Kærlighed og sex
27. april 2011

Vi vil have det klassisk – med et twist

Bryllupssæsonen står for døren og herhjemme vil vi have et klassisk bryllup med et twist.
Af: Marie Tromborg, alive.dk
https://imgix.femina.dk/media/dddd0d7f4977486387b1ff818e447485.jpg

foto: all over press

Kjolen behøver ikke være hvid, og hele familien behøver ikke være med, når hun giver ham sit ja. Men det skal alligevel være, som det altid har været.

Den 29. april bliver bryllupssæsonen skudt i gang af et af de helt store royale bryllupper i England. Kate siger ja til Prins William, og ved den lejlighed kan vi være sikre på, at der bliver holdt på formerne.

Sådan er det også for de fleste brudepar, der bliver gift i år, fastslår Danmarks førende bryllupsarrangør Christel Winther.

Det sikre valg
- Det er forventninger fra især de ældre i familien, der får brudepar til at vælge et traditionelt bryllup. Egentlig vil de fleste gerne have noget helt anderledes, når vi starter planlægningen, men det ender næsten altid med et meget klassisk bryllup. De tør ikke andet, siger hun til Alive.dk

Men også brudeparrets egne forventninger til en perfekt dag skubber brylluppet i den traditionelle retning.

- Man har jo kun ét skud i bøssen. Så det er ikke lige en fest, mange tør satse ved at skeje ud. Klassisk er sikkert, siger Christel Winther.

Flere venner
Én af de tendenser, der holder har vist sig at være, at man vælger familien fra på gæstelisten for at få plads til flere venner.

- Tidligere følte man sig som brudepar forpligtet til at invitere tanter og onkler, man ikke havde noget forhold med på bekostning af at fejre dagen med de venner, man egentlig gerne ville dele festen og oplevelsen med, siger Christel Winther.

Sort brudekjole
Hun oplever også, at alle brude ikke er helt stålfast besluttede på at have en hvid kjole på på den store dag. Faktisk vurderer hun at mindst 10 procent vælger en anden farve.

- I hvert fald ni ud af ti vælger en anden farve til kjolen. Den kan være rød, som symbol på at man har været gift før eller sort, som var den traditionelle farve før for små 100 år siden, siger Christel Winther, der dog pointerer, at farven for det meste er i en lys nuance som rosa eller mørk creme, hvis ikke den er hvid.

Må aldrig gå i glemmebogen
I år er det dog allervigtigst, at brylluppet aldrig går over i glemmebogen. Festen skal være enestående - og helst bedre end nogen andre i vennekredsens - uanset hvad.

- Det betyder at flere f.eks. vælger at holde brylluppet over flere dage - uden at de bruger flere penge på det. Ligesom det er vigtigt, at der ikke mangler noget, selvom det så må betyde, at man må strege nogle gæster fra listen, siger Christel Winther.

Læs også: Gift dig og lev længere

Læs også