Anja Lovén fra ”Anja og heksebørnene”: Jeg er omringet af kærlighed

Mød Anja Ringgren Lovén fra "Anja og heksebørnene"

Håret er langt og mørkt som kastanjer. De mange, iøjnefaldende tatoveringer er skjult bag lange bukser og lange ærmer. Men fire bogstaver på venstre hånds fingre kan ikke skjules. HOPE.

Hope er navnet på den lille dreng, Anja Ringgren Lovén reddede fra døden i en landsby i Nigeria, hvor han var udsultet og udstødt som heksebarn. Og Land of Hope er navnet på det børnecenter, Anja driver i Nigeria. Et land præget af stor overtro og et af Afrikas allerfattigste.

Billedet af en tynd, vaklende Hope, der møder sin frelsende engel i skikkelse af en lyshåret kvinde med tatoveringer på arme og ben, er blevet ikonisk. Det billede gik verden rundt, og det billede gør, at Anja i dag har ændret hårfarve og skjuler sine tatoveringer. At hun aldrig går uden for børnecentrets indhegning uden at være fulgt af bevæbnede vagter. Anja er blevet verdensberømt, og dermed er hun blevet mange penge værd og et oplagt mål for kidnapning i Nigeria.

Det er bagsiden af historien. Men den tager Anja Ringgren Lovén med det beundringsværdige mod, der følger hende i alt, hvad hun gør.

Billedet fortæller bedre end ord om Anjas mod. Hun er langt væk fra den verden, hun er vokset op i, og hun vækker opsigt, når hun viser sig i Nigerias landsbyer. Det er, som om de to på billedet, Hope og Anja, kommer fra hver sin planet.

– Jeg ved ikke, hvor jeg får modet fra. Jeg føler mig ikke mere modig end alle andre. Måske har det noget med min barske og kærlige barndom at gøre. Min far var alkoholiker, og han var tit meget fuld. Til gengæld var min mor en stærk kvinde. Hun har givet mig meget kærlighed, og hun sagde altid: Man kan, hvad man vil.

Det var også Anjas mor, der fik Anja og hendes to søskende til at tænke på børnene i Afrika.

– Hun sagde, at vi skulle påskønne, at vi havde en seng at sove i og mad at spise. Og hun fortalte om børnene i Afrika, der ikke var så heldige som os.

– I starten var det meget abstrakt for mig. Det var svært at forestille sig børn, der sultede, når man sad i et rækkehus i Frederikshavn, siger Anja.

Anja Ringgren Lovén læste om Afrika i familiens leksikon, og hun lånte bøger på biblioteket om det store kontinent. Hun besluttede, at hun ville hjælpe Afrikas børn, og samtidig ville hun overbevise sig selv og andre om, at hun ikke var svag som sin far.

– Jeg ville ikke ende som min far, der sad alene og drak hver dag. Jeg ville lykkes med noget.

Billedet af Anja og Hope gik verden rundt og har fået donationerne til at strømme til Anjas børnecenter Land of Hope. Men verdensberømmelsen har også gjort livet farligere for den danske kvinde i Nigeria.

LÆS OGSÅ: Tanja hjælpe prostituerede kvinder: "Den lykkelige luder findes ikke"

Min stærke mor

Anja Ringgren Lovén vender hele tiden tilbage til sin mor. Man mærker, at hun har betydet meget for hende. Da moren blev syg og døde i en tidlig alder, var det Anja, der passede hende de sidste måneder.

– Jeg var lige blevet uddannet stewardesse og havde fået job i Maersk Air. Det var en måde at komme ud i verden på. Men da min mor fik lungekræft, vidste jeg, at jeg skulle passe hende. Det var en dødsdom. Der var ikke noget at gøre.

– Det var opslidende at se min stærke mor blive så nedbrudt af sygdom. Jeg havde aldrig set hende svag. Og det var en enorm sorg, da hun døde, fortæller Anja.

Anjas mor døde som 53-årig, da Anja var 23 år. Tabet af moren blev en sorg, der udviklede sig til angst.

– Jeg blev helt vildt skrøbelig. Og jeg var på ingen måde stærk nok til at følge min drøm om at tage til Afrika. Jeg fik tilbudt nogle piller, men der var aldrig rigtig nogen, der tilbød at samle mig op.

– Jeg udsatte Afrika og flyttede til Aarhus, hvor min tvillingesøster boede. Her blev jeg ansat i en tøjbutik. Det tog mig nogle år at komme mig over sorgen.

Trygheden

Det var aldrig Anjas drøm at arbejde i en tøjbutik, men det var en måde at komme videre på. Og efter et år blev hun butikschef.

– Jeg havde gode kolleger, men jeg trivedes ikke i miljøet. Jeg var på en masse mode­messer, og det hele var så overfladisk. Det handlede om at gå i fint tøj og se godt ud. Men det var trygt for mig på det tidspunkt, og vanens magt er stor. Jeg var i tøjbranchen fem-seks år.

Da Anja Ringgren Lovén fyldte 30, tog hun sit liv op til revision.

– Det er første gang, jeg tænker: Gør jeg det, jeg har drømt om? Er jeg lykkelig? Hvad har jeg formået?

– Jeg tænkte på min mor, der havde lært os, at ting ikke kommer af sig selv. Man må ofre sig, hvis man vil opnå noget. Du må selv rejse dig fra sofaen. Der kommer ikke andre og hiver dig op. Sådan sagde hun altid.

Anja sagde job og lejlighed op. Nu ville hun til Afrika.

– Jeg solgte alt, hvad jeg havde. Det var en frihedsproces. Den ene dag kom der nogen og hentede min seng, den næste dag min sofa og mit tv. Til sidst stod jeg tilbage med en tom lejlighed og en rygsæk. Jeg havde penge, og jeg havde frihed. Da jeg afleverede nøglen til udlejeren, følte jeg mig fri som fuglen.

Anja Ringgren Lovéns første møde med Afrika var en tur til Malawi med Folkekirkens Nødhjælp i 2011.

– Jeg sov på gulvet hos en lokal familie og spiste majsgrød i tre måneder. Når vi skulle have protein, fangede vi insekter. Jeg kunne mærke, at det var rigtigt for mig at være der, og at jeg kunne gøre en forskel. Jeg følte, jeg fandt hjem i Afrika.

Allerede i 2008 havde Anja set en dokumentarfilm om heksebørn i Nigeria. Og den rørte hende dybt.

– Jeg ringede grædende til min tvillingesøster og sagde, at hvis jeg nogensinde skal til Afrika, så skal jeg hjælpe de børn.

Anjas næste tur gik til Tanzania, hvor hun samlede penge ind og fik en landsbyskole op at stå. Herefter var hun klar til at opsøge heksebørnene.

– Jeg følte, jeg havde bevist, at jeg godt kan selv. Og jeg satte mig sammen med min tvillingesøster Tina, som er cand.linc.merc’er, og lavede DINNødhjælp i 2012.

Den daværende minister for udviklingsbistand, Christian Friis Bach, kontaktede Anja for at give hende gode råd, inden hun skulle rejse til Nigeria. Ministeren bakkede hende op og skrev på Facebook, at han havde mødt den sejeste frederikshavnerkvinde. Det var med til at bringe Anja i medierne.

– Det var en god start, og det gik stærkt.

LÆS OGSÅ: Jette Lehmanns familie gemte på en hemmelighed

Kærligheden

I dag lever Anja sit liv mellem Danmark og Nigeria. Risikoen for kidnapning betyder, at Anja normalt ikke er i Nigeria mere end tre uger ad gangen. Med på de mange rejser mellem Nigeria og Danmark er David Jr., 4 år og søn af Anja og David Umem, 35. Anja mødte David i Nigeria for seks år siden. Dengang læste han jura, i dag er han advokat, og fra han var helt ung, har David kæmpet for at redde heksebørn.

– David læste jura, fordi han ville bekæmpe overtroen og ændre forholdene i sit land. Han har været med på over 300 redningsaktioner, siden han var teenager. Han har set og oplevet noget af det værste.

Anja understreger flere gange, at hun aldrig ville kunne gøre det, hun gør, hvis hun ikke havde sin mand.

– Min mand er min helt. Det er hans idéer og hans visioner, vi arbejder med. Jeg har dårlig samvittighed over, at hele verden roser mig. Det er min kæreste, der har båret mig igennem det her. Og mine ansatte. Det er de virkelige helte, siger hun og tilføjer:

– Men det er min historie, der sælger, og den gør, at vi får opmærksomhed og dermed donationer. Da billedet af redningsaktionen med Hope gik verden rundt, strømmede donationerne ind, og de har betydet, at vi nu har bygget hospital og skole på børne­centret, fortæller Anja, der i 2016 blev udråbt til ”Verdens mest inspirerende person” af Ooom Magazine, og som Dalai Lama har kaldt én af sine heltinder.

David Umen har endnu aldrig besøgt Danmark. Heller ikke, selv om Anja og David Jr. har fået lejlighed i Aarhus, hvor sønnen går i børnehave. I efteråret opholder mor og søn sig typisk i Danmark to-tre måneder, hvor Anja holder foredrag.

– Men når der bliver tid og overskud, så kommer David til Danmark. Han har travlt med alle sine projekter, og han er ved at starte et politisk parti.

– Jeg er stolt af at være dansker, men efter tre måneder her længes jeg efter mit liv og mine børn i Nigeria. Der er hårde dage i Nigeria. For eksempel når det ikke lykkes os at redde et barn. Men jeg kommer altid hjem til 67 glade børn på Land of Hope. Jeg er omringet af ubeskriveligt stor kærlighed. Og når man er det, kan man klare hele verden.

Anjas mand, David Umem, er hendes helt. Han har arbejdet med at redde heksebørn, siden han var helt ung og er uddannet advokat for at bekæmpe fattigdom og overtro i Nigeria. Sammen har de David Jr.

Hun er blevet udråbt til verdens mest inspirerende person og har været i alverdens medier. Anjas barndomsdrøm om at redde Afrikas børn er blevet til en virkelighed, hun ikke turde drømme om.