Liv
12. august 2016

Sådan spotter du en løgner!

Vidste du, at visse ord kan være tegn på løgn? Læs her, hvilke ord det drejer sig om.
Af: Louise Aarkrogh
https://imgix.femina.dk/media/article/spot-en-loegner.jpg

Foto: Istock

Løgnedetektorer har for alvor været brugt siden 1950’erne. Problemet med dem har bare altid været, at de ikke har en særlig høj troværdighed og derfor ikke kan bruges i politiets arbejde eller lignende. Men nu har forskere fra University i Michigan udviklet et program, som har en troværdighed på hele 75 %. Programmet har hjulpet forskerne til at fastslå forskellige tegn på, at et menneske lyver. For eksempel har et menneske, der lyver, større tendens til at skule, bevæge begge hænder og stirre mere intenst under en samtale. Derudover bruges oftere udtrykkene ”øh” og ”øhm”, som indikerer tøven og tankespind. Mennesker, som taler sandt, har tendens til at løfte øjenbrynene, lukke øjnene og ryste på hovedet. Og rent verbalt er det interessant, at de oftest taler i første person, det vil sige, at de siger ”jeg” i stedet for ”man” i forbindelse med deres udtalelser. Man arbejder stadig videre på at videreudvikle programmet, så det kan bruges professionelt i fremtiden.

Læs mere om:

Læs også