Annonce
Kærlighed og sex
5. september 2025

Fem mænd fortæller: Øjeblikket jeg vidste, jeg måtte forlade hende

– Det første, jeg følte, da jeg så hende, var skuffelse, og da vidste jeg det med det samme, fortæller en af mændene. Psykologen er overrasket over tendensen, der går igen i samtlige af svarene.
Af: Sara Flaaen Licius
mænd der slår op

Fem mænd fortæller om deres seneste brud, og psykologen ser én ting, der går igen.

Foto: Unsplash

At bryde ud af et forhold handler i de fleste tilfælde om en snigende fornemmelse af, at noget ikke fungerer over tid. "En ulykke kommer sjældent alene," siger man, og det passer også ganske godt på parforhold.

Ofte hober problemerne sig op, efterhånden som de dukker op. Det, der i starten bare var lidt irriterende, bliver et kæmpeproblem efter nogle år. De vaner, du tidligere tog med et smil, nager dig nu inderligt.

Lyder det bekendt? Højst sandsynligt. Alligevel ser vi, at alle, der nogensinde har forladt en partner, ved, at der findes et specifikt øjeblik, hvor beslutningen bliver truffet. Det øjeblik, hvor vejen tilbage føles alt for lang til, at det er værd at kæmpe videre.

Men er der noget, der går igen i disse øjeblikke?

Vi har talt med fem anonyme mænd, der alle har oplevet det øjeblik, hvor de bare vidste, at de måtte gå. De har svaret på fire konkrete spørgsmål, og bagefter er svarene blevet præsenteret for psykolog Camilla Langeland for at inde ud af, om man alligevel kunne have undgået at nå helt derud?

– Hvis noget overrasker mig, er det nok den sikkerhed, som de fleste udstråler omkring, at bruddet var det eneste rigtige, påpeger hun.

1. Mand, 29 år

– Hvad var grunden til, at du gik ud af dit sidste forhold?

– Det føltes bare ikke rigtigt. Jeg ved godt, at det er et vagt svar, men det er også det eneste svar, jeg føler, jeg kan give. Da vi gik fra hinanden, spurgte hun mig om en grund – som om det bare var én specifik ting og ikke en blanding af alt muligt, noget godt og noget skidt.

– De mest tydelige, negative aspekter var måske, at vi havde så forskellig smag i kunst og underholdning, forskellige ønsker om, hvor meget tid vi skulle bruge sammen og en dårlig magtdynamik. Jeg tror, de fleste forhold har udfordringer som disse, uanset om de er gode eller dårlige.

– Jeg tror, denne “følelse” bare dækker over en masse mikroskopiske aspekter ved vores forhold – også dem, man ikke helt kan forstå eller sætte ord på.

– Hvordan var øjeblikket, du vidste, det var slut?

– Det var ikke ét specifikt øjeblik. Vi havde nogle skænderier, som jeg syntes var unødvendige eller uretfærdige, og da tænkte jeg: "Er det her det værd?"

Men det var mest en snigende følelse af, at jeg ville have været lykkeligere uden hende – og da den følelse blev stor nok, brast boblen.

– Hvordan reagerede din partner – og hvordan oplevede du det selv?

– Det var et brutalt brud. Hun gik igennem tre stadier. Først var hun rationel og spurgte, selvfølgelig, hvorfor jeg ville gå. Jeg kunne ikke rigtig give andet svar end: "Det føles bare ikke rigtigt."

– Hun var meget ked af det, og det var hjerteskærende og svært at opleve. Det er hårdt at såre en, man holder af.

– Til sidst blev hun vred – og det foretrak jeg faktisk. Hun sagde meget, der nok ikke var så gennemtænkt, og jeg kunne svare selvsikkert. Da jeg selv blev vred, følte jeg mindre empati – og fik afløb for noget af brutaliteten.

– Kunne noget være gjort anderledes?

– Der er altid noget, man kunne have gjort anderledes. Jeg burde have givet hende mere opmærksomhed og vist, at jeg satte pris på hende. Men det går begge veje. Det bliver hurtigt meget kønsstereotypt – at manden skal forkæle kvinden og ikke kræve noget igen.

– De kønnede idealer for, hvordan man skal opføre sig i et forhold, gør mig meget utilpas, men jeg tror, det kunne have dæmpet nogle af vores konflikter og ændret magtdynamikken.

2. Mand, 30 år

– Hvad var grunden til, at du gik ud af dit sidste forhold?

– Med tiden mistede vi det fælles perspektiv. Jeg kunne ikke længere se os gå i samme retning. Det var som om den vej, vi gik sammen, langsomt opløstes.

– Jeg tror også, at coronapandemien og nedlukningen spillede en rolle. Der lærte jeg at leve uden hende.

Vil du læse videre?
Få adgang til artiklen med femina+, og få fuld adgang til stærke perspektiver og inspirerende indhold - for kvinder med noget på hjerte.

Vælg dit abonnement

Allerede medlem?

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.