Cecilie Rubini er journalist. Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning.
Der findes manualer til det meste. Airfryere, babyalarmer, opvaskemaskiner og møbler. Men ikke til den uundgåelige hjertesorg.
Ingen how-to til at vågne en onsdag og være nogen, der ikke længere er elsket. Ingen vejledning i at acceptere, hvordan verden går videre, som om det bare er en almindelig uge, og ikke begyndelsen på noget, du aldrig bad om at skulle begynde på.
Det er både overalt og helt usynligt. Man kan eksistere, sådan da, og udadtil virke totalt ovenpå eller nogenlunde funktionel, og stadig være midt i et kollaps. Man kan holde hovedet højt og være helt, helt væk indeni.
Jeg har selv været der et par gange. Og er netop trådt ud af et grumt et af slagsen.
Hvis du er i begyndelsen, i midten eller mod slutningen af en hjertesorg, så kommer her en brugsanvisning.
Ikke til at komme videre. Ikke til at få det bedre.
Bare til... ingenting.
Og som med alle andre brugsanvisninger: Du kan følge den. Eller lade være. Du skal nok nå i mål med eller uden.
1. Du skal ikke lære noget lige nu
Det er vigtigt. Du må ikke begynde at lede efter visdom med det samme. Ikke forsøge at finde den større mening. Du er ikke i gang med en udviklingsrejse. Du er bare ked af det. Og det er okay. Man må godt være i stykker uden at kalde det en fase. Læringen kan komme efterfølgende. Men måske gør den ikke.
2. Vær mild ved dig selv
Du må godt! Du må spise marcipanbrød til aftensmad og skylle det ned med rødvin. Du må også lade være med at spise noget overhovedet. Du må græde midt i mandagsmødet, sove i fireogtyve timer i træk, have sex med nogen du ikke har følelser for og fortryde det med det samme, eller ikke fortryde det overhovedet. Du må godt være mærkelig, rodet, upraktisk og irrationel i en periode. Det går over. Det hele går over.
3. Ingen følelser er for pinlige
Ikke engang de små desperate håb. Heller ikke de filmiske fantasier, hvor han angrer og står i regnvejr udenfor din dør. Ikke skammen, ikke raseriet, ikke følelsen af at være for gammel, for grim, for meget eller for alene. Det er ikke dig, der er pinlig. Det er situationen, der er åndssvag. Og den skal nok slippe sit tag.
4. Ræk ud. Og gør det igen
Sig det højt. At du har brug for nogen. Brug for selskab. Brug for, at nogen tjekker ind, uden du skal være den, der skriver først. Hjertesorg har det med at føles som et mørkt rum uden kontakt til omverdenen, og du skal minde dig selv om, at der stadig findes mennesker, der gerne vil stå i døren og lyse med en lille lommelygte, bare for din skyld.
5. Lav lister
Over alt det, du alligevel ikke brød dig om. Det føles småligt. Men det hjælper. Og lav også en liste over alt det, der stadig er godt: solen, der ramte dit køkkenbord i morges. Den kop kaffe, du nåede at drikke, imens den var varm. Den veninde, der sendte dig et meme. Prøv alt det du kan at registrere det lille fine, midt i det store grå.
6. Gør noget andet end det, du plejer
Gå en ny rute. Ryk rundt på dine møbler. Flyt dit tandkrus til den modsatte side af vasken. Alt, der minder dig om, at du stadig har indflydelse. Hvis du er typen, der græder til Nick Cave, så prøv at sæt noget vredt hip hop på. Hvis du har brug for katarsis, så skriv lange vrede noter på din telefon.
Bare lad være med at klippe pandehår. Du tror, det er en ny begyndelse. Det er det ikke. Det er kun besværligt, og klæder de færreste.
7. Gør ting, der ikke hjælper
Bag boller, hvis du gider. Køb noget du ikke har råd til. Se reality i ti timer. Læg tarotkort selvom du ikke tror på det. Brug kroppen. Gå, dans, svøm, sæt dig ind i et tog og kør til en by du aldrig har været i. Det hele er formålsløst. Og det er netop pointen. Du må godt bruge tid på ting, der ikke har noget formål udover at få tiden til at gå. Tag evt billeder undervejs. Når du falder over dem om noget tid, bliver du bevidst om, at du er nået længere end du tror.
8. Pas på dig selv
Ikke på den polerede måde. Ikke nødvendigvis med serum og grøn te. Men ved at lukke døren og være i fred, når du har brug for det. Ved at sige nej, også til dem du elsker. Ved at lægge dig fladt ned og lytte til dine egne behov. Selvomsorg er ikke noget, man fortjener, det er noget, man har ret til. Også når man ikke synes, man er noget værd.
9. Tro ikke på alt, du tænker
Hjertesorgens tanker er ikke sandheder. Det føles som om du aldrig bliver glad igen. Som om ingen nogensinde vil elske dig igen. Det kan føles som om du ødelagde det hele. Som om du ikke er værd at kæmpe for. Det er løgn, løgn, løgn det hele. Men det tager tid, før du kan høre det.
10. Du skal ikke tage kontakt (!)
Når det er slut, er det slut. Du ved det godt. Og alligevel: Den lille stemme der hvisker “det kunne jo være...” Den besked du skriver, men ikke sender. Eller sender alligevel.
Her er reglen: Du skal lade være. Ikke fordi du skal være stolt. Ikke fordi du skal vinde. Men fordi du fortjener ikke at få revet hjertet op igen og igen.
Men hey! Hvis (når) du alligevel gør det, skriver, ringer, liker noget klokken 00.42, så husk punkt 2: Hjertesorg er ikke et projekt i selvkontrol.
(Men please. Lad være. Jeg mener det).
10. Giv det tid
Det er banalt og utilfredsstillende, men der er ingen vej udenom. Tid er den eneste, der virkelig gør noget. Og selvom det føles som en hån, at noget så voldsomt skal hele så langsomt, så virker det. Uger bliver til måneder. Smerten bliver mindre skarp, mindre konstant. Og til sidst: håndterbar.
11. Du bliver glad igen
Det gør man altid. Ikke nødvendigvis på samme måde, ikke nødvendigvis med samme lethed. Men hjertet rejser sig. Også når du troede, det ikke kunne. Og pludselig en dag, uden at du lagde mærke til det, er du glad.
Ikke fordi nogen kom tilbage. Men fordi du selv gjorde.
Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
