig rigtige og forkerte valg. Indimellem træffer vi valg, som vi i bakspejlet kan se viste sig at bringe ulykke i stedet for den lykke, vi havde drømt om. Det gør dem ikke til forkerte valg, for vi formes også af de ting, som gør os ulykkelige. Vi modnes og udvikler os og bliver til lige nøjagtig dem, vi er, på baggrund af de erfaringer, vi gør os. Jeg ved jo godt, at når man har fire børn, så bliver valget af vej altid påvirket af den opgave, der ligger i at være mor og passe på de børn, man elsker over alt på jorden. Jeg ved også, at man ikke kan leve for sine børn hele livet. På et tidspunkt flyver de fra reden, og så skal man til at finde et nyt eksistentielt ståsted. Du har været sammen med din mand i 16 år, så dine børn, eller nogle af dem, må stadig være relativt små, og selvfølgelig er det betydningsfuldt for dem, hvilke valg du træffer. De er det vigtigste i dit liv, så de skal være med i dine overvejelser hele vejen. Mens jeg læste dit brev om det tætte og kærlige forhold, du og din mand har sammen, og at du ser jeres forhold lidt som en far-datter-relation, fik jeg den skøre idé, at han måske kunne være den, der skal hjælpe dig med at træffe dit valg. Et eller andet sted tænker jeg, at når man har været gift i 16 år og har fire børn sammen, så skylder man hinanden ærlighed. Kærlighed kan ikke påtvinges nogen, men ærlig kan man altid være, og man kan endda være det på en kærlig måde. Så måske skulle du fortælle din mand, at du elsker ham, jeres liv, jeres børn og alt det, I har skabt, men at du desværre har forelsket dig i en anden, og at dit lille hjerte er ved at gå i stykker. Jeg tænker, din mand vil kunne forstå dig, siden han er ældre end dig – og måske er det endda muligt, han vil lade dig prøve det andet forhold af, fordi han på ingen måde vil miste dig. Måske vil han være klog nok til at vide, at også i det nye forhold vil det blive hverdag, sådan som det bliver i alle forhold, og når børnene skal integreres, og du selv skal stå for alt det økonomiske, kan det være, du pludselig kan se, at alt det, du havde, var fantastisk? Måske går det ikke sådan, måske vil det nye forhold og den nye mand være alt det, du drømmer om? Måske vil han tage imod dine børn med et åbent hjerte og være med til at forsørge dem. Pointen er, at du ikke kan vide det, før du har prøvet det, men helt sikkert er det, at den situation, du står i nu og har stået i de sidste tre år, ikke holder i længden, så et eller andet valg skal du træffe snart. Uanset hvad du vælger, tror jeg, det vil blive en lettelse for dig, for det at hænge i klippevæggen med neglene er langt mere smertefuldt end at give slip, vi ved det bare ikke, fordi angsten styrer os, som den jo gør. Jeg håber, du kan bruge mine refleksioner, og ønsker dig mod til at gøre det, som du skal. Kærlig hilsen Renée Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre. Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.