Liv

Natalias eks delte et nøgenbillede af hende på Facebook, men blev aldrig dømt

1. oktober 2020
af Luise Thomsen
Foto: Christina Hauschildt
Da Natalia Fogels ekskæreste delte et nøgenbillede af hende, ramte han hende ikke kun på hendes blufærdighed, men også hendes selvforståelse.

Hver dag i flere år trak 48-årige Natalia Fogel sin hættetrøje over hovedet, mens hun halvt i løb fulgte sin datter i vuggestue og bad til, at hun ikke mødte nogen, hun kendte.

– Hvis jeg mødte nogen, var det eneste, jeg kunne tænke: ”Han har set et billede af mig nøgen.” Jeg isolerede mig fuldstændig, fortæller den, indtil da, ud­advendte og selvsikre danser og koreograf.

Hendes mareridt begyndte en morgen i 2013. Et stykke tid forinden havde hun brudt med en kæreste, der var fysisk vol­delig. Men selv om hun havde fået ham på afstand, forsøgte han at fastholde sin magt ved at chikanere hende med hadefulde beskeder over internettet.

– En morgen blev jeg ringet op af en god ven, som fortalte mig, at min eks havde postet et billede af mig på Facebook, hvor jeg var helt nøgen. Billedet var blevet taget i begyndelsen af vores forhold, kunne jeg se på omgivelserne. Men jeg var ikke klar over, at han havde taget det.

- Jeg havde altså hverken givet tilladelse til, at han tog bil­ledet, eller at det skulle deles med andre, fortæller Natalia om nøgenbilledet, hvor selv hendes kønsdele nu var synlige for hele verden.

Ramt på eksistensen

Med billedet ramte ekskæresten ikke kun Natalia på hendes blufærdighed. Han ramte hende dybt inde i kernen af hendes selvforståelse. Igennem hele sin dansekar­riere havde hun insisteret på ikke at ville optræde som et sexobjekt og havde sagt fra over for at danse i bikini i musikvideoer.

– Jeg følte mig nøgen i mere end én forstand. Jeg var selvfølgelig blottet som kvinde, men i særdeleshed også som kar­rierekvinde og som mor, forklarer Natalia, der samtidig frygtede, at hendes to teen­agebørn eller deres venner ville se billedet.

LÆS OGSÅ: Kristina levede med psykisk vold: Jeg har været vildt flov over, hvad der skete for mig

Alligevel var der nærmest ingen i hendes omgangskreds, der forstod, hvorfor hun reagerede så kraftigt. ”Du ser da skide godt ud, hvorfor ignorerer du det ikke bare?” lød de velmenende kommentarer.

– Men jeg følte, jeg havde mistet mag­ten over min egen krop. Og oven i kom så skammen, der overskyggede alle fornuftige tanker. Jeg følte, der stod SKAM med store, lysende bogstaver i panden på mig.

Indtil billedet blev lagt på in­ternettet, havde Natalia blandt andet arbejdet med unge fra belastede områder på ydre Nør­rebro. Og at sige sit job op blev en af de første konsekvenser, hun drog af billedet.

– Hele min professionalisme faldt til jorden. Jeg følte ikke længere, jeg kunne stå og kigge de her unge drenge i øjnene. Jeg kunne ikke være den seje ”Nat”, hvis de havde set mig nøgen. På den måde fik det også økonomi­ske konsekvenser for mig.

EKSEMPLER PÅ DIGITALE KRÆNKELSER

  • Trusler eller andre ubehagelige henvendelser.
  • Fake porn: Kvinders ansigter er manipuleret ind i en pornofilm, så det ser ud, som om de selv medvirker.
  • Falske sexannoncer: Voksne kvinder får uploadet deres fotos på datingsites med navn, adresse og tidspunkt for et påstået sex-event.
  • Deling, eller trusler om deling, uden samtykke: Sexvideoer, nøgenbilleder eller andet uønsket materiale deles på nettet uden kvindens samtykke, ofte med et hævnmotiv som såkaldt ”hævnporno”.

Ingen hjælp at hente

Natalia gik til politiet. De mente, hun blot skulle bede ekskæresten om at fjerne bil­ledet. Men det ville han ikke. Igennem tre år terroriserede han hende ved at poste bille­det med jævne mellemrum.

Imens søgte Natalia hjælp hos Mødrehjælpen til at bearbejde de psykiske følger af den fy­siske vold, han også havde udsat hende for. Og gradvist genvandt hun sin styrke. På det tidspunkt havde Facebook til­føjet en knap, hvor man kunne anmelde krænkende opslag.

– I lang tid afholdt skam­men mig fra at bede andre om at gøre det. Og da jeg endelig fandt modet til at skrive til alle, jeg kendte, vendte det.

Hvor mange mennesker der anmeldte billedet til Facebook, ved hun ikke. Men da hun stod ud af sengen på kvindernes in­ternationale kampdag i 2016, var det til beskeden om, at eks­kærestens facebookprofil var blevet lukket. Siden da har han afstået fra at genere hende.

Ekskæresten blev aldrig til­talt. Politiet mente ikke, der var en sag, fordi man ikke kunne se Natalias ansigt. Og det på trods af at ekskæresten havde skrevet hendes navn i samtlige opslag.

– Selv om der de senere år er kommet en større forståelse for, at det ikke er kvindens egen skyld, er jeg ikke i tvivl om, at vores politi mangler uddan­nelse i forhold til denne her problemstilling. De burde i højere grad møde ofrene med empati og udvise forståelse for, at det er en alvorlig krænkelse, mener hun.

I dag føler Natalia, at hun har taget magten tilbage. Men hun ønsker ikke at lægge historien bag sig — tværtimod.

– Det er vigtigt for mig at bryde tabuet, så andre kvinder ikke føler sig så alene, som jeg gjorde. Mit bedste råd er at søge hjælp til at bearbejde skam­men. Så man hurtigt kommer hen til et sted, hvor pegefinge­ren ikke peger ind mod en selv — men udad. Så man bevæger sig væk fra den magt, den kræn­kende person har.

Ingen skal leve med digital vold

Egentlig havde advokat og partner i advokatfirmaet Njord Miriam Michaelsen speciale i ansættelses- og selskabsret. Men da der i 2016 landede en sag om en digital sexkrænkelse på hendes bord, tog advokatens karriere en ny drejning.

En ung kvinde var uvidende blevet filmet af sin sexpartner, som efterfølgende havde delt videoen på Facebook. Kvinden havde anmeldt krænkelsen til politiet, som ikke havde fundet anledning til at efterforske sagen.

– Da jeg henvendte mig til politiet på klientens vegne, lød svaret, at den lå i en bunke med 200 lignende sager, og at den slags sager ikke havde høj prioritet.

Samtidig oplevede Miriam Michaelsen, hvordan debatten om deling af intime billeder og videoer uden samtykke mest af alt handlede om, at det var dumt af de unge kvinder at bringe sig selv i sådan en situation.

– Men ingen talte om, at det var ulovligt. Eller om, hvordan det krænker vores grundlovssikrede ret til privatliv. I det hele taget stod samfundets behandling af problematikken på ingen måde mål med, hvor meget krænkelserne påvirker ofrene både psykisk, økonomisk og socialt, siger hun.

I dag arbejder Miriam Michaelsen en stor del af sin tid med sager, der handler om digitale krænkelser — både som bistands- og civilretsadvokat.

Sideløbende med sit job har hun dertil gjort et kæmpe benarbejde for at samle kræfterne hos de forskellige interesseorganisationer, der er i berøring med ofrene — herunder Red Barnet, Dansk Kvindesamfund, Børns Vilkår og Offerrådgivningen.

Det har udmøntet sig i foreningen Digitalt Ansvar, som Miriam Michaelsen i dag er formand for.

– Vi blev enige om at tale med en fælles stemme for at få ændret praksis og lovgivning. Vi ville blandt andet have et anmeldelsessystem, som fungerede, og forlangte, at ofrene blev håndteret bedre og ikke mindst hurtigere, når de meldte det til politiet.

Ansat egne it-folk

De senere år er der ifølge Miriam Michael­sen sket en vis positiv udvikling i den måde, samfundet angriber problemet på. Ofrenes erstatninger for tort er steget fra nul og op til 50.000 kroner i de sager, der enten er endt i en strafferetlig afgørelse eller er afgjort civilretligt.

Og der er oprettet en fælles anmeldelsesportal for digitale sex­krænkelser hos politiet.

– Vi mangler dog stadig, at man også kan anmelde døds- og voldtægtstrusler i den samme anmeldelsesportal, bemærker advokaten og tilføjer, at der fortsat er meget tilbage at ønske.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

– Alt for mange ofre oplever, at de skal kæmpe i årevis for at blive hørt og taget alvorligt. Selv om politiet gør mere, er det stadig ikke nok, lyder det fra advokaten, der blandt andet har ansat sine egne it-eksperter til at bevissikre og hjælpe sine klienter med at fjerne indhold fra internettet.

Miriam Michaelsen nærer ingen illusioner om, at man kan udrydde digitale krænkelser, tværtimod dukker der hele tiden nye varianter op. Men i foreningen Digitalt Ansvar arbejder man for flere tiltag, der skal afbøde problemets omfang.

– Det er afgørende, at vi får en ordning, hvor også de sociale medier og digitale platforme påtager sig et medansvar for at fjerne krænkende indhold inden for 24 timer. Og det skal være vores politi, der har ressourcerne til at hjælpe. Om man får hjælp, må ikke være afhængigt af, at man finde en advokat som mig, mener Miriam Michaelsen.