I telefonen stillede min veninde et helt almindeligt spørgsmål. Da jeg lagde på, havde jeg en mærkelig fornemmelse i maven

Johanne Bille er forfatter og journalist. Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning.

For nylig flyttede en kær veninde med hele familien til Møn langt pokker i vold ude på landet. Dejligt for dem, ærgerligt for mig, for nu er der længere imellem os.

Forleden fangede vi endelig hinanden pr. telefon, vi havde ikke talt sammen længe, og min veninde spurgte som det første: ”Hvordan går det med dig?”. Sådan spørger hun tit, det er hun nok ikke ene om, og jeg svarede, som jeg plejede: ”Puha, jeg har travlt!”.

Det var der sådan set heller ikke noget nyt i, faktisk svarer jeg tit sådan, når jeg bliver stillet det spørgsmål, men da vi senere havde lagt på, havde jeg alligevel en mærkelig fornemmelse i maven.

For ja, jeg har da travlt, men det ærgede mig også, at det var det, jeg havde lagt vægt på som det første. Uden egentlig at ville det, havde jeg defineret retningen for samtalen.

Lynhurtigt kom den til at handle om risikoen for stress, mange bolde i luften, løse ender og andet i den dur, som ikke er videre opløftende. Men virkeligheden er jo, at nok har jeg travlt, men jeg føler mig ikke stresset. Tværtimod.

Jeg tror, det skyldes, at jeg har ”travlt” med en masse ting, der gør mig i tindrende godt humør.

Det er jo et stort privilegium at have det sådan, så hvorfor var det ikke her, jeg begyndte? Hvorfor sagde jeg ikke: ”Nu skal du høre, jeg laver simpelthen nogle spændende ting for tiden, der gør mig glad, og dem vil jeg gerne fortælle dig om”?

For et års tid siden interviewede jeg en forsker i pauser om netop travlhed, og hun prikkede også til den tendens, flere og flere af os har. Vi siger, vi er travle, som om det er lig med, at vi er vigtige. Det er, som om vi er mindre værd, hvis vi ikke suser afsted eller i hvert fald lader som om, vi gør det. Nogen skulle jo nødig tænke, at vi lå på den lade side, vel? Men travlhed er jo ikke nødvendigvis vigtig i sig selv, nej, det vigtige er, hvad vi har travlt med.

Selvfølgelig skal vi helst ikke være stressede, og selvfølgelig skal det være i orden at sige, at man har svært ved at følge med – men når det ikke er tilfældet, når man faktisk bare nyder sit liv med det arbejde og aftaler, der følger med, kunne det måske være en idé at sige det i stedet.

Jeg vil i hvert fald fremover tage mig selv i at stoppe mit automatiske svar og i stedet tænke mig om. Hvordan går jeg egentlig og har det? Det er både mere ærligt, og så tror jeg også, der kommer nogle mere spændende samtaler ud af det.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 21/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.