70’ernes porno var ikke et ideal - det var bare de kvinder, der turde stille op.
Kærlighed og sex

70’er-porno havde plads til normale kvinder

16. april 2012
af Nina Bendixen, NewsDesk, Aller Media
Foto: All Over Press
Kvinderne i 70’ernes porno var ikke et ideal - det var bare de kvinder, der turde stille op.

70'ernes porno var ikke, som vi kender det i dag!

Kæmpe kusser, hår under armene og bryster uden silikone kendetegnede dansk porno anno 1970. Der var ikke overladt meget til fantasien, og det bliver rigt illustreret i Jon Nordstrøms nye bog "Dansk porno" om dansk pornos historie. Det, fortæller han, er først og fremmest fordi, billedet er det dominerende i pornografien.

- Man kan danne sig billeder på nethinden ud fra en tekst, men med billeder kan folk også bygge videre på deres egne historier ud fra de indtryk, de får, siger Jon Nordstrøm til Alive.dk.

Porno med hår og former

Kvinderne i 70'ernes porno var ikke, som vi kender dem i dag - slanke, silikonefyldte og glatbarberede. Dengang var der plads til både kønshår og svulmende former. Men det betød ikke nødvendigvis, at det var sådan, kropsidealet var.

- Der var ikke så mange, som turde stille op til de frække billeder, så man måtte også tage til takke med, hvad man kunne få. De ville da også gerne have slanke kvinder, men var det en lidt buttet kvinde, der mødte op, så var det hende, man brugte, siger Jon Nordstrøm.

Men pornoens gyldne tid var ikke kun buttet, der var plads til både kønshår, bleg hud og torpedobryster.

- Det var mere naturlige kvinder i 70'erne, ja, men havde silikonen været opfundet dengang, havde de nok også brugt det, siger Jon Nordstrøm.

Forbud og frigivelse
"Man risikerer at se billeder, der viser, at kvinder tager mænds lem i munden og slikker på den". Så kraftigt advarede højesteretsdommer Jørgen Trolle politikerne i 1968 mod at frigive billedpornografien. Men advarslen måtte vige for den stadigt stigende produktion af frække tekster og billeder, så politiets beslaglæggelser blev undermineret dag for dag, og d. 1. juli 1969 var de sidste rester af forbud ophævet.

Link: - Turister i Danmark kunne pludselig se perverse billeder i turistguiderne, og man kunne købe postkort med pornobilleder på lige fod med den lille havfrue. Nu kan man jo ikke vise bare kusser i kioskerne. Det er en interessant udvikling, siger Jon Nordstrøm.

Om man er til hardcore eller blød porno, så er den her for at blive. Og nu kan du altså få et tilbageblik på pornoens gyldne tid i Danmark.

- Læseren skal kunne nyde billederne, grine af de skæve historier, og forhåbentlig giver bogen også stof til eftertanke, siger Jon Nordstrøm.

Læs også