Selvudvikling

4 trin til bedre selvværd

af Christina Ove Holm 20. december 2011
Foto: Claus Boesen, Thomas Borberg, Illustration: JE:SU
FEMINA sætter fokus på alt det ubevidste, vi præger vores selvværd med. Og viser dig, hvordan du indkredser det, der ikke er konstruktivt, og som måske skaber en del konflikter i hverdagen

Hver dag udsætter vi os selv og vores kolleger, veninder, mænd og børn for begrænsende overbevisninger med små "uskyldige" kommentarer og bemærkninger, som danner vores opfattelse af hinanden - og med stor sandsynlighed bliver selvopfyldende profetier.Se her, hvordan du kan bryde den onde cirkel:

HVAD ER FORSKELLEN PÅ SELVVÆRD OG SELVTILLID?

Selvværd: Hvis man har et godt selvværd, har man en oprigtig tro på, at man er værdifuld som menneske.Selvtillid: Hvis man har en god selvtillid, er man sikker på, at man kan præstere og klare alt.

HVAD ER FORSKELLEN PÅ SELVVÆRD OG SELVTILLID?

Selvværd: Hvis man har et godt selvværd, har man en oprigtig tro på, at man er værdifuld som menneske.Selvtillid: Hvis man har en god selvtillid, er man sikker på, at man kan præstere og klare alt.

Trin 1 Erkend, at dit dårlige selvværd blot er en begrænsende overbevisning, du har om dig selv. Når du siger til sig selv: "jeg har et dårligt selvværd", så er det ikke en sandhed om dig selv, men en tilstand, du og måske dine omgivelser har valgt til dig. Du kan vælge at komme af med den overbevisning. Alle har haft et godt selvværd engang - måske som barn - og når man har haft det én gang, kan det lade sig gøre at få det igen. Hvis et menneske derimod siger til sig selv, at det er svært at komme af med det dårlige selvværd, er det blot endnu en begrænsende overbevisning.Trin 2Træf beslutningen: Jeg vil skifte mit dårlige selvværd ud med et godt selvværd. Jeg tror på, at jeg kan få et godt selvværd. Her er det en forudsætning, at du har gjort det klokkeklart for dig selv, at det at have et dårligt selvværd er en valgt tilstand, ikke en naturlov.Trin 3Sæt en "observatør" på din skulder. Forestil dig, at observatøren er et lille kamera, der følger med i alt, hvad du gør og siger. For at huske, at du har observatøren på skulderen, så flyt for eksempel uret over på den anden hånd. På den måde er du hele tiden opmærksom på, at observatøren er der og følger med i, hvad du siger til dig selv. Hvilke støttende og hvilke begrænsende overbevisninger bruger du om dig selv? Hvis du f.eks. siger: "åh, jeg kan aldrig finde ud af noget med tal", er det en begrænsende overbevisning, mens "jeg er bare god til at holde styr på min økonomi" er en støttende overbevisning. Skriv dem ned, efterhånden som du bliver bevidst om dem.Trin 4Beslut dig for, hvad det er for nogle støttende overbevisninger, du gerne vi have i stedet for de begrænsende overbevisninger. Lav en liste, hvor du på den ene liste skriver, hvad du kan lide ved dig selv, og hvad du er god til. Og på den anden liste skriver, hvad du mener, du ikke kan lide ved dig selv, og hvad du ikke er god til. På den måde anskueliggør du over for dig selv, hvilke overbevisninger der skal smides ud, og hvilke der skal sættes mere fokus på.

Andre relevante artikler: