Slår du hjernen fra under sex kan du opnå bedre sex
Kærlighed og sex

Slå hjernen fra, og få bedre sex

af Lotte Dalgaard • 8. september 2011
Foto: Lisbet Holten
Slip kontrollen, og slå dig løs – og få et rigere og bedre (sex)liv.

Sådan får du bedre sex

Kvinder er mestre i at tage kalenderen frem og sætte struktur på deres eget og familiens liv. Men når aktiviteterne i hovedet bliver til bekymringer, stress og kontrol, glemmer vi at mærke vores egen krop, og så er det nemt at miste lysten, gnisten og livsglæden.

Spænder ben for impulsivitet- Det at planlægge og reflektere over tingene er fantastiske egenskaber, hvordan skulle man ellers få en hverdag til at fungere? Men der skal være balance mellem at være i hovedet og i kroppen, siger Marianne Egense, som sammen med Annlil Frolov har skrevet bogen "Sluk - en guide til kvinder, der tænker for meget".

De to forfattere er begge terapeuter og møder mange kvinder, som strukturerer deres liv så meget, at der ikke er plads til at få det optimale ud af livet. De planlægningslystne kvinder spænder ben for deres egen evne til f.eks. at dyrke sex og være impulsive.

Livet skal leves, ikke tænkesIfølge forfatterne ligger kvinders behov for kontrol dels i vores opdragelse og dels i det faktum, at vi er på arbejdsmarkedet og samtidig derhjemme stadig tager det største ansvar for at få tingene til at flyde.

- Formålet med vores bog er at ruske kærligt op i "hjernepigerne". Hjernepigerne er fyldt af behovet for kontrol, struktur og af ønsket om at være perfekte. De ved typisk ikke, hvorfor de ikke er tilfredse og lykkelige, men tror, at planlægning er vejen til lykken. Men hvis vi hele tiden er i gang med at planlægge, ser vi ikke, hvad der ligger lige foran os, siger Marianne Egense.

Giv slip, og nydBogen er inddelt i de emner, der optager os kvinder, og introducerer samtidig kvindehjulet - en cirkel inddelt i lagkagestykker, hvor hvert stykke repræsenterer f.eks. mor, datter, søster, veninde, samliv, karriere, kreativitet eller seksualitet. De syv første områder kræver større eller mindre tankevirksomhed og planlægning, men i seksualiteten gælder det om at give slip og nyde. Og det kan være svært for hjernepiger.

Derfor undgår hjernepigerne ofte sex, fordi alt tankemylderet og planlægningen er totalt udmattende, eller også går de med til "husfredssex" og tænker på noget andet, mens manden får det overstået. Begge dele er uholdbart, siger Marianne Egense.

Læs også, hvordan du kan ønske dig til bedre sex

Kend forskel på begær og forelskelse

Træn dig til lynhurtige orgasmer