
Jeg vil også have en orgasme under sex. Er det for meget at forlange?

Hvad sker der, når sex handler om kommunikation, forståelse og lyst? spørger Isabella Flach i en klumme.
Foto: Luiz Rogério Nunes / Unsplash
Isabella Flach er studerende og freelanceskribent. Dette er en klumme. Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning.
For nylig sagde jeg til en mand:
“Jeg tror, at mange kvinder ikke får orgasme under sex på grund af manglende kommunikation og til tider indsats.”
Han svarede: “Eller måske har I bare for høje forventninger.”
Det svar satte noget i gang i mig. For hvorfor er det sådan, at orgasmer er noget, mænd nærmest er sikret, mens kvinder kun er heldige at få?
Er det, fordi vi ikke tør tage debatten og at den som oftest foregår bag lukkede soveværelses døre og får kinderne til at blive røde?
I USA har dette fænomen faktisk et navn: “the pleasure gap” nydelseskløften, som dr.dk blandt andre har omtalt. Og statistikkerne taler deres tydelige sprog. I heteroseksuelle forhold oplever 95 pct. af mænd at få orgasme “ofte til altid”, mens det kun gælder 65 pct. af kvinderne.
Men ser vi på lesbiske kvinder, svarer hele 86 pct., at de kommer “ofte til altid” i studiet.
Om Isabella Flach
Isabella Flach er 24 år og jordemoderstuderende.
Ved siden af studiet er hun freelanceskribent og har tidligere skrevet kronikker, artikler og klummer for forskellige medier.
Det rejser et interessant spørgsmål: Hvad sker der, når sex ikke handler om en penis i en vagina men om kommunikation, forståelse og lyst?
Og hvad med alle dem, der endnu ikke har fundet den eneste ene, hvordan ser statistikkerne så ud der?
Mange kvinder har nok prøvet at ligge tilbage efter et one-night stand og tænke: “Det var vel fint nok,” mens den mandlige partner allerede tilfreds er døset hen.
Et studie fra 2012 fandt ifølge dr.dk, at mænd har dobbelt så stor sandsynlighed for at få orgasme første gang,de har sex med en kvinde. I disse tilfælde fik 37 pct. af kvinderne orgasme mod 80 pct. af mændene.
Så hvorfor denne enorme ulighed? Er det mændenes skyld? Kvindernes? Eller er det biologisk betinget?
Allerede tilbage i 1950 viste forskningen, at mænd og kvinder kommer lige hurtigt, når de onanerer. Så nej biologien kan næppe forklare det alene.
Måske ligger problemet i, hvordan vi kulturelt ser på sex. Alt for ofte sættes der lighedstegn mellem sex og samleje. Og det er surt for de kvinder, der ikke får orgasme af penetration alene. Hvilket gælder størstedelen!
I dag får penetrationssex enormt meget opmærksomhed, selvom kun 20–25 pct. af kvinder kommer på den måde. Professor Laurie Mintz fra University of Florida siger det meget præcist:
“Idéen om, at kvinder skal kunne komme fra penetrations-samleje alene, er den største årsag til, at vi har en orgasme-ulighed.”
Så hvem har ansvaret? Skal kvinder blive bedre til at sige, hvad de har brug for? Skal mænd blive mere nysgerrige på, hvordan den kvindelige krop fungerer? Eller er det samfundet, der har skabt en forvrænget idé om, hvad “rigtig sex” er?
Jeg er træt af, at man som kvinde bliver opfattet som krævende, hvis man sætter forventningen om selv at få nydelse og at man alt for ofte ender skuffet.
Debatten er stadig tabu. Mange mener, at det “ikke er så vigtigt”, men hvad nu hvis rollerne var byttet om? Hvad hvis det var mændene, der fik færrest orgasmer, så ville der opstå en samfundskrise.
I sidste ende handler det om fælles ansvar.
Jeg sagde i starten, at jeg tror, grunden til at mange kvinder ikke får orgasme, er manglende kommunikation og det står jeg ved. Jeg tilføjede, at det også handler om manglende indsats, og det mener jeg stadig.
Der skal gøres en større indsats fra begge køn, og ikke mindst fra samfundets side, for at ændre synet på sex og gøre op med de myter om kvindekroppen, som stadig lever i bedste velgående.
For først når vi tør tale åbent om sex – uden skam, uden latterliggørelse og uden tabu kan vi begynde at mindske nydelseskløften.

Læs mere om:
Udvalgt indhold

Anna fik en blodprop i hjernen helt uden varsel: "Jeg kunne ikke genkende mig selv og var på grænsen til depression"

Camilla voksede op i Jehovas Vidner, men brød ud: "Min far sagde dengang, at jeg var som en død for ham. Det var meget voldsomt"
