Kærlighed og sex
23. maj 2012

Pigesex: Fantaserer du (også) om andre kvinder?

Hetero, homo eller bi? Der er frit valg på alle hylder i en tid, hvor alt er tilladt.
Af: Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/e17b0ff426974d948018da0185e49a1f.jpg

foto: All Over

Homo eller bi? - en gammel sang ...

Man har ikke tal på, hvor mange homoseksuelle, der er i Danmark, og endnu sværere er det selvsagt at finde ud af, hvor mange biseksuelle, der er. Men sikkert er det, at det i oldtidens græsk-romerske kultur var helt accepteret, at mænd var sammen med mænd, hvis altså man var den aktive part. At dét så efterlader en hel del andre i mindre velsete roller, snakker historien ikke så meget om. Den lesbiske kærlighed var ikke så omsiggribende, men handlede fra begyndelsen især om ældre kvinder, der opdrog de yngre i den seksuelle kunst.
Kilde: Wikipedia

Madonna og Britney gjorde det. Kyssede. Katy Perry sang om det og kunne endda godt li' det, og selv man-eateren Medina lader i sin nye video som om, at hun er mere til hende end til ham. Det bliver tilsyneladende mere og mere almindeligt at se piger sammen med piger. Fordommene er - måske - afløst af en nysgerrighed og et mod til at prøve grænser af.

I kissed a girl
Sexolog Christina Tatarczuk genkender billedet af en større åbenhed omkring vores seksuelle orientering og - især - eksperimenteren.
"Vi ser flere og flere piger, der eksperimenterer, for når vi hører, at sex mellem piger er fedt, tænker vi, at det kan der da ikke ske noget ved lige at afprøve," fortæller hun til Oestrogen.dk.
"Og de fleste af os forarges ikke længere over et pigekys på tv. Tværtimod. Det er lækkert, feminint og frækt."

Kald det lige, hvad du vil

Vi har tidligere haft travlt med at sætte etiketter på hinanden og understrege, om man er til det ene eller det andet - eller måske bare lidt af begge dele. Men det har ændret sig.
"Kald nu bare det hele for en seksuel legeplads, for det er det, det er. Og det behøver slet ikke handle om kærlighed, men måske bare om seksuelle drømme, man bare har lyst til - og måske lige pludselig mulighed for - at afprøve," siger sexologen.

Succes over hele linjen
Og det er især pigerne, der hitter. Både hos kvinder og mænd, sjovt nok. For hvor porno med sex mellem mænd sjældent står øverst på hitlisten hos kvinder, efterlades de fleste heteroseksuelle mænd i ren begejstring ved tanken om en "pige til pige-seance." Ja, en pæn del af dem går endda så vidt som at tilbyde deres assistance, hvis det skulle være.

Spring ud - men drøm først!
Om du er mand eller kvinde, homo, hetero eller bi, er underordnet, men har tanken om at eksperimentere bidt sig fast, så sov alligevel lige på idéen først, råder Christina Tatarczuk.
Der er nemlig fantasier, der har bedst af at forblive i fantasien, og så er der dem, der bare afprøves i det virkelige liv.
"Så fantasér videre, tjek billeder, læs om det og se en pornofilm. Og hvis lysten bliver ved med at være der, så prøv det af. - Men vær selvfølgelig altid sikker på, at den, du prøver fantasien af på, er enig om præmissen," lyder rådet.

Læs også artiklen "Drømmer du også om sex"

Er du til erotisk litteratur? Tjek Oestrogen-shoppen

Sweet dreams?

Der er altid skjulte informationer, når du drømmer, men er du hetero og drømmer dig homoseksuel, er du altså ikke nødvendigvis på vej til at skifte hold. Men måske har du lyst til at afprøve eller udvide dine egne seksuelle grænser. Drømmen kan også bare fortælle dig, at du er klar til at indtage en mere feminin eller maskulin rolle i dit liv. Vågner du op med en negativ følelse og holdning til homoseksualitet, skal du overveje, om du er typen, der er lige hurtig nok til at dømme andre mennesker. Og er du små-pinlig over drømmen, har du - måske - svært ved stå ved din egen seksualitet.
Kilde: Netspirit

Læs mere om:

Læs også