
Sig tak - og få bedre sex

I de senere år er flere og flere begyndt at forske i lykke - hvad gør os mere lykkelige, og hvordan kan vi booste de lykkefølelser, vi i forvejen har?
Det viser sig nu, at resultaterne herfra faktisk også kan overføres til vores sexliv. Vi kan simpelthen selv gøre noget for at booste vores "seksuelle lykke". Det kan ske ved at sætte fokus på selve det at være mere taknemmelig - at øge og udtrykke vores taknemmelighedstanker. Og det er slet ikke så svært, mener sexolog og læge, Jesper Bay-Hansen, der er forfatter til bogen Recepten på lykke - en bog, der i øvrigt er blevet revet væk fra hylderne og nu må trykkes i andet oplag. Han har ere forklaringer på, hvorfor detvirker.
- At udtrykke taknemmelighed er en positiv måde at kommunikere på. Jo mere dybfølt din tak er, desto mere opmærksomhed, nærvær, kærlighed og tid giver du. Og resultatet er, at glæden "rammer" jer begge: Dig som den glade - og taknemmelige - giver, og modtageren af din tak, siger Jesper Bay-Hansen.
Modtageren vil med stor sandsynlighed tage din tak til sig og glædes. - Man kan sige, at din taknemmelighedsadfærd både beriger dig selv, et afholdt medmenneske og jeres relation, så der knyttes tættere bånd imellem jer, siger Jesper Bay-Hansen.
Læs også: Undgå sidespring til julefrokosten
Sex-taknemmlighed i alle aldre
En taknemmelig attitude og adfærd kan således styrke og vedligeholde vigtige sociale relationer som parforhold og venskaber. Mentaknemmelighedstanker øger også tilfredsheden med sexlivet:
- I min konsultation giver jeg ofte dette råd: Vær taknemmelig for alt det, du er, har og har oplevet - også når det kommer til sex.Alt for mange mennesker er alt for utilfredse med sig selv, sin samlever og sit sam- og sexliv, siger Jesper Bay-Hansen. Og hvis man ikke værdsætter sig selv, kan det være meget svært at værdsætte andre, komplimentere andre og give sig hen til sex, mener Jesper Bay-Hansen. Men taknemmelighed kan være en lykkeaktivitet, der kan få dig i den rigtige retning.
- Vi skal glædes over det, vi er og har, uanset vores alder og problemer. Teenageren kan glæde sig over flirts, frække drømme og onani som en ny aktivitet i sengen, badet, eller hvor aktiviteten nu praktiseres. Singlen kan vælge at glæde sig over den seksuelle frihed, og i parforholdet kan vi glæde os over trygheden, nærheden og intimiteten. Og taknemmelighedstankerne kan praktiseres i alle aldre:
- Ældre mænd kan glæde sig over en morgenrejsning - eller rejsningen i det hele taget, for de fleste ved godt, at den ikke længere skal tages for givet. Kvinder efter overgangsalderen kan glæde sig over, at de ikke længere behøver at bruge prævention. Ældre kvinder og mænd kan glæde sig over, at de stadig har lyst til sex, også selv om lysten måske er blevet mindre. Drop det negative selvbillede Alt for ofte sker det modsatte, oplever Jesper Bay-Hansen:
- Teenageren er ofte ikke taknemmelig for sit udseende og sexappeal, heller ikke selv om andre opfatter hende som lækker og at tråværdig. Den unge pige fokuserer måske på sin urene hud, de små bryster og den lidt for store bagdel i stedet for at være taknemmelig for sit søde smil, de solbrune ben eller alle fyrene, der kan lide hende, som hun en gang er. Det er ikke kun kvinder, der slås med negative selvbilleder:
- Den unge fyr frygter måske, at hans pik er for lille til at kunne tilfredsstille en pige, i stedet for at glæde sig over sin krop, som naturen har skabt ham. Singler ærgrer sigover, at deres sexliv er indskrænket til triviel solosex eller overfladiske sexdates. Og i parforholdet er mange utaknemmelige for det sexliv, de faktisk har.
Nogle oplever at få for lidt eller for kedelig sex. For dem er onsdagssex i missionærstillingen kke godt nok længere. Andre oplever samleverens ønske om mere sex eller anden form for sex som et ubehageligt pres. - For dem er en quickie hen over køkkenbordet tre gange om ugen og en tur i swingerklub fredag aften bare alt for meget.
Læs også: Få dit livs sex på 31 dage
Det bliver bedre og bedre
Med alderen er der heldigvis en tendens til, at vi bliver mere taknemmelige - også for vores sexliv. Mulige mekanismer kan være, at vi hviler mere i os selv, og vi ikke længere tager tingene for givet. - Det er mit bud, at mange med årene opbygger en mere taknemmelig attitude og bliver bedre til at vise den. Livet skal ikke tages for givet, heller ikke sexlivet, siger Jesper Bay- ansen og fastslår, at det er vigtigt at dvæle ved de gode sexoplevelser - Jeg vil også minde om, at negative oplevelser som regel huskes bedre end positive.
Når det kommer til sex, vil du sikkert have nemt ved at huske den første, kiksede date eller sexoplevelse, du havde som teenager. I nogle tilfælde er dine grænser måske blevet overskredet, og her er der særlig stor risiko for, at du vil huske dine oplevelser i lang tid, måske livslangt.
- Du vil uanset din alder kunne komme ud for sexoplevelser, der ikke står mål med dine forventninger. Det kan være, at du husker fyren, der kom alt for hurtigt, eller pigen, der viste en for dig uventet lyst til at blive bundet eller lege med bind for øjnene, fordi det ikke var en lyst, I delte.
Faktum er, at seksuelle oplevelser, der har vakt negative emotioner, meget sandsynligt vil blive husket bedre end alle de sexoplevelser, der har givet dig nok så mange positive emotioner. Her kan det nytte at skifte fokus: - Ved at opbygge en taknemmelig attitude omkring de gode sexoplevelser, kan du blive bedre til at påskønne dit sexliv, som det har været, og som det er lige nu - også selv om der måtte være plads til forbedringer, siger Jesper Bay-Hansen.
OM BOGEN
Recepten på lykke vender alle aspekter af lykkefølelsen og har en række bud på udviklende øvelser og aktiviteter, du nemt kan lave, og som vil give dig mere glæde og lykke. Recepten på lykke af læge og sexolog Jesper Bay-Hansen 375 sider, FADL's Forlag, vejl. udsalgspris 249,95 kr. Læs mere her (link fjernet)
Læs mere om: