https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/august/kunstigeprim.jpg
Kærlighed og sex

Kunstige bryster gi'r bedre sex

18. august 2014
af Malene Fich Weischer
foto: Shutterstock
Amerikansk undersøgelse viser, at kvinder med brystimplantater får bedre sex. ”Det er klart”, siger sexologen. ”Det er bare ikke brysternes skyld”

Det amerikanske website BestPlasticSurgeryGuide.com har netop offentliggjort en undersøgelse, hvor de har spurgt kvinder med brystimplantater om deres sexliv. Og der er godt nok kommet gang i lagnerne hos de amerikanske, plastik-opererede kvinder: 61% af kvinderne svarer nemlig, at deres sexliv er blevet bedre, mens hele 75% fortæller, at deres partner mener det samme. Altså at sexlivet er blevet bedre efter bryst-forstørrelsen.

Den seksuelle selvtillid

Men hvad betyder det? At sexlivet ligger i brysterne? At jo større dine bryster er, jo bedre er dit sexliv? Nej, bestemt ikke. Det handler snarere om kvindernes selvtillid, fortæller sexolog og parterapeut, Maj Wismann.

"Det er slet ikke tal, der kommer bag på mig, for det handler i høj grad om kvindens egen seksuelle selvtillid. En del af den seksuelle selvtillid er også, hvordan man har det med sin krop. Er man voldsomt utilfreds, kan det faktisk betyde, at man i stedet for at nyde berøringerne, man får, kun kan fokusere på at man nu viser de ting frem, man ikke er glad for."

>> Få gratis Maj Wismanns online kursus: 5 overraskende hemmeligheder til bedre sex og mere lyst

Sex bliver pludselig sjovere

Det betyder med andre ord, at hvis en kvinde, som hele sit liv har været ked af sine små bryster, pludselig får opereret dem større, så vil det automatisk medføre en større selvtillid. Hun synes selv, at hendes bryster er lækre. Og det betyder så videre, at hun nyder sex langt mere og måske også er langt sjovere at have sex med, fordi hun ikke hele tiden ligger og skammer sig over sine bryster og måske endda forsøger at dække dem til.

>> Læs også: 8 myter som sex, du godt kan glemme

Omverdenens fordomme

Det er klart, at der kan være mange holdninger for og imod brystoperationer, og tit kan holdningerne virkelig få sindene i kog. Debatten for og imod kan være rigtig sund at tage, men desværre får den ofte den drejning, at brystoperationer hører "blonde bimbos" til, og det afholder mange fra at få en operation, som måske ellers kunne gøre dem gladere i deres liv.

" Jeg har talt med masser af kvinder, så ønskede en større barm, altså ikke Linse Kessler-størrelse, men bare en enkelt skål eller to. Men som alligevel ikke turde af frygt for omverdenens "stening" og pegen fingre, fortæller Maj Wismann og fortsætter:

"Og det er da frygteligt ærgerligt, at så mange har SÅ travlt med at fordømme hvordan andre ønsker at leve deres liv og hvad andre ønsker at gøre med deres krop, at nogle rent faktisk ikke gør det, de rent faktisk har lyst til her i livet."

Læs også