Selvudvikling

BLOG: Hvor redigeret er dit liv?

af Malene Fich Weischer 5. marts 2015
foto: All Over og Bo Lynge
- Det uperfekte skal ikke være den nye religion, der overtager det perfekte. Der skal være plads til BÅDE det uperfekte og det perfekte – og alt derimellem. Pointen er, at det er OS, som modtagere af de mange redigerede virkeligheder, der må lære at sortere i dem. Ny blog fra Malene Fich Weischer

Der bliver lige for tiden talt meget om at være perfekt eller uperfekt og guderne skal da vide, at det er på tide, at de fuldstændigt håbløse og urealistiske idealer, vi skaber for os selv, får en grundig revision. Men det leder videre til en ny diskussion: For hvor uperfekt skal man være? Eller sagt på en anden måde: Må man så slet ikke være perfekt længere?

OM MALENE FICH WEISCHER

Malene Fich Weischer er digital chef for Q, Psykologi, Tidens Kvinder og Oestrogen, og har tidligere skrevet som journalist for en lang række danske aviser og magasiner.

Hun er desuden forfatter til bogen Flaskemor, der omhandler følelserne af ikke at kunne slå til som mor, når amningen ikke fungerer.

Malene er 42 år og bor på en gammel bondegård på vestsjælland med mand og to børn. 

Lige nu jager vi det uperfekte. Det er tidens trend. Pludselig står kendisserne - og alle mulige andre - i kø for at vise, hvor uperfekte de egentlig er. Men er det den rigtige måde at gribe det an på?Bevares, det er da dejligt at se, at kendte også ser trætte ud om morgenen eller har deller på maven og bestemt fedt, at så mange gerne vil bidrage til at skabe et mere positivt kropsbillede. Men det bliver alligevel fordrejet, for det virker som om, at mange bare fremstiller sig uperfekt, fordi det er det perfekte at gøre lige nu.

>> Læs også: er det ikke godt nok at være god nok?

Spørgsmålet er så også, om det overhovedet er den vej, det hele skal gribes an? Om det hele er så simpelt, at de mennesker, der fylder meget i medierne, bare skal fortælle, at de også har dårlige dage, og så bliver det hele meget bedre. Jeg tror ikke på det. For det handler jo ikke kun om kendte mennesker. Det handler om os alle sammen. Er det ok, at vi kun lægger de gode dage på facebook? Tager 100 selfies, før vi finder dét, hvor vi ser smukke ud på en henkastet (og helt uperfekt) måde? Burde vi ikke også lægge de dårlige dage på facebook, så folk kan se, at de også findes for os?

Det mener jeg ikke, vi bør.

Det er nemlig hér, jeg mener, at hele diskussionen om perfekt kontra uperfekt er helt fordrejet. For det skal ikke handle om, at vi nu alle sammen skal ud og fortælle om alle vores fejl, tvivl og dårlige hårdage. Det handler langt mere om, at vi skal huske på, at alt det perfekte, vi ser rundt omkring, IKKE er den fulde historie. Facebook, medierne og alt andet er en redigeret virkelighed. Ligesom din virkelighed også bliver redigeret, hvis du tager sminke på om morgenen, reder håret og hopper i tøj, der rent faktisk klæder dig. Vi pynter på virkeligheden og vi pynter på os selv.

Det uperfekte skal ikke være den nye religion, der overtager det perfekte. Der skal være plads til BÅDE det uperfekte og det perfekte - og alt derimellem. Pointen er, at det er OS, som modtagere af de mange redigerede virkeligheder, der må lære at sortere i dem. Huske på, at alt er redigeret i et eller andet omfang, og at selvom studieværten ser smuk ud på tv eller naboen fremstår som den perfekte mor på facebook, så er vi alle er mennesker, der sikkert bakser med nogenlunde de samme problemer i forhold til selvværd, kærlighed, relationer, udseende, nærvær osv., som alle andre. Det er hverken perfekt eller uperfekt - det er bare sådan, livet er. På godt og ondt og for os alle sammen.