Gift ved første blik præst Michael Brautsch
Kærlighed og sex

Præsten fra "Gift ved første blik": "Man må godt være kræsen"

9. november 2018
af Michelle Løvstrup Thejls
Foto: DR
Sognepræst Michael Brautsch ventede længe på den eneste ene. Og lige som han accepterede, at hun måske aldrig ville komme, stod hun der. Mød eksperten fra "Gift ved første blik" og find ud af, om han selv har styr på kærligheden.
Der hang et billede af H.C. Andersen i mit barndomshjem, og jeg kan tydeligt huske, da mine forældre fortalte mig, at han aldrig var blevet gift. Dét var simpelthen så mærkeligt for mig. Jeg kendte ingen, der ikke blev gift. De kunne lige så godt have sagt: Ja, det er H.C. Andersen, han kom fra Mars, siger Michael og griner.
For Michael har det aldrig været et spørgsmål, om han skulle giftes. Selvfølgelig skulle han det. Det blev alle, han kendte, altså bortset fra H.C. Andersen. Og han har altid glædet sig enormt meget til at blive gift, og tænkt meget på, hvordan det ville være, og med hvem. Men bruden lod vente på sig. Længe. Det var lige før, det ikke var sjovt mere. Indtil hun en dag pludselig var der og forandrede alt. Hvad har livet lært dig om kærlighed? – At det er aldrig for sent. Det er måske en kliché, men ikke desto mindre sandt. Man skal aldrig give op. Og man må godt være kræsen. Det har jeg selv været, og det har betydet, at der gik lang tid, før jeg fandt min kone. Da jeg stadig ikke havde fundet hende på den anden side af 45, tænkte jeg: Nå, det sker nok ikke for mig. Og jeg begyndte egentlig også at acceptere det og nedlægge alle våben. Men så en dag, da jeg var på kursus, så var hun der bare. Ret hurtigt fik jeg en følelse af: Nu tror jeg, den er der. Vi havde ikke været kærester særligt længe, inden jeg gik på jagt efter forlovelsesringen, og jeg friede faktisk til hende, inden vi flyttede sammen. Det var ikke, fordi jeg prøvede at være gammeldags eller noget. Jeg vidste det bare. At hun var kvinden, jeg skulle bruge resten af livet med. LÆS OGSÅ: Psykologen fra "Gift ved første blik": Forelskelsen er et privilegie, vi tager for givet

Det andet besøg hos guldsmeden

Michael var land og rige rundt i jagten på den helt rigtige forlovelsesring. Første gang han besøgte guldsmeden i Odense, fandt han den. Ved andet besøg købte han den.

– Snart er jeg en gift mand. Så får jeg måske lov til at stifte familie. Det er simpelthen det vildeste, jeg kan forestille mig. Michael og Annette blev gift, og med ét var alt forandret. Og intet var forandret. De boede stadig samme sted, havde det samme arbejde som altid. Men noget fuldstændigt grundlæggende var ændret. De var mand og kone. Og det har givet Michael en enorm ro. – Ægteskabet kan lige præcis det, at man har lovet hinanden, at det er dig og mig for resten af livet. Derfor synes jeg også, at det fantastiske ved kirkens vielsesritual er, at man højt skal sige: Jeg vil elske og ære dig, til DØDEN skiller os ad. Det er jo simpelthen helt vildt, for det er jo ikke bare noget med de næste fem år. Det er for good.
Har du en stor fortrydelse i dit kærlighedsliv? – Det er svært. Det kunne have været interessant, hvis jeg ikke var så kræsen. Så havde jeg helt sikkert haft voksne børn i dag, og så var jeg ikke stået op midt om natten nu for at se til de helt små børn, griner Michael. – Ej, spøg til side. Det er jo ingen fortrydelse, for det har jo ledt mig til min kone og mine børn. Men en løbende fortrydelse er, når jeg ikke altid formår at rumme min kone som den, hun er. Det fortryder jeg hver eneste gang. Vores forskelligheder skal kunne rummes. Og det kan de også. Man skal bare huske at træde et skridt tilbage og give den anden den plads og sige: Det er i orden, at du er sådan og sådan. Kærlighed er jo netop at rumme hinanden. Men det kan jeg godt blive bedre til. Jeg er trods alt også bare et menneske, der begår fejl, og derfor bliver jeg også enormt ærgerlig, når jeg opdager, at jeg har været smålig. At være gift er ikke kun en dans på røde roser. Det er det også, men det er også hårdt arbejde. Ægteskabet er ligesom en have. Jeg bliver nødt til at nipse, dyrke og vande. Det bliver jeg stadig bedre og bedre til, som dagene går. Og min kone elsker mig heldigvis stadig. Ville du selv turde være med i et program som ”Gift ved første blik”, hvis du ikke havde fundet din kone? – Nej, det må jeg nok erkende, at jeg ikke ville. Det er jeg alt for blufærdig til. Men jeg synes, at det er modigt, at folk stiller op. Der er mange veje til kærligheden, og det er aldrig for sent. LÆS OGSÅ: Parterapeuten fra "Gift ved første blik": Det er så let at flygte, når det bliver svært

HVEM: Michael Brautsch, 55 år. Sognepræst i Frederiksberg sogn, foredragsholder. Ekspert i DR-programmet ”Gift ved første blik”. Gift med Annette, som han har tre børn med.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også