Gert Martin Hald om skilsmisser
Kærlighed og sex

Skilsmisse: Din eks kan godt være en god forælder, selv om han var en elendig partner

5. maj 2020
af Camilla Korntved
Foto: Camilla Stephan, PR
Man må acceptere, at et brud vil gå ud over børnene – men også, at det ikke behøver at være permanent, siger psykolog Gert Martin Hald, der maner til besindighed, selv om vreden raser indeni.

I de fleste skilsmisser er der en tredjepart involveret – nemlig børnene. At komme godt fra en skilsmisse inkluderer, at man etablerer et godt samarbejde, så man i fremtiden kan tage vare på børnene.

Hvis der ikke er børn involveret, kan det være ligegyldigt, men de fleste vil gerne forlade et forhold på en nogenlunde ordentlig måde, fortæller psykolog Gert Martin Hald.

I de fleste skilsmisser er det uundgåeligt, at det går ud over børnene.

– Man må acceptere, at det vil gå ud over børnene – men også, at det ikke behøver være permanent. Man kan tale med børnene om situationen og tydeliggøre, at det ikke er deres skyld, og etablere nogle gode rammer; et godt sted at bo og et godt forældresamarbejde. Specielt et godt samarbejde med en lav grad af konflikt er essentielt for børnenes og ens egen trivsel, fortæller Gert.

– Det inkluderer, at man snakker pænt til og om hinanden, viser tillid, at man ikke kommunikerer gennem børnene og forsøger at håndtere uenigheder og konflikter på en ordentlig måde – også selv om man måske brænder af raseri indvendigt. De fleste børn dykker i livskvalitet, lige når forældrene bliver skilt. Efter cirka et år, hvis forældrene formår at samarbejde og etablere ordentlige rammer, ser det ud til, at langt de fleste børn kommer godt videre.

JUSTÉR DIN VREDE

Et af Gert Martin Halds råd i en højkonflikt-skilsmisse er at forsøge at nedbryde fjendebilledet af den anden forælder.

– At kunne få øje på, at den anden kan være en god forælder, selv om han/hun var en elendig partner, kan nuancere vores syn på dem. Man bryder fjendebilledet.

– Hvis vi har et negativt billede af den anden, har vi en tendens til at selektere det, som bekræfter dette billede, og overse det, der modbeviser det. Har vi et stærkt fjendebillede af én, vi skal samarbejde med, bliver det hurtigt meget svært.

– Det kan være nødvendigt af og til at have en instrumentel tilgang for samarbejdet og børnenes skyld. Eksempelvis at spørge, hvordan den anden har det, selv om man dybest set ikke er særlig interesseret.

–Du behøver ikke være bedste venner med din ekspartner, men tænk på ham som en kollega: Man opfører sig ordentligt med en respektfuld distance og opmærksomhed på den andens grænser – det gør det nemmere for begge parter at navigere i.

Men hvad gør man, hvis man slet ikke kan se på den anden uden at blive rasende?

– Man er nødt til at forsøge at få en pejling på, hvorfor man bliver vred, og hvordan man praktisk kan håndtere vreden, så den ikke smadrer hele forholdet. Men man kan også udrette utrolige ting gennem vreden.

– Grundlæggende tror jeg, at man først kan se, at vreden er negativ, når man ser konsekvenserne af den. Eksempelvis hvis du er så vred på din ekspartner, at du slet ikke vil kommunikere med ham, råber ad ham eller kalder ham mindre pæne ting. Det føles måske rigtig godt i situationen, fordi du får udløsning for din vrede, men på længere sigt bidrager det ikke konstruktivt til at løse situationen eller fremme forældresamarbejdet.

PROFESSIONEL HJÆLP

Hvis man ikke kan håndtere vreden eller nedbryde fjendebilledet, kan parterapi være en løsning.

– Jeg tror, at en stor del får det til at fungere uden professionel hjælp. Men hvis man har svært ved at samarbejde eller mangler hjælp til at tackle fælles børn, kan det være en mulighed. Der er definitivt flere, som går hos en parterapeut forud for et brud end efter – ofte for at forsøge at redde forholdet.

– Det kan være relevant efter et brud, hvis man stadig ses, eksempelvis gennem fælles børn, og man ikke kan få det til at fungere, eller man er usikker på, hvad der er bedst for børnene. Man kan få afstemt forventninger, få styr på strukturen omkring børnene og de fælles begivenheder med børn og fælles venner.

Og så skal man huske på børnene.

– Nogle børn kan have enormt meget brug for at snakke om skilsmissen og blive bekræftet i, at det ikke er deres skyld, mens andre måske har mindre brug for snak og mere brug for følelsen af, at selv om mor og far flytter fra hinanden, er de nogenlunde de samme, som de har været hele tiden.

Læs også