Liv
9. august 2024

Jenny Rossander tænker på det 90 procent af tiden: "Det er fuldkommen drømme-agtigt for mig"

De fleste kender Jenny Rossander som musikeren Lydmor, og i dette afsnit af Frirum fortæller hun, hvordan hun hele tiden er i gang med en kreativ proces – og hvornår hun føler sig fri.
Af: af redaktionen

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Jenny Rossander aka musikeren LYDMOR har lavet musik hele sit liv og nu også skrevet en bog, instrueret en dokumentarfilm og komponeret musik til en danseforestilling på Blaagaards Teatret på Nørrebro.

Jenny er kort sagt kreativ i alt hvad hun foretager sig – men hvis arbejde og fritid smelter sammen hvornår og hvordan holder hun så fri? Eller kan Jenny faktisk godt finde både frirum og fritid i sit arbejde og hvad kræver det i så fald?

Det er netop til prøverne på danseforestillingen vi i dette portræt er med, sammen med Jenny, hvor hun fortæller om, hvordan hun finder sine egne frirum i sin kreative proces og hvilke rum der er vigtige for hende at arbejde i for at kunne være den bedste version af sig selv.

Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Da Jenny Rossander – også kendt som Lydmor – var 15 år, købte hendes forældre et gammelt klaver, og så lærte Jenny Rossander sig selv at spille klaver. Inden da spillede hun klassisk klarinet.

I dag er hun en anerkendt musiker – som også har komponeret musik til teater, instrueret en dokumentarfilm og desuden skrevet en bog.

- Det er fuldkommen drømme-agtigt for mig at få lov til at lave de ting, jeg laver nu, siger hun.

Hun er med andre ord mere eller mindre hele tiden kreativ. I gang med at skabe noget.

- Jeg bruger cirka 90 procent af min tid på at tænke på at lave værker, siger hun.

Men hvornår holder hun fri?

Det fortæller hun i dette afsnit af Frirum, hvor vi er med hende til en gennemgang af danseforestilling It’s so cute I’m gonna die, som hun har komponeret musik til. Forestillingen, der blev opført på Blagaard Teater i København i foråret, var der nemlig noget helt særligt ved.

Læs mere om:

Læs også