Interview

Andrea er heks: "Når vi udelukker det heksede og det magiske fra samfundet, udelukker vi også nogle typer af mennesker"

af Jo Brand 11. juni 2021
Foto: Andreas Houmann
Engang blev de brændt på bålet, men nu vrimler det med hekse. Andrea Hejlskov er en af dem. Hun mener, at den kvindelige seksualitet skal sættes fri af skam, at vi bør slippe vores indre kvindedyr løs og forbinde os med naturen omkring os.

Der skal alligevel lidt til at stille sig frem og sige, at man er heks og asa-troende i disse dage, hvor man risikerer at få skældud, hvis man bare pipper, at man er feminist. Men nu gør hun det. Andrea Hejlskov.

Og hun gør mere end det.

Hun siger også, at vi kvinder bør slippe det indre kvindedyr løs, kræve vores ret til at være grimme og ulækre og i det hele taget hekse lidt mere og forbinde os med naturen …

Hvis man kender Andrea Hejlskov i forvejen, er det sandsynligvis, fordi hun tidligere har skrevet bogen ”Den store flugt”, der handler om, da hun og familien forlod Danmark, centralvarme og rindende vand og flyttede ud i den svenske vildmark.

Nu er hun aktuel med bogen ”Vølve”, der fortæller hendes egen historie – fra en opvækst i kollektiv, indlæggelser på psykiatrisk afdeling, kampen med myndighederne om at få lov til at beholde sine børn, familieliv på landet, turen i vildmarken og hendes møde med asatroen og indvielse som vølve – altså heks.

Men hvordan blev hun heks?

– Jeg blev diagnostiseret med skizofreni, da jeg var ung, og da jeg var i 20’erne, døde min lillesøster i en soloulykke på motorvejen, og det gjorde, at jeg blev søgende, siger hun.

Søgningen blev helt konkret foretaget på nettet, hvor Andrea Hejlskov kom i kontakt med folk, der heksede, og så begyndte hun også selv.

– Jeg startede som køkkenheks – det er en branch af hekse, der bruger urter og det at lave mad som en rituel praksis. Det kan for eksempel være, at, hvis du fletter dejen til et brød, så fletter du en intention ind i det, fortæller hun.

Men det at være heks rækker naturligvis ud over det at bage …

– Den helt simple definition af, hvad det vil sige at være heks, er, at man er en person, der med vilje arbejder med at manipulere energier. Energier kan være psykiske væsener, hvor man så helt konkret arbejder på at få et venskabsbånd med dem.

– Det kan være vætter, der er naturånder, eller på et højere plan, guder. Og energier kan også være held, lykke, velsignelser og forbandelser.

– Og jeg siger ”manipulere”, fordi der i det ord ligger, at man ændrer noget, men man kunne også sige ”arbejde med”, fortæller Andrea Hejlskov, der også jævnligt ofrer til sine omgivelser for at holde sig gode venner med dem.

– Når jeg er hjemme, giver jeg f.eks. mælk til det ældste træ i min nærhed, og når jeg er hos min kæreste i København, hvor jeg kan se Månen fra hans køkkenvindue, ofrer jeg til den – det kan være honning eller vin, jeg stiller frem. Og når så energien i offergaverne er væk, smider jeg dem ud.

Kæmpe rush

Ifølge Andrea Hejlskov er der som heks helt overordnet to måder, man kan arbejde på. Den ene har hun allerede fortalt om:

– Det er den, hvor du arbejder med råvarer, og tryller dem om til noget andet. I den anden arbejder du med det narrative, hvor det, du fortæller, er med til at skabe virkeligheden, siger hun og påpeger, at begge dele er noget, mennesket altid har gjort.

Da hun selv begyndte at beskæftige sig med magi, oplevede hun, at det virkede med det samme.

– I starten var det ”Oh my God!”. Det var et kæmpe rush, en følelse af at alting hang sammen og gav mening. Der skete fede ting, der var medvind på cykelstien! Magien virkede – der var mere mellem himmel og jord, og det var fucking fedt. 

Andrea Hejlskov om …

To indgange til det at være heks

– Der er den hemmelige, der har eksisteret i tusindvis af år, hvor man ikke mener, at man skal tale åbent om det, der foregår. Og så er der den anden gren, som jeg tilhører, der går ind for at gøre hekseviden demokratisk og give den tilbage til folket – f.eks. i form af viden om, hvilke urterder kan hjælpe dig til at slappe af.

#instawitches

– Det er en meget stor bevægelse lige nu af kvinder, der er begyndt at arbejde med det heksede. Jeg synes, et af problemerne er, at det meget nemt bliver kommercialiseret eller brugt som en måde til at positionere sig selv som ”lidt federe”, og det bliver enormt lyserødt med engle, krystaller, lysarbejde, healing og wellness.

– Jeg synes, der mangler plads til det farlige og det voldsomme, som jo også er en del af den kvindelige spiritualitet. Min spiritualitet er beskidt, og den lugter af sved!

Unge kvinder og hekseri

– Der er mange unge kvinder, der tager kontakt til heksekraften ved at connecte med deres egen krop. Man kan f.eks. se, at de arbejder med månecyklus og deres egen menstruationscyklus.

At være asatroende

– Jeg er asatroende, hvilket vil sige, at jeg tror, at naturen er levende, og praktiserer traditioner og ritualer fra den førkristne nordiske animisme.

– Det handler om, at jeg ser mig selv som en del af verden, og at min spiritualitet ikke bare er noget, der foregår inde i ”mig”. En gud som Thor er for mig både et princip og en konkret gud, men jeg tror jo ikke på en tegneserie-Thor – det er klart.

– For mig handler torden om renselse og om at skabe balance imellem modsætninger, så forleden, da det tordnede, stillede jeg mig udenfor og forbandt mig med de her magiske og spirituelle energier, der handler om fornyelse.

– I dag har jeg haft masser af oplevelser af synkronisitet. Jeg har for eksempel lavet et ritual og derefter fået penge fra Kunstfonden. Og der var også engang, hvor jeg manglede et sted at bo og lavede et ritual, hvorefter jeg så fik et hus gratis, siger hun og understreger, at hun altså også har oplevet mange gange, at det ikke virkede.

Og hvad tænker hun så om det?

– Sådan er det, når man arbejder med energi, lyder svaret.

I dag er det omkring 20 år siden, at Andrea Hejlskov begyndte at hekse.

Dengang havde hun diagnosen skizofreni, den har hun ikke længere, fordi lægerne ifølge hende har konkluderet, at hun er for velfungerende til at være skizofren.

Men altså … Nu er hun heks … Hvor ser hun skillelinjen mellem det at erklære sig som heks og så være psykisk syg?

– Den er der ikke. Hvad nu, hvis jeg er bad shit crazy?! Bare tænk på en ting som magisk tænkning. Det er både en del af diagnosen på skizofreni, og det er også en del af det at være heks.

– Jeg har været syg, og jeg er heks. Jeg ser syner, og jeg hører ånder. For mig er det at være heks en måde at se, at jeg ikke er forkert på. Og hvis jeg kan vælge mellem at have en diagnose som skizofren eller have et særligt talent som heks, så vil jeg hellere være heks.

– Jeg siger ikke, at det er alle, der er crazy, der er shamaner eller hekse, og jeg siger ikke, at det er alle hekse og shamaner, der er crazy, men der er nok en flydende overgang, fortæller hun og fortsætter:

– Men det er også vigtig for mig at sige, at det er i det her samfund, at jeg bliver stemplet med skizofreni, og at jeg i en anden tid mener, at jeg ville have haft en anden rolle.

– Det er altså ikke kun, fordi jeg foretrækker historien om, at jeg er heks, frem for at jeg er crazy. Min pointe er, at når vi udelukker det heksede og det magiske fra samfundet, udelukker vi også nogle typer af mennesker – for eksempel mig.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tal til jorden

Andrea Hejlskov har ikke ”privat praksis” som heks, men tager blandt andet ud og afholder ritualer for større grupper.

– Det kan være solhvervsritualer, hvor man i stedet for at brænde en heks på bålet brænder det, man gerne vil af med – det kan være et symbol på egoisme. Eller jeg afholder udrenselsesceremonier og fester, der får folk til at slippe tøjlerne.

Derudover holder hun foredrag, skriver og på anden måde formidler sit budskab.

– For eksempel var hun på en højskole, hvor hun bad eleverne om at grave hver deres hul i jorden og så sige det, de havde lyst til – til jorden.

– Mange af dem følte sig jo som idioter, for de var jo ikke vant til at kommunikere på den måde, ha ha ha.

Men selv om det højst sandsynligt er svært for mange på den måde at forbinde sig med naturen, er det en af de ting, hun gerne vil have os til.

– Som heks vil jeg gerne være med til at helbrede verden ved at genetablere forbindelsen til krop og naturen og det levende. For mig at se er der ikke mere at hente i teknologien, vi er nået til en dead end.

– Jeg mener, at alt har energi, men med det videnskabelige paradigme har vi mistet connection til det, og det betyder, at mange lever i en tom verden, en tings-verden, og det gør, at der er en ligegyldighed i forhold til det, vi omgiver os med.

– Bare tænk på i gamle dage: Når mad var for gammelt, og man skulle smide det ud, kyssede man det inden. Men det med at ære dyr, planter og ting omkring os er fuldstændig gone.

En anden af Andrea Hejlskovs pointer er, at kvinder med fordel kan stå ved deres indre heks.

– Jeg ser en kæmpe revival af heksekraften lige nu – vi kan kalde det for en demokratisering. Det er en anden måde at forholde sig til verden på – et opgør med kristendommen, kapitalismen, det videnskabelige og det teknologiske paradigme. I lang tid har den feminine visdom været uvelkommen og gemt under jorden.

– Hekse er blevet brændt på bålet, og du kan jo også bare se på det billede, der er blevet tegnet af hekse: En gammel, grim kvinde med vorte på næsen.

– I stedet for at skildre hende som den præstinde, hun er, er hun blevet gjort grim, ond og til sådan en, der spiser børn, siger hun, der mener, at heksen i dag kan være mange kvinders redning.

– Vi er blevet maskiner, der skal præstere, og der er ikke plads til forskellighed. Vi sidder fast i de her systemer, men vi kan ikke alle være enten ”karrierekvinder”, ”speltmødre” eller ”krystalhealere” for den sags skyld. Og der er det hekserollen at gøre modstand og sige: Fuck no!

– Vores power er blevet taget fra os. Man har undertrykt kvindekraften, og det betyder, at vi går ned med stress. Bare tænk på en ting som moderskabet – det er ikke os selv, der definerer, hvad det vil sige at være mor, hvordan vi skal føde, og jeg er fed up!

– Det er så stressende, når vi ikke kan relatere til spiritualiteten, naturen og de energier, der er omkring os, men i stedet har fokus på kapitalisme og effektivisering.

– Det betyder, at vores liv mister mening, og det er også derfor, at folk vender tilbage til at studere det her, siger hun, der mener, at heksen byder på et langt mere nuanceret kvindebillede end det, vi ellers har til rådighed i vores tid og kultur.

– Heksen har også et element af det farlige, som der er brug for – der er sket et meningstab, da det forsvandt. En ting som kvindens seksualitet er jo blevet kommercialiseret og taget fra hende. Det er blevet til noget pornoagtigt, hvor er det hellige og det spirituelle og energien?

– Det åndelige og det magiske er væk. Men hvis man som kvinde arbejder med sin egen urkraft, sin pussy power og kvindedyret i sig selv, så sker der vilde ting.

– Man kan gå i en form for trance, når man har sex, og faktisk er det sådan, at det øjeblik, man får en orgasme, så er man meget potent, når det kommer til at udøve magi, siger hun.

– Det handler ikke om, at man skal overskride sine seksuelle grænser, men at udleve det at være vild. Tillad dig selv at prøve ting. Tag til sexparty, gå i swingerklub, gå amok på Tinder.

– Gennem den der vildskab får du kontakt til noget. Det handler om at overskride skammen og mærke, at man er et dyr, der har behov – sæt kroppen fri. Du har ret til at være grim og ulækker!

Så er det sagt, og hvordan er det så at stå frem og sige det? 

– I starten var det svært, men i dag er det ikke så vildt længere. Jeg har også taget en principiel beslutning om at stå ved det. Jeg har opgivet at passe ind, siger Andrea Hejlskov.

– Der er nogle, der siger, at de er ligeglade med omgivelsernes reaktion. Det er jeg ikke. Jeg vil helst have, at folk elsker mig, men der er kvinder, der er blevet ”brændt” før mig ved at stå frem, og som er blevet ved.

Og jeg er klar til at tage høvlene, men det er ikke, fordi jeg er lavet af teflon eller ikke bliver såret. Jeg går hele tiden i stykker, men der har skizofrenien hjulpet mig: Jeg er vant til at bryde sammen.