Sisse har været single i 10 år: “Jeg har gjort alt for meget for at please mænd”

Sisse Mølgaard Poulsen har altid vidst, at hun var romantisk anlagt. Måske også mere end gennemsnittet.

For hende har det altid handlet om store følelser, intensitet, dybe samtaler og drømmen om den helt store kærlighed. Indtil hun var midt i 20’erne, var hun overbevist om, at når hun fandt den eneste ene, ville det vare resten af livet.

Den person troede hun, at hun havde fundet dengang, men da hun var 25 år, gik hendes fire år lange forhold i opløsning.

I øvrigt samme år, som hendes forældre blev skilt.

Det er 10 år siden.

– Bruddet med min ekskæreste var en form for wakeup-call for mig. Jeg brugte virkelig lang tid på at komme mig over det. Jeg havde svært ved at forstå, at fordi jeg selv synes noget om en relation, kunne det godt være, at den anden synes noget helt andet, siger Sisse Mølgaard Poulsen, der i dag er 35 år og bor på Bornholm, hvor hun arbejder som tekstforfatter og clairvoyant.

I første omgang gik hun i byen. Men fordi hun i forvejen færdedes meget online og var vant til at møde mennesker online, var det naturligt for hende at oprette en profil på et datingsite. Det begyndte med en profil på Elitedaters.com.

– Jeg oplevede, at de dates, jeg aftalte på nettet, var ret kuraterede. I byen var jeg ofte bare virkelig fuld, og det var mere tilfældigt, hvem jeg endte med at tale med, siger hun. I den første lange tid brugte hun netdating til at få selvtilliden tilbage efter kærestebruddet.

– Der var et par år, hvor dating var noget meget overfladisk for mig. Det handlede nok mest om, at de mænd, jeg mødte, skulle udfylde et tomrum i mig og samtidig bekræfte mig i, at jeg stadig var en, som nogen havde lyst til at være sammen med. Sport i matches Selv om Sisse Mølgaard Poulsen var en af de første i sin omgangskreds, der datede online, husker hun ikke, at hun mødte fordomme.

Hendes venner og familie syntes derimod, at det var spændende og lidt eksotisk, at hun mødte mænd på nettet.

– Det var kun mig selv, der nogle gange kunne være lidt selvkritisk og tænke, hvorfor jeg var nødt til at sidde der ved computeren, og om det var, fordi jeg ikke var i stand til at finde en kæreste i virkeligheden, siger hun.

Efter et par år på Elitedaters.com oprettede hun en profil på Tinder.

Det var i 2014, samme år, som den blev lanceret i Danmark.

– I starten var jeg vildt skeptisk. Jeg havde en anden singleveninde, som var kommet på Tinder, og jeg tænkte først, at det var sindssygt overfladisk. Jeg er et kæmpe ordmenneske, og der er jo nærmest ikke noget profiltekst på Tinder. Men efter kort tid blev hun bidt af datingappen, og der gik nærmest sport i det.

– Jeg kunne jo få kæmpe overfladisk optur over, hvad det var for nogle mænd, der likede mig, i starten.

Der var en spænding ved korrespondancen på en anden måde dér, end jeg oplevede ved netdatingsider på computeren.

Tinder havde jeg mere spontant med ude i verden, hvor jeg på Elitedaters.com sad derhjemme ved computeren, siger hun.

Når hun tænker tilbage på sine Tinder-dates, er der klart en overvægt af gode dates. Dem, hvor samtalen flyder naturligt, hvor man griner af de samme ting, og hvor daten spontant blev udvidet og forlænget.

Men der er også dates, hun helst ville glemme, og nogle enkelte, hun har fortrudt. Fra de akavede, hvor hun hurtigt muligt har forsøgt at slippe væk fra en fyr, hun ikke klikkede med, til en særligt ubehagelig date, hvor hun endte med at føle sig presset til sex og måtte råbe og græde for at få ham til at stoppe.

– Hvis der er et råd, jeg kan give videre, er det virkelig at være i god kontakt med sine egne grænser, når man dater på den her måde, især ved de mere spontane dates. Den oplevelse har helt klart farvet mine korrespondancer, i et stykke tid efter det skete, siger Sisse Mølgaard Poulsen.

Gennem tiden er hun blevet meget opmærksom på, at der ikke hersker nogen tvivl om, at hun primært er på Tinder for at finde en seriøs relation, og hun er også mere kritisk over for, hvilke mænd hun mødes med. De skal helst også skrive sammen et stykke tid, inden de mødes.

– Jeg har nok været en smule mere skeptisk og påpasselig efter den dårlige oplevelse, siger hun.

Fred med singlelivet

Da Sisse Mølgaard Poulsen brød med sin daværende kæreste for 10 år siden, var det wakeup-call, hun oplevede, dog ikke stærkere, end at hendes formål med at date stadig at finde den næste store kærlighed.

En ny eneste ene.

– Jeg var overbevist om, at jeg VILLE møde kærligheden igen, og at han på en eller anden måde skulle hjælpe mig med at realisere mit fulde potentiale. Mit liv skulle gøres større med et andet menneske. Men som årene er gået, og hun har datet og netdatet sig gennem en lang række mænd, har hun udviklet sig og lært af sine erfaringer som single.

– Jeg har strakt mig for langt og i virkeligheden ikke været forelsket ret mange gange de sidste 10 år. Jeg har gjort alt for meget for at please mænd eller holde på dem, selv om de reelt ikke virkede interesserede nok i den dybe relation, jeg egentlig søger.

Sisse Mølgaard Poulsens forhold til dating har forandret sig meget i de 10 år, hun har været single, fortæller hun.

– Jeg er helt klart blevet mere realistisk. Jeg tror stadig på sjælevenner, men jeg tror ikke på, at man skal sluge alle kameler for at kunne blive i et forhold og udveksle kærlighed. Det har jeg nok haft tendens til tidligere.

Drømmen om den store kærlighed er der stadig, men ikke for enhver pris.

– I dag tænker jeg, at det er mig selv, der skal sørge for, at mit liv føles stort, uanset om jeg er sammen med nogen eller ej. Jeg har et godt liv og har lyst til at møde én, der har det på samme måde – hvor vi virkelig vælger hinanden til, og hvor vi til trods for, at vi har det godt alene, har lyst til at dele tilværelsen med hinanden.

Jo længere tid, hun er single, jo mere naturlig føles det at være alene. Derfor er hun også blevet mere åben over for, hvordan en fremtidig kærlighedsrelation kan se ud.

– Jeg har været alene så længe, at det faktisk skræmmer mig en smule at forpligte sig. Jeg troede, at jeg ville have villa, Volvo og vovhund, men det er jeg ikke længere så sikker på. Jeg kommer aldrig til at slippe længslen efter at forbinde mig dybt med et andet menneske, men i bund og grund har jeg det godt med at være mig selv, og det er jeg så glad for at kunne sige.