kærestesorg
Kærlighed og sex

Kærestesorg: Ekspertens 5 gode råd til at komme videre

16. januar 2019
af Sara Gerlach Madsen
Foto: PR
Det kan føles som om, smerten aldrig vil forsvinde igen, når du står midt i en kærestesorg. Her giver den amerikanske psykolog Guy Winch 5 råd til, hvordan du bedst håndterer sorgen.

De fleste af os vil opleve kærestesorg på et tidspunkt i vores liv, og den smerte et brud medfører kan føles, som om livet aldrig vil give mening igen. Men hvordan kommer man videre med sit liv efter mange år i et parforhold? Her er 5 gode råd fra den amerikanske psykolog Guy Winch:

5 gode råd til at komme videre fra en kærestesorg

  • Fokusér på de ting, der ikke fungerede, i stedet for at idolisere din tidligere partner og jeres forhold.
  • Inden du opsøger din eks, tjekker de sociale medier eller begynder at kigge på gamle billeder og mindes alle de uforglemmelige gode tider, så spørg dig selv, om det gør noget godt for dig. Hvis det bare får dig til at tænke mere på ham (eller hende), så slå bremserne i.
  • Hvis du på sigt hører dig selv gentage de samme overvejelser og spørgsmål igen og igen, hvad enten det er til dig selv eller venner og familier, så prøv at huske på, at det holder dig fast og ikke får dig videre.
  • Definér, hvem du er – og måske også hvem du var før forholdet. Hvad holdt du af at bruge din tid på, hvad gjorde dig glad, og hvad gjorde – og gør – dig til noget særligt?
  • Formulér for dig selv, hvordan du gerne vil have, dit liv skal se ud fremover. Hvad drømmer du om, hvad vil du gerne opnå (ud over at få din eks tilbage!). Det kan virke svært og uoverskueligt i begyndelsen, men du skal nok få bygget et nyt fundament.
Guy Winch

Om Guy Winch

Den New York-baserede psykolog, ph.d. og forfatter Guy Winch er især kendt for sine TED-talks – bl.a. ”How to fix a broken heart”. Hans bøger er oversat til 19 sprog, og på dansk kan du finde bogen ”Førstehjælp til sårede følelser” (Dansk Psykologisk Forlag). Guy Winch har siden 1992 arbejdet med både individuel, par- og familieterapi i sin private praksis.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også