Selvudvikling
20. april 2017

Blogger Cana Buttenschøn til andre mødre: ”I gør det godt!”

For fem år siden blev Cana Buttenschøn suget ind i rollen som mor i en sådan grad, at hun var ved at miste sig selv i en verden af spelt-hysteri. Løsningen blev at bosætte sig en periode i Sønderjylland, og dér lærte hun at mærke efter med hjertet, hvad der føltes rigtigt for hende. Nu opfordrer hun andre mødre til at huske det samme.
Af: Camilla Wass, redigeret til web af redaktionen
Cana Buttenschøn

Foto: PR

- Der er MEGA mange tabuer omkring mor-rollen – og jeg tror, det hele bunder i vores egen usikkerhed. Kærligheden til vores børn er SÅ overvældende, at vi bliver nødt til at hænge den op på noget – om det så er, hvad vores mor siger, eller hvad vores bedste veninde gør. Og når vi først har hængt al vores kærlighed op dér, så kan vi slet ikke holde UD, hvis tingene også kan være på en anden måde. Så er det lettere bare at stigmatisere alt andet.

Sådan siger blogger og jordemoder Cana Buttenschøn. Efter to et halvt års ”eksil” i det sønderjyske har Cana og hendes familie, der også tæller den charmerendetroubadour Thomas Buttenschøn og drengene Jens og Peter, atter slået sig ned i hovedstaden.

– Jeg kan mærke, at mentaliteten har ændret sig, siden vi boede her sidst. Folk er blevet lidt mere large, og der er helt klart kom­met en større åbenhed i forhold til, hvordan man er en god mor. For eksempel når det gælder børns kost – det er helt okay, at nogen serverer pulvergrød, mens andre laver hjem­melavet ærtemos, siger Cana.

Da Cana for fem år siden blev mor for første gang, kørte speltbølgen på sit højeste i København.

– Tidsånden var præget af et KÆMPE spelthysteri. Og jeg følte et stort pres for, at ALT, hvad der handlede om mit barn, skulle være perfekt. Hans tøj skulle være økologisk og vaskes i det rigtige vaskepulver, vi skulle spise de rigtige grøntsager på de rigtige tidspunkter, og bollerne skulle være hjem­mebagte med den rigtige mængde kerner i. Spelthysteriet var VILDT dengang, og jeg kunne SLET ikke finde ud af det. For jeg glem­te helt at mærke efter, hvordan jeg selv gerne ville være som mor.

Cana er oprindelig uddannet jordemor, men da hun selv stod med en lille baby i favnen, lå mor-rollen alligevel ikke lige til højrebenet.

– Det overvældede mig TOTALT at få et barn, og det var lidt af et chok at opdage, at jeg blev fløjtende ligeglad med mine egne behov. Jeg var bare så meget MOR – og fordi jeg glemte mig selv, blev jeg også vred, bitter og en dårlig kæreste. Jeg higede SÅ meget efter, at alting skulle være rigtigt – og nu var jeg jo også jor­demor, så det lå ligesom i kortene, at jeg skulle have styr på det, smiler Cana.

FANDT SIG SELV I SØNDERJYLLAND

Med sine tårnhøje mor-ambitioner kæmpede Cana med at finde sig til rette i spelt-univer­set. Og til sidst besluttede hun og familien simpelthen at hive københavner-stikket ud og flytte til Sønderjylland.

– Flytningen var en flugt fra alt det, jeg syntes var vildt svært. Jeg følte mig alene og manglede nogen at støtte mig til i mit moderskab og mit familieliv. Jeg er opvokset i Sønderjylland – så jeg havde en forventning om, at hvis nogen skulle kunne hjælpe mig gennem krisen, måtte det være min egen mor.

Men faktisk var det ikke Canas mor, der fik tingene til at falde i hak.

– Der var nogle basale ting, der gik op for mig, da jeg kom hjem i de trygge omgivelser. Mit hjerte blev større, og jeg kunne igen rumme andre end ”bare” mit barn. Jeg fik et 8-16-job – og så begyndte jeg simpelthen at skrive mig ud af alle de ting, der var svære, fortæller Cana.

Hun blev mor for anden gang, og da søn nummer to var lille, barslede Cana med sin per­sonlige blog om alle de glæder og sorger, der følger med livet som moderne mor. Bloggen er blevet så stor en del af hendes liv, at hun nu har dedikeret sig til livet som fuldtidsblogger.

– Jeg håber, jeg kan være et spejl for alle de kvinder, der står midt i livets lav- og højde­punkter. Min mission med bloggen er at vise, at jeg både har fejlet stort og haft kæmpe succeser – og hver gang er jeg kommet videre.

Hvis du kunne stille dig op på en ølkasse og råbe ud til alle landets mødre, hvad ville du så sige?

– Jeg ville sige: ”I gør det godt! Men husk at mærke efter i hjertet, hvad der føles rigtigt. Måske har du læst om en metode til at putte dit barn – og så står barnet dér i døråbningen og græder helt utrøsteligt. Jamen, så skal du da lade være! Bare fordi det virker for dine 17 ven­inder, er det jo ikke sikkert, det virker for dig”.

Hvorfor er debatten om den gode mor så skinger?

– Jeg tror, det handler om, at man let kan føle sig RAMT. For nylig så jeg en, der havde lagt et billede ud på Instagram og skrevet: ”Spelt­mødre fra helvede”. Altså, helt ærligt ... hvorfor skal man skabe så stor en kløft? DU fortæller mig, at jeg giver mit barn for meget chokolade, og så skal JEG nok fortælle dig, at du er en kedelig mor, fordi du giver dit barn frugtstæn­ger. Det handler om hele tiden at signalere, at det, JEG gør, er det rigtige. For tænk, hvis man opdagede, man havde gjort det HELE forkert, siger Cana med et overbærende smil.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs mere om:

Læs også