
Mette Blomsterberg deler stor nyhed

Mette Blomsterberg og Jack var sammen på Smuk fest.
Foto: Mikael Rieck
Har du også tænkt gået og tænkt over, om Mette Blomsterberg ville bage sin egen bryllupskage, når hun skal giftes?
Det svar kan vi meget vel snart få.
For Mette Blomsterberg er blevet friet til af kæresten Jack.
Det afslører hun torsdag formiddag i et Instagram-opslag.

"Min elskede Jack har været på knæ for mig," starter hun opslaget, hvor man næsten kan mærke begejstringen gennem skærmen.
"Og jeg sagde selvfølgelig JA JA JA !!"
Mette Blomsterberg og Jack har efterhånden kendt hinanden i en del år - for hun har nemlig arbejdet sammen med Jacks far, tv-værten Flemming Leth, på programmet "Det' Leth".
Det var dog først i 2023, at parret faldt for hinanden og kunne fortælle, at de var kærester.
- Jeg har altid godt kunnet lide ham. Han er sådan en ordentlig, fornuftig og rolig mand, har hun tidligere fortalt.
Begge har tidligere været gift og flyttede for nogle år siden sammen.
Denne artikel blev første gang bragt på Se & Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Over 11 år med "Gift ved første blik": Her er parrene, der stadig er sammen
Læs mere om: