"Jeg forlod mine børn til fordel for en ny mand"

De levede et stille og roligt liv sammen, fortæller "Lisbeth".

Hun og hendes mand "Søren" havde to små børn sammen – født med kun elleve måneders mellemrum. De boede i en lejlighed i byen, men havde en fælles drøm om at flytte ud af centrum til et hus med have og rolige dage.

– For at kunne realisere vores drøm havde vi en opsparingskonto, og vi var meget opmærksomme på aldrig at tage penge ud af den. Vi var meget målrettede. Vore børn skulle have det bedste. Søren var en fantastisk far.

De elskede hinanden, skriver Lisbeth, som fortæller sin historie i et anonymt læserbrev.

– Den fremadstormende forelskelse var aftaget, naturligvis, nu handlede det om en dyb og inderlig kærlighed. Måske var vi begyndt at tage hinanden lidt for givet, men det formoder jeg, at de fleste par gør efter så mange år sammen?

Jeg kunne ikke styre mig

Midt i det, der i grunden bedst kan beskrives som en form for "småbørnsidyl", fik Lisbeth en ny kollega på arbejdet.

– “Peter” var omtrent samme alder som mig. Allerede første gang jeg så ham, husker jeg, at mit hjerte bankede lidt ekstra. Han var så utrolig charmerende og lækker. En rigtig drømmemand, fortæller hun.

Hun blev overrasket, men glad, da Peter tilsyneladende syntes, hun var noget særligt.

– Han viste helt åbenlyst interesse for mig. Når hans øjne mødte mine, blev jeg helt blød i knæene. Jeg kunne ikke modstå hans flirt. Det virkede som om, han kunne lide alt, hvad jeg gjorde. Jeg følte mig attraktiv og værdsat på en måde, jeg aldrig havde oplevet før.

Det var både pinligt, chokerende og yderst oprørende, beskriver hun, og indrømmer, at hun blev ekstra fristet af det forbudte i det hele.

– Jeg havde altid været så ordentlig, altid valgt det rigtige, aldrig været besværlig eller gjort noget galt.

Når hun havde fri og var hjemme med familien, længtes hun efter at være på arbejdet. Samtidig begyndte hun at blive bange for sine egne følelser.

– Jeg var jo gift og elskede min mand og mine børn. Men forelskelsen tog overhånd, og til sidst kunne jeg ikke længere styre mig, fortæller hun.

En eftermiddag, da hun og Peter begge arbejdede lidt sent, endte de i sengen. Eller "i sengen" er egentlig lidt forkert, for de havde sex på et skrivebord på arkivrummet.

– Det var yderst uromantisk – snarere dyrisk. For mig føltes det, som om følelserne ikke længere kunne styres.

Forelskelsens rus

Psykolog Ingrid Blessom har hørt lignende historier mange gange i terapirummet.

– Sådanne forelskelser, hvor tiltrækningen og begæret er så stærkt, opleves som en stærk rus. Hjernen flyder over af forelskelseshormoner og skriger efter mere, forklarer hun.

– Men egentlig er det jo en fælde. Forelskelsen er jo netop det, ikke sandt, men en fælde, der lokker dig ind, hvor man bliver næsten utilregnelig i gerningstidspunktet, siger Blessom.

For det, der sker i hjernen, når vi bliver forelskede, er en kemisk proces. Og den del af hjernen, der aktiveres under en forelskelse, er den samme, som aktiveres, når vi er berusede.

Det er derfor, vi kan føle, at vi mister kontrollen over os selv, når vi bliver forelskede. Vi bliver lidt gale, helt enkelt. Eller som den amerikanske psykiater Elvin Semrad har sagt: "At være forelsket er den eneste psykose, der er socialt accepteret."

– Jeg har hørt mange sige, at de overvejer at forlade mand og børn på grund af en forelskelse, der er så inderligt stærk. Når du er stormende forelsket på denne måde, er du ikke klar i hovedet – ganske enkelt. Forelskelsen narrer dig, siger Blessom.

Derudover tror psykologen, at mange kan være ekstra sårbare over for denne type forelskelse i småbørnsfasen.

– Lisbeth skriver jo, at hun føler sig værdsat på en måde, hun aldrig har følt før, og det er klart, det er dejligt! Derhjemme er hun mor til to børn født med elleve måneders mellemrum. Det er intenst, og jeg vil gætte på, at hun føler, at hun har mistet sig selv lidt. Moderskabet er altopslugende, og når der så kommer nogen udefra, som virkelig ser dig og får dig til at føle dig attraktiv og begæret, så føles det farligt godt, siger Blessom.

Begæret, der tager dig

Blessom tror desuden, at mange kan blive overraskede over, hvor berusende en intens forelskelse kan føles efter mange år i et langvarigt parforhold.

– Ja, hun var forelsket i Søren, da de mødtes, men hvordan føltes det? Søren lyder som en tryg og stabil mand, de er nok kompatible og har det åbenlyst godt sammen. Men har hun mærket denne voldsomt berusende følelse, som Peter vækker i hende sammen med Søren? Måske ikke, siger Blessom.

Dette er psykolog Sissel Gran også inde på i bogen ‘Men størst af alt er begæret’, hvor hun beskriver, at vi mennesker kan blive overraskede i vores møde med begæret:

– Pludselig kan noget vågne i et menneske og styre det ind i noget fremmed og uforståeligt. Det kan ske med den mest godmodige, den mest ansvarlige, og det føles vildt, forrykt og frygteligt,» skriver Gran.

Forlod børnene

Lisbeth og Peter indledte et forhold efter første gang, de havde sex på arbejdet. Grænsen var allerede krydset, og de begyndte at mødes hjemme hos Peter i frokostpausen eller efter arbejde.

– Jeg var helt forvirret over situationen og kunne ikke tænke klart.

Søren mistænkte intet. Men det tog ikke lang tid, før Peter blev nødt til at tage et valg.

Peter var blevet tilbudt et job et andet sted og ville have Søren med sig.

– Jeg var så forelsket, at jeg gjorde det. Jeg forlod min mand og mine børn for at være sammen med Peter, fortæller Lisbeth og fortsætter:

– Søren var naturligvis helt knust, men jeg måtte lytte til mine følelser, som jeg sagde. Han forstod ingenting. Ikke at jeg havde været utro, og ikke at jeg ville forlade ham. Vi havde jo planlagt en fælles fremtid.

Mistede kontakten med børnene

Lisbeth flyttede så langt væk, at hun blev weekendmor for sine børn. Men hun så dem ikke engang hver weekend – kun en weekend ind imellem.

Så lejede hun et hotelværelse i hjembyen, som de alle sov i.

– Men jeg blev hurtigt en fremmed for dem. Til sidst ville de ikke mødes med mig. De var jo kun to og tre år gamle, fortæller hun.

Hun tog det tungt, for kærligheden til børnene var der jo stadig.

– Jeg forstod, at jeg havde gjort noget frygteligt forkert. Det føltes forfærdeligt. Men alligevel fortsatte jeg med at prioritere Peter.

Ingrid Blessom forstår, at sorgen bliver stor for Lisbeth, når børnene ikke længere vil mødes med hende.

– Det er skamfuldt at forlade sine børn som mor, men det sker nok oftere, end vi tror, siger Blessom.

Når forelskelsen tager overhånd på den måde, det gjorde for Lisbeth, er det svært at tænke rationelt. Det kan føles, som om valgene bliver taget for dig, på en måde, og det er først bagefter, du ser, hvad du har mistet.

– Jeg anbefaler dem i samme situation at tænke sig godt om, før de opløser familien til fordel for en, de er blevet forelsket i. Og med det siger jeg ikke, at det altid er forkert at gå, for det er ikke alle forhold, man skal være i, men vær forsigtig med at afslutte et godt forhold, fordi nogen kommer ind fra sidelinjen og tilbyder noget lidt mere spændende, advarer Blessom.

Men hvordan skal man kunne være rationel, hvis forelskelsen tager overhånd?

– Tag et skridt tilbage og tænk realistisk. Spol fem år frem i tiden: Hvordan ser dit liv ud da? Hvordan vil du leve dit liv? Er det okay for dig at se dine børn maksimalt halvdelen af tiden? Og ikke mindst: Lær den du er blevet forelsket i ordentligt at kende.

Blessom anbefaler at stille din nye flamme en række spørgsmål: Hvor vil du bo? Hvordan vil du leve din hverdag? Vil du have børn? Hvordan ser du for dig, at det bliver for dig at blive bonusfar for mine børn? Hvordan har dine tidligere forhold været?

– Der findes en del mænd derude, som elsker jagten. De har ingen interesse i at være i et langvarigt forhold, men fortsætter i årevis med at have forhold, der varer i et par måneder til et par år. Det er ting, du bør vide om den, du er forelsket i – er han sådan en mand?

Kort sagt mener Ingrid Blessom, at du bør vide nok om den, du er forelsket i, til at kunne træffe et velovervejet valg.

– Det, du føler nu, er en forelskelse, det er ikke livet, der pludselig er blevet komplet. Ved, hvad du går hen til – og hvad du går fra – og spørg dig selv: Er det det værd?

Fortryder svigtet

Der skulle gå to år før Peter kom hjem og sagde, at han havde mødt en anden.

– Jeg flyttede ud med det samme. Jeg ville ikke se, hvor forelsket han var. Jeg havde kun mig selv at bebrejde, det indså jeg nu. Jeg havde begået en stor fejl, og nu måtte jeg lide for det.

I løbet af de to år, de boede sammen, var det langsomt gået op for Lisbeth, at han måske ikke var den, hun ville dele resten af sit liv med. Da han fandt en anden, flyttede hun tilbage til hjembyen.

– Jeg fortrød så meget, at jeg havde ødelagt min familie og givet dem så meget smerte. Især børnene. Tænk, at jeg forlod min dejlige familie for en anden mand.

Lisbeth besluttede sig for at kæmpe for sine børn. Heldigvis forstod Søren, at det var til børnenes bedste, at deres mor var i deres liv.

– Søren er en klog mand, så han sørgede for, at vi fik genoprettet kontakten igen, mine børn og jeg. Søren er den dejligste mand, jeg kender, og jeg kan ikke forstå, hvordan jeg kunne svigte ham på den måde.

Nu er der gået flere år, siden Lisbeth flyttede tilbage til hjembyen. Søren bor i nærheden, men er i et nyt forhold. De har børnene hver anden uge.

– Lige nu ønsker jeg ikke en ny mand i mit liv – måske aldrig. Jeg har svigtet min store kærlighed på det groveste, men jeg er glad for, at jeg har en så fin kontakt med både Søren og børnene. Han har hele tiden støttet mig og gjort det nemmere for mig at genopbygge båndene med mine børn igen. Det er jeg ham evigt taknemmelig for.

Menneskeligt at begå fejl

Blessom forstår godt, at Lisbeth fortryder og kæmper med valget, hun tog efterfølgende.

– Samtidig vil jeg minde om dette: Vi er alle bare mennesker, og nogle gange træffer vi valg, som er svære at forklare og måske også svære for os at forstå selv. Det er normalt, det sker for os alle.

Hun opfordrer alle i samme situation til at stoppe med såkaldt "tvangsmæssig grubleri", hvor man fordyber sig i spørgsmål som: Hvorfor gjorde jeg det? Hvordan ville livet have set ud, hvis jeg havde valgt anderledes? Hvorfor tænkte jeg, at det var smart?

– Du kommer ingen vegne med det. I stedet vil jeg forsøge at acceptere det, der skete. Vær ikke alt for hård mod dig selv. Vær i stedet venlig mod dig selv. Gør ting, du kan lide, og omgiv dig med mennesker, du holder af, og som ønsker det bedste for dig, råder Blessom.

For selvom det er let at være bagklog, er det menneskeligt at begå fejl. Det vil mange af os opleve i løbet af et langt liv, mener Blessom.

Som psykolog Sissel Gran skriver om begærets kraft:

– Vi vil så gerne tro på det rationelle menneske, den gode vilje, moral og anstændighed. Vi fordømmer den fortvivlede sætning 'det skete bare!' Vi er overlegne og strenge – indtil dette noget en dag pludselig vågner i os.

Denne artikel blev først bragt hos kk.no. Dette er en redigeret og oversat version.