Kærlighed og sex

11 tegn på, at du er dårlig i sengen

af Malene Fich Weischer 9. januar 2014
foto: All Over
Hvordan finder man ud af, om man er god i sengen? Ifølge en række amerikanske eksperter, skal man holde øje med, om man er faldet i en eller flere af 11 fælder, som alle tyder på, at dine evner på lagnet nok kan forbedres…

Smag og behag er som bekendt forskellig og nok ikke mindst når det kommer til vores præferencer i sengen. Alligevel mener en række amerikanske eksperter, at de kan komme med 14 tegn, som betyder, at der er plads til forbedring mellem lagnerne. Se tegnene her - og find en uddybning af eksperternes forklaringer på websitet Ivillage.com 1. Dit soveværelse ligner et kontor Ifølge eksperterne er der intet så usexet som et soveværelse, der minder én for meget om alle hverdagens mere tunge pligter, såsom arbejde, regninger der skal betales og den slags. Så ud af soveværelset med regninger, computere, arbejdspapirer og andet. Soveværelset er til sex og søvn. 2. Du vil ikke dyrke oral sex Et blowjob betyder meget for mange mænd og de fleste elsker også at give tilbage af samme skuffe. Nægter du at have eller give oral sex, vil de fleste føle sig skuffet, mener eksperterne. Få Tidens Kvinders ni bedste tips til hvordan du kan give et blowjob her. 3. Du skynder dig ud af sengen, når I er færdige Udover at det sender et signal om, at du ikke kan komme hurtigt nok væk fra din partner, så kan de fleste faktisk også godt lide nærværet efter, at I har dyrket sex. Så bliv nu liggende lidt og lad pligterne vente…  

TEST DIG SELV: Hvordan bliver du opfattet i sengen?

4. Du går altid i løst og afslappet tøj derhjemme Det er ikke fordi, du altid skal gå i supersexet tøj, men mænd er nu engang visuelle væsner, og det betyder rigtig meget for dem, at deres kvinde er sexet. Så gem joggingbukserne lidt af vejen - om ikke andet så bare engang i mellem. 5. Du taler om din eks i sengen Selvom du ikke roser din eks, men sammenligningen faktisk falder til fordel for din nye partner, så er det ifølge eksperterne altid en turn-off at høre om eks'en. Så glem ham/hende og koncentrer dig om nu og her. 6. Dine forberedelser til sex varer for længe Det kan være meget erotisk at smuksere sig, inden I skal have sex, men brug nu ikke for evigt på badeværelset. Tager forberedelserne længere end akten i sig selv, går det den gale vej. 7. Der går for meget rutine i det hele Har man været sammen gennem længere tid, kan sex godt udvikle sig til at blive lidt af en rutineakt, hvor I mere eller mindre kører igennem et fast repertoire. Det er der heller ikke noget galt i - bare rutinen bliver brudt engang imellem. Ellers ender det med at I begge keder jer for meget og enten søger nye partnere eller ikke rigtig gider sex mere. 8. Du lader altid ham tage føringen I en amerikansk undersøgelse svarer mere end 30% af kvinderne, at det altid er manden, der tager initiativ til sex. Men det er ikke en god ting. Det kan være sjovt og sexet at han gør det - og også at han måske gør det mere end dig - men nogle gange skal det være dig, der tager initiativet. Mænd vil også gerne føle sig begæret. 9. Du giver ham medlidenheds-sex Det kan godt være, du er træt og egentlig ikke gider at have sex - men du har det alligevel, for ellers bliver din mand bare ked af det. GLEM DET! Der er ikke noget værre end at have sex med én, der udstråler, at han/hun nærmest gør en god gerning ved at være sammen med dig. 10. Du er for fokuseret på dit udseende Det kan godt være, at vi kvinder kan være meget utilfredse med vores krop, når vi står foran spejlet, men de "fejl", vi selv ser, ser han højst sandsynligt ikke- og da slet ikke når I har sex. Så lad være med at lade din lyst blive dæmpet af din trang til at skjule appelsinhuden eller det løse maveskind. Han vil hellere have dig, som du er! 11. Du har for travlt Det kan være ganske festligt med en hurtig quickie, når lysten pludselig kommer over jer, men i udgangspunktet skal sex være sjov. Det skal være noget, du nyder, og ikke noget, der skal overstås. Så hvis du altid har for travlt med at få ham "gjort færdig", så ender det ofte med at blive en temmelig kedelig omgang - for jer begge. Drop tankerne om dine mange gøremål og nyd i stedet den, du er sammen med.

Få et godt råd fra sexolog Vivi Hollænder Har du problemer med dit sexliv eller dit parforhold, så skriv til Vivi Hollænder. Mange mennesker bekymrer sig om, hvad der er normalt og unormalt og har måske svært ved at få sexlivet til at fungere. Andre efterlyser tips og ideer til et mere inspirerende sexliv. Her kan du spørge om alt mellem himmel og jord inden for erotikkens verden og ingen spørgsmål for intime eller grænseoverskridende. Alle spørgsmål bliver behandlet seriøst og fordomsfrit. Pris: 350 kr.