Liv

Retsordfører om ny voldtægtslov: Det er samtykke uden undtagelse

af Freja Bang Lyngbo og Rita G. Dam 1. september 2020
Foto: Scanpix
Tirsdag eftermiddag offentliggjorde regeringen og dens støttepartier, at de har indgået en aftale om en samtykkebaseret voldtægtslov.

I fremtiden skal begge parter sikre sig samtykke ved sex. Det slog regeringen og dens støttepartier fast ved et pressemøde her til eftermiddag.

- Det er voldtægt, hvis man ikke er enige om det. Det er en kæmpe ændring i forhold til den regulering, der gælder i øjeblikket. Det er et kæmpe skridt for ligestilling og ligeværd, siger Nick Hækkerup.

 

 Femina fangede retsordførerne efter pressemødet for at høre deres reaktioner på, at den samtykkebaserede voldtægtslov, som har været længe undervejs, nu endelig bliver en realitet. 

LÆS OGSÅ: Hvor mange voldtægtsofre skal svigtes, før ministeren har tænkt længe nok?

Rosa Lund: "Den aftale, vi er endt ud med, er samtykke uden undtagelser"

- Jeg er rigtig, rigtig glad i dag og rørt, stolt og ydmyg. Vi står jo på skuldrene af en kamp, som kvindebevægelsen har kæmpet rigtig længe, og som Enhedslisten har kæmpet rigtig længe, så jeg er meget rørt.

Det lyder som en lang kamp?

- Det har været en lang og sej kamp. Vi var i Enhedslisten det første parti til at stille forslaget tilbage i 2016. Det er alligevel noget tid siden. Vi har skulle kæmpe det igennem i forståelsespapiret og har derefter siddet i forhandlinger, også hen over sommeren, hvor ministeren skulle have sig en tænkepause. Den har han jo brugt godt, synes jeg.

Hvorfor gik der sommerferie i den?

- Vi var uenige. Jeg kan ikke stå her og referere fortrolige forhandlinger. Jeg kan bare konstatere, at den aftale, vi endte ud med, er samtykke uden undtagelser. Så jeg er meget tilfreds.

Hvad vil du fremhæve ved den nye samtykkelov? 

- At passivitet ikke betyder samtykke, og det gælder også, hvis det er en, du har haft sex med før, en du har været gift med, en ekskæreste eller en fremmed. 

LÆS OGSÅ: Danmark får en ny voldtægtslov: "Det er fuldstændig fantastisk, det er historisk, det er på linje med fri abbort og stemmeret til kvinder" 

Kristian Hegaaard: "Om 10 år vil vi se tilbage på denne her ændring, som vi ser på revselsesretten. Hvorfor ændrede vi ikke den noget tidligere?" 

- Dagens aftale er jo dansk retshistorie, fordi vi nu fremover betinger samleje af, at man skal sikre, at begge parter er med på den. Man kan sige: "Hvorfor har det ikke været sådan tidligere? Det er da logisk, at det skal være sådan”.

- Men sådan har vores lovgivning ikke været skruet sammen. Den mangel på retssikkerhed retter vi op på i dag. Jeg tror, at vi om 10 år vil se tilbage på denne her ændring på samme måde, som vi ser på revselsesretten (Retten til anvendelse af fysisk vold mod personer, man har myndighed over, red.). Hvorfor ændrede vi ikke den noget tidligere? 

 

Hvad vil du fremhæve som særligt godt ved den nye voldtægtslov?

- Vi har fået en klar definition på, hvornår man giver samtykke. Det er klart, og det er i alle tilfælde, man skal sikre sig, at den anden er med på det. Der er ikke nogen grupper, der skal, og nogen, der ikke skal. Det klare snit, vi har lagt på, at der skal være samtykke i alle tilfælde, det skaber den bedst mulige retssikkerhed.

Karina Lorentzen: "Vi flytter fokus fra, at man skal have sagt nej, og at det skal være foregået med vold og trusler"

- Det er en milepæl i dansk retspolitik. Jeg har kæmpet for det her siden 2008, fordi jeg kunne se, at der var kvinder, der blev efterladt på perronen uden at kunne få sat punktum, og som savnede mange forskellige former for hjælp i kølvandet på overgreb.

Tror du, lovændringen vil føre til flere domme?

- Det kommer nok til at give lidt flere domme, det kan vi også se i Sverige. Men det afgørende nu bliver at følge op på, at der også er en efterforskning, der tager de skridt, der skal til for at sikre, at sagen bliver så stærk som muligt, når den kommer i retten. Det er noget af det, jeg synes er enormt vigtigt, og det forfølger vi ved politiforligsforhandlingerne.

Er der noget, du vil fremhæve ved den samtykkebaserede voldtægtslov?

- I virkeligheden er det vigtigste, at vi flytter fokus fra, at man skal have sagt nej, og at det skal være foregået med vold og trusler, for sådan er mange voldtægter ikke. Mange kvinder bliver helt slået ud, fryser og kan ikke sige nej, måske fordi de er bange, eller fordi det er så traumatiserede for dem.

LÆS OGSÅ: Når kvinder fryer under voldtægt, er der tale om ren overlevelse

- Denne her lovgivning kommer til at statuere, at sex uden samtykke er en voldtægt. Man kan ikke tage til udtryk, at fordi ofret bare ikke sagde noget og lå helt stille og ventede på, at det skulle ske, så var det i orden, hvad der foregik.

- Nej, passivitet er en situation, hvor den anden part har en særlig forpligtigelse til at tjekke ind og sikre sig, at alle er med på det. Det synes jeg er enormt vigtigt, fordi rigtig mange ofre for voldtægt netop har oplevet de her traumatiserede situationer.

- For nyligt var der en sag i Esbjerg, hvor en 21-årig kvinde oplevede at blive voldtaget af en 53-årig taxachauffør. Hun havde en promille på 3,5, og han blev alligevel frifundet. Hvem med en promille på 3,5 er i stand til at give et lovligt samtykke? Der synes jeg jo, at alt taler imod, at det her kunne være foregået frivilligt.