BLOG: Lever du så sundt, at det skader dine børn?

Jeg har lige sat sidste punktum i en artikel, hvor jeg har interviewet en kvinde, som arbejder med unge piger i alderen 10-15 år. Hun fortalte mig, at hun havde oplevet piger på 10 år, der ikke ville spise sukker, pasta og brød. Ikke fordi de ikke kunne tåle det, men fordi de havde lært hjemmefra, at det var usundt. – Og så er det, at mit blod kommer i kog. For det er jo helt, helt galt, at en 10-årig overhovedet skal gøre sig sådan nogle tanker.

Vi kan hurtigt blive enige om, at unge piger i dag – og sikkert også unge drenge – har nogle forkvaklede idealer. Vi kan også blive enige om, at mediebilledet bærer sin del af ansvaret. Men vi kan ikke løbe fra, at det også er vores egen skyld. Vi er gået agurk i sundhedsfanatisme og vil bærer alle en del af ansvaret.

Læs også: Hvem gider at være perfekt?

Da jeg var barn i 70’erne og 80’erne, havde vi også urealistiske rollemodeller. Men vi blev ikke konfronteret med dem konstant og da slet ikke på hjemmefronten. Hjemmet var et helle. Dér var man god nok og blev elsket, som man var. Man kunne slappe af og være tryg. Men den tryghed er væk nu. I stedet kommer ungerne hjem og ser forældre, der konstant er utilfredse med deres egne kroppe og stedse kaster sig over den ene skøre kur efter den anden, mens de løbetræner morgen og aften til det næste halvmaraton eller den næste ironman.

Men misforstå mig nu ikke: Jeg synes, det er helt fint, at man både spiser sundt og holder sig i form, men for fanden hvor er det dog vigtigt, at vi ikke kaster vores egne kost-kvababbelser over på vores børn. Er børnene for tykke, så ja, så skal de på kur, men de skal ikke leve et liv i konstant kostforskrækkelse. De skal ikke konstant føle, at de ikke er gode nok, fordi de enten vejer lidt for meget eller spiser lidt for usundt.

Mine egne piger er 4 og 7 år gamle. De sidder om fredagen og fortæller, at de ikke vil have fredagsslik, fordi de hellere vil have noget sundt. Det har de nemlig lært i børnehaven og i skolen. Og det er fint, at de kan skelne, men jeg vil nu stadig påstå, at et barn skal elske slik. De skal ikke sidde og vurdere, om det er sundt eller ikke sundt – det må være forældrenes opgave at vurdere det og vurdere, hvor meget de skal have – ungerne skal have lov til at nyde, at de nu har fået fredagsslik.

Læs også: Inde i et prøverum står der hver dag kvinder, der føler sig forkerte

Jeg ved, det her måske lyder helt gak, men jeg har virkelig sat mig for, at mine børn skal lære, at både sukker, pasta, brød og kage smager godt. Og at frugt, grøntsager og magert kød også smager godt. De skal i det hele taget lære, at der ligger en fantastisk verden og venter på dem – fyldt med smag, indtryk og muligheder – og de skal gå ud i den med sikre skridt og ikke med følelse af, at alt skal kontrolleres for ikke at gå over gevind. De skal vide og stole på, at sund fornuft er den bedste rettesnor og at man sagtens kan spise slik en gang i mellem – men ikke hele tiden. De skal lære, at det ikke gør noget, at man spiser usundt – hvis bare man spiser mest af det sunde. De skal lære om balance, de skal lære at have ro på – og de skal lære at være livsnydere.

For mig er det faktisk det vigtigste at lære dem overhovedet! Og skulle det så ende med, at de går gennem livet med 10 kilo mere på maven, end kostvejlederne anbefaler, så går det nok. Bare de er glade for dem selv og deres liv.