Kærlighed og sex
27. april 2011

6 tips til et stærkt parforhold

Pludselig en dag kigger du på din mand og tænker, om han mon virkelig er den rette for dig? Men vent lige lidt, inden du smutter. For uanset hvem du havde valgt, ville du have tænkt det samme. Prøv i stedet af slappe af og acceptere, at det er umuligt at være tilfreds med ham hver eneste dag
Af: Terje Nordberg - Femina.dk
https://imgix.femina.dk/media/242b5f58305c4339af599f0ba4ef8367.jpg

1. Det er hårdt arbejde at leve sammen. Også hårdere, end du havde troet. Samliv er helt anderledes end forelskelse og kræver ofte (store) indrømmelser og afsavn. Men gevinsten er stor, hvis I står distancen. Se din partner som et puslespil med tusind brikker, og sådan skal han også se dig. Beslut jer for ikke at give op, før alle brikker har været i øjesyn (en ekstra gang).

2. Et gammelt visdomsord siger, at du aldrig bør lade solen gå ned over din vrede. Et smukt og ideelt råd, selv om det ikke altid passer. Det er ikke altid let ikke at falde i søvn vrede og uforløste - sådan er det bare. Måske skal der netop en nats søvn til for at få det rette perspektiv på sagen.

Læs også på Femina.dk: Frygter ensomheden, hvis jeg går fra min kæreste

3. Sexløse perioder er uundgåelige. Det er ikke det samme, som at han ikke er tiltrukket af dig længere. Stress, børn og træthed er ikke befordrende for sexlysten. Søvn er måske vigtigere i en periode. Giv hinanden tid, og dyrk i stedet anden form for berøring og nærvær.

4. Det er vigtigere, man får løst problemerne i fællesskab, end at man får ret. Et skænderi eller en diskussion behøver ikke at have noget facit, det er sjældent sort-hvidt. Modenhed indebærer bl.a., at man er i stand til at rumme ambivalens og modsætninger. Livets gråzone er stor.

Læs også: Japanere taber lysten til sex

5.
Konflikter skal ikke undgås, men bør tackles sådan, at begge vinder. Det giver stærkere sammenhold.

Læs også: Voksne kan (også) godt lide legetøj

6.
Selv om du gerne ville, så kan du ikke ændre på din partner. Kun på dig selv. Hvis der er noget, du er utilfreds med, så fremfør det som et ønske om forandring snarere end som kritik. Sig ikke: "Nu glemte du igen at give ham hue på ...", men derimod: "Skønt at se, I har haft en god tur! Var det ikke koldt uden hue?"


Tilfredsstil jer begge
- på samme tid!

Læs mere om:

Læs også