Annonce
Kærlighed og sex
22. april 2025

Dater du en 'højrisikomand'? Mange siger, de aldrig har været så forelskede før

Hvis du lærer at genkende kendetegnene ved en højrisikomand, slipper du for at sidde tilbage med et knust hjerte og tusind spørgsmål om, hvad der egentlig gik galt, siger psykologerne.
Af: Benedicte Wessel-Holst
Dating parforhold

Foto: Unsplash

– Han var charmerende, overraskende flot og havde en form for coolness over sig. Og så havde han et godt job, virkede sporty og meget social. Jeg blev hovedkulds forelsket. Senere indså jeg, at han havde flere seksuelle relationer samtidig, selvom vi havde været sammen så længe, at jeg følte, vi var i et forhold, fortæller Nina på 42.

– Jeg har efterfølgende tænkt meget på, hvorfor det ikke blev os. Alt virkede som om, det kunne fungere. Kemi, sex, interesser, alt virkede helt perfekt, men så var det ikke nok for ham. Jeg brugte lang tid på at komme videre, siger Nina.

Måske var det for det bedste? For hun anede ikke, at hun havde været involveret med en typisk ’højrisikomand’ – en mand med visse personlighedstræk, der gør, at risikoen for at være utro stiger.

Mænd, som ifølge den anerkendte "Femfaktormodel" for personlighedstestning (Big 5-modellen) scorer højt på ekstroversion, lavt på medmenneskelighed og lavt på planlægning, er typiske ’højrisikomænd’. De fremstår som selvsikre og sociale, er impulsive og ikke alt for empatiske. Det er noget, mange kvinder har en tendens til at finde meget attraktivt

En veltalende flot fyr

Lad os begynde med en indrømmelse: Begrebet "højrisikomand" er noget, vi i grunden selv har fundet på, efter at have hørt kvinder som Nina beskrive den samme type mand gang på gang.

Derfor ringer vi til psykolog Ingrid Blessom for at høre, om begrebet overhovedet giver mening, og hun forstår straks, hvad vi mener:

– At have været udsat for en sådan ’højrisikomand’ er noget, jeg har talt med mange kvinder om. Det er grundlæggende en klassiker i terapirummet, siger Ingrid Blessom.

Hun fortæller om en type mænd, der er gode til at sige de rigtige ting og ofte har høj status. De får normalt rationelle kvinder til at føle, de har vundet i livets store partnerlotteri, når de går ind i en datingfase med denne type.

Hun forstår fuldt ud, at stærke kræfter hurtigt sættes i gang.

– Der er noget ved at møde en, som ved første øjekast krydser alle punkterne for en perfekt partner af. En veltalende flot fyr som tilsyneladende har "alt på plads", sender sms'er på det rigtige tidspunkt men alligevel virker lidt svær at få. Så bliver mange kvinder hooked. Og husk at spænding kan forveksles med forelskelse. Mange føler, de aldrig har været så forelskede før, som efter at have mødt en sådan fyr, siger Blessom.

Vil du læse videre?
Få adgang til artiklen med femina+, og få fuld adgang til stærke perspektiver og inspirerende indhold - for kvinder med noget på hjerte.

Vælg dit abonnement

Allerede medlem?

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.