Lotte Rod beskyldes for kongemord og for at være mediesyg. Morten Østergaard? Han får ros

Krænkelseskulturen har fuldstændig taget overhånd.
Kom videre.
Du skulle skamme dig.
Du har ødelagt mandens karriere.
Du er er mediesyg.
Nu må det fandeme stoppe.

Sådan lyder et lille udpluk af de 2.500 kommentarer, det radikale folketingsmedlem Lotte Rod har fået på sit Facebook-opslag fra i går, som hun skrev, efter Morten Østergaard meddelte, at han stopper som formand for Radikale Venstre.

Morten Østergaard stopper, fordi han for ti år siden lagde en hånd på låret af Lotte Rod og i stedet for nu at stå åbent frem og undskylde, har han i stedet forsøgt at begrave sagen og sin egen skyld.

Med den ene hånd har han ageret hellig feministisk messias og igangsat eksterne undersøgelser af partiet, fordi sexchikane og sexisme selvfølgelig ikke er noget, man accepterer hos De Radikale. Mens han med den anden hånd har forsøgt at tysse sagen ihjel og dække over sig selv.

I går meddelte han så grådkvalt, at han stopper, og den danske MeToo-bølge har dermed nået sin hidtidige kulmination. Hvad der til gengæld ikke synes at være at grænser for, er voldsomheden og vreden i de beskeder Lotte Rod har modtaget på sit Facebook-opslag.

Det er svært at finde mening i galskaben. Det er Lotte Rod, der skal sables ned for at stå frem og kaste lys over en rådden kultur, mens Morten Østergaard, der har fejlet, i sit Facebook-opslag i stedet modtager "omsorg-emojis" og kommentarer om, at det er ”eksemplarisk ansvarsfølelse og lederskab”, og om at han stadig er elsket og hjerte-emojis og ”knus”.

Mavefornemmelsen, der giver dig ret

Camilla Møhring Reestorff, som er lektor ved Aarhus Universitet, fortæller, at kvinder, der deltager i den offentlige debat — ligesom Lotte Rod — udsættes for flere trusler og mere chikane end mænd, og at det faktisk fraholder kvinder fra at deltage i debatten.

Hun har tidligere undersøgt den danske dækning af MeToo, og her viste det sig, at bevægelsen bliver dækket som debatstof og som sladder. Derfor bliver det noget, vi alle kan definere ud fra vores egne holdninger, i stedet for noget der bliver præsenteret for os som fakta.

LÆS OGSÅ: "Vi kan ikke tale om #MeToo uden at tale om Mette Frederiksen"

Det betyder også, at det er op til den enkelte person at afgøre, hvad der er en krænkelse, og det er det, man kan se udspille sig i Lotte Rods kommentarspor, hvor mange giver udtryk for, at en hånd på låret ikke er en krænkelse, at det intet har med overgreb at gøre, og at ”nu går det sgu helt over gevind.”

- Hvis det hele tiden er vores mavefornemmelse, der giver os retten til at vurdere, hvad andre oplever som sexisme og overgreb, bliver det en udfordring at tale om, hvad sexisme og overgreb er, og hvordan det opleves. Det er derfor, folk kan være så hårde ved Lotte Rod, siger Camilla Møhring Reestorff.

Ifølge hende bliver definitionen af et overgreb som en hegnspæl, der hele tiden rykkes, så man aldrig ved, om et overgreb nu også passer ind i den kategori, der lige på det tidspunkt opfattes som overgreb.

På Twitter bliver Lotte Rods kommentarspor også bemærket:

Risiko for at lukke debatten

Denne konstante forvirring om, hvad der er et overgreb, gør også, at vi ikke kan tage en samtale om, hvad hverdagssexisme er, og hvilken betydning det har. Fordi vi simpelthen ikke opfatter en hånd på låret som et overgreb og et eksempel på hverdagssexisme.

- Det bliver en fortælling om, at på den ene side har vi de rigtige overgreb, og på den anden side har vi alt det andet, som lidt er noget pjat.

LÆS OGSÅ: "Fem spørgsmål i sexismedebatten, som ikke vil dø"

Det samme sker, når Venstres næstformand, Inger Støjberg, siger, at nu skal vi huske at tale om de rigtige ofre.

- Ja, selvfølgelig skal vi det, og det er nødvendigt at skelne mellem sexisme og overgreb, men når man italesætter overgreb og de såkaldte rigtige ofre på den måde, betyder det, at man undgår at tale om sexismen, siger Camilla Møhring Reestorff.

Som eksempelvis en hånd på låret. Og ifølge Camilla Møhring Reestorff risikerer man dermed at lukke debatten.

- Hvis vi havde italesat de udfordringer, der er forbundet med sexisme, og taget debatten om det strukturelle i hverdagssexisme, så havde Morten Østergaard kunnet stå frem og sige, at ja, for ti år siden var han en klaphat, han kunne have sagt undskyld — det gjorde han over for Lotte Rod, men han stod ikke frem over for folketingsgruppen med den selvrefleksion, og det er der, det gik galt, siger hun.

Nogle "retningslinjer" er opstået

Alligevel gik det altså ikke mere galt for Morten Østergaard, end at han kun har modtaget få vrede-emojis i sit Facebook-opslag — der er stort set kun almindelige likes, omsorgs-emojis og hjerter. Til sammenligning har Lotte Rod fået mere end 400 vrede emojis.

En bruger skriver også meget sigende til Morten Østergaard:

”Du har min fuld respekt… Der var ren kongemord. En sag der er ti år gammel trukket på den måde ud er hån mod de reelle krænkelser i form af voldtægt og lignende voldsomheder hver eneste dag. Til gengæld hvis du stiller op til næste valg får du min stemme fordi du er et anstændigt menneske. Du personligt, ikke dit parti.”

LÆS OGSÅ: "5 ting du skal vide om Sofie Carsten Nielsen"

Det er præcis de ”reelle krænkelser”, Camilla Møhring Reestorff fortæller, der hele tiden er til forhandling.

Men med Morten Østergaards afgang er der nu opstået nogle ”retningslinjer”. Og for de 322 kvinder, der for nylig skrev under på, at der hersker en sexistisk kultur på Christiansborg, er der et eksempel at orientere sig mod.

Som Camilla Møhring Reestorff siger:

- De 322 skal nu meget nøje overveje, om de vil nævne navne. Selv om Lotte Rod første nævnte navnet til sidst for at insistere på, at Morten Østergård var inhabil, modsat hvad han sagde, giver kommentarerne og reaktionerne nu en form for forventning om, at det ikke er en nem opgave at stå frem med oplevelser om sexisme og overgreb, siger hun.