Mænd med deller er mere udholdende!
Foto: Colourbox
Mængden af overflødigt fedt på en mand bør ikke kun være et turn off i sengen. Mænd med deller kan nemlig noget, som de slanke mænd ikke kan prale af, viser ny forskning.
Antallet af bildæk på en mands mave, viser hvor længe han kan holde sig kørende inden, han kommer, og nej - det har ikke noget at gøre med, at han er længere tid om at komme i gang. Derimod viser ny forskning fra Ericiyes University i Tyrkiet, at der er en klar sammenhæng mellem mænds BMI (Body Mass Index) og deres udholdenhed i sengen. I mere end et år har man fulgt både tykke og slanke mænd. Og nu kan man så konkludere, at de slanke mænd i gennemsnit kunne holde 107 sekunder og dermed blev overgået af den tykke gruppe mænd, der i gennemsnit holdt lige over syv minutter.
Mere fedt, mere kvindehormon
Den store forskel mellem de tykke og de slanke kan hverken forklares med dårlig kondition eller en langsom start.
Forklaringen har man i stedet fundet i hormonet, estradiol, der udsætter mænds udløsning. Estradiol findes i højere doser hos mænd, der er overvægtige end hos de slanke fyre.
Overlæge Lisbeth Nilas fra Hvidovre Hospital advarer dog mod, at mænd aktivt forsøger at øge deres estradiolniveau:
"Estradiol er et kvindeligt hormon, der svarer lidt til østrogen. Så et højt estradiolniveau kan også give brystdannelse hos mænd."