
I skolen var Emilie 'besværlig', men det var der en hjerteskærende grund til: "Andre skal lære af min historie"

Foto: Søren Lamberth/Aller
Hun var et besværligt barn i skolen. Var voldelig og råbte op.
Men hendes barnestemme kunne ikke formulere sig klart, derfor antog de voksne, at det var hende, der var problemet.
– Dengang forstod jeg det nok ikke helt selv, men i dag kan jeg se, at jeg som barn forsøgte at fortælle verden, at der var noget galt derhjemme, fortæller 28-årige Emilie Jensen fra Næstved.
Emilie har ikke mange erindringer fra sin barndom. Hun husker dog glimt af en tryg tid på Amager, indtil hendes forældre blev skilt, da hun var omkring fem år.
Efter skilsmissen blev den trygge base byttet ud med skiftedage og skænderier, som hun husker det. Utrygheden var størst, når hun var hos sin far, der hurtigt efter skilsmissen fik en ny kæreste.
Emilie husker, at bølgerne tit gik højt hjemme hos faren, og at hun og hendes to yngre søskende gemte sig på et værelse og forsøgte at falde til ro.
Farens kæreste, der til daglig boede i Jylland, havde to sønner, som hun tog med ind i familien, og pludselig var de fem børn i den lille lejlighed: Emilie og hendes to yngre søskende og stedmorens to sønner, der var noget ældre end Emilie.
Der var flere grunde til, at Emilie ikke brød sig ikke om stemningen hos faren og stedmoren.

– De talte tit grimt om min mor, når vi var på besøg. Så jeg havde ikke lyst til at være der, men hvis jeg sagde noget, fik jeg skældud, så jeg lærte hurtigt, at det var bedst at tie.
Der var også en anden grund. Da Emilie var 7 år, begyndte hendes stedbror på 15 år, som hun ellers syntes var flink, at forgribe sig på hende.
Både faren og stedmoren havde natarbejde, så der var ingen voksne i lejligheden, som Emilie kunne kalde på, når det skete.
– Han lagde sig op i min seng eller bad mig komme op i hans. Jeg kunne ikke lide, hvad han gjorde ved mig. Så min krop lærte ret hurtigt, at når det skulle til at ske, var det bedst, at jeg faldt i søvn, mens overgrebene stod på.
Som 7-årig vidste hun ikke, om det var forkert, og hun fortalte det ikke til nogen.
– På et tidspunkt opdagede de voksne det, og min stedbror fik at vide, at han ikke måtte gøre det igen. I dag kan det frustrere mig, at de ikke tog det mere seriøst, og at de ikke passede på mig, siger Emilie, der understreger, at hendes mor intet vidste om, hvad der foregik hos faren.
‘Umulius’ i skolen
På trods af opsangen fortsatte stedbrorens overgreb i årevis, indtil Emilie blev gammel nok til at sige fra.
Hun følte sig svigtet og udviklede en vrede, som især kom til udtryk i skolen. Hun slog lærerne, smadrede klasselokaler og kastede med sakse.
– Jeg fik kaldenavnet “Umulius” på rektors kontor, men der var ingen, der for alvor spurgte ind til, hvorfor jeg pludselig blev udadreagerende.
Som teenager begyndte Emilie at trække sig ind i sig selv, mens hun kæmpede med sit mentale helbred.

I skolen var Emilie udadreagerende og ‘besværlig’. – Men der er en grund til, at børn bliver besværlige, siger Emilie.
Foto: Privatfoto
Omkring samme tid flyttede faren og kæresten til Næstved, hvor Emilie fik en kæreste.
Så selv om hendes overgrebsmand også skulle bo i huset, valgte Emilie at bo hos faren.
Det var i Næstved, at Emilie for første gang fortalte en lærer om problemerne derhjemme.
Læreren indberettede det til kommunen, men af årsager, som Emilie ikke kender, skete der ikke mere på det tidspunkt.
Først da Emilie var 16 år, fandt hendes mor ud af, at Emilies stedbror havde misbrugt hende i årevis, og Emilie følte endelig, at nogen forstod og lyttede til hende.
Det kom frem, at hendes overgrebsmand også havde forgrebet sig på et andet barn.

Anne Hjernøe og femina misbrugt i reklamer for slankepiller
Sammen med et andet mindreårigt offer politianmeldte Emilie stedbroren, og på dagen, da hun fyldte 18, faldt der dom i sagen.
Stedbroren, der på det tidspunkt var 25 år, erkendte sig skyldig i overgrebene mod begge piger og blev idømt 1 års fængsel.
Han skulle desuden betale 25.000 kr. i erstatning til begge ofrene.
Fakta fra dommen
Det fremgår af dommen, at overgrebene fandt sted i en femårig periode, fra han var 15 – 20 år. Med begrundelse i hans unge alder, besluttede retten, at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra endelig dom på betingelse af;
- at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.
- at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen.
- at tiltalte i prøvetiden undergiver sig psykiatrisk-sexologisk behandling ved en institution i behandlingsnetværket.
- at tiltalte i behandlingstidens første 6 måneder tager ophold i en af Kriminalforsorgens pensioner.
- at tiltalte ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke må modtage besøg af piger under 15 år eller tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig piger under denne alder.
- at tiltalte ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke må have elektronisk kontakt med piger under 15 år.
Ung mor til to
Dommen var en vigtig bekræftelse for Emilie på, at det ikke var hende, der havde gjort noget forkert. Men sporene efter overgrebene blev ikke automatisk visket væk, og i mange år kæmpede Emilie med at finde sin plads i livet.
Efter dommen besluttede Emilie sig for at tage ansvar for sit liv. Som 18-årig pakkede hun sine ejendele i kasser og flyttede sammen med ungdomskæresten.
Året efter blev hun mor for første gang, og året efter blev hun mor igen. 20 år og mor til to. Hun gennemførte en uddannelse, ændrede sin livsstil og tabte sig 50 kilo.
Hun begyndte også på en uddannelse til coach, men de dybdegående spørgsmål under forløbet fik hende til at se indad i stedet for fremad.
– I mange år havde jeg holdt følelser på afstand, så da jeg skulle grave dybt, blev det så voldsomt, at jeg fik en reaktion på det, ræsonnerer Emilie i dag.
Hun blev sygemeldt med en depression og kom ind i psykiatrien. Her fik hun konstateret spiseforstyrrelsen BED (Binge Eating Disorder), og hun blev senere diagnosticeret med ptsd.
Nedturen i den periode blev total, da hun mistede sit arbejde, og hun blev skilt fra faren til sine to børn. Hele hendes liv var vendt på hovedet.
Hjælper andre
I dag har Emilie fået det bedre. Hun har fået begivenhederne så meget på afstand, at hun ser på dem med klare øjne, og hun forstår visse sammenhænge.

Anja kollapsede en sommerdag og troede, livet var slut. Det, hun oplevede, koster samfundet milliarder
Med sin livserfaring har hun taget ejerskab over sin historie, og det er vigtigt for hende at dele den.
– Mange ofre for seksuelt misbrug skammer sig og tier, men jeg taler åbent, fordi jeg vil vise, at det ikke er mig, der skal skamme mig. At jeg er en, der kan overleve og kæmpe. Jeg har brug for at vise, at de, der gjorde mig ondt, ikke vinder, siger Emilie.
Derfor stiller hun op i denne artikel, ligesom hun deler sin historie på Instagram under brugernavnet emilie_j_jensen, hvor flere end 4.000 mennesker følger med.
Flere beskeder har fundet vej til hendes indbakke, hvor andre deler deres historier.
Hendes ambition er at komme ud og fortælle sin historie sammen med fagfolk, så vi alle sammen kan blive klogere på, hvordan man håndterer “besværlige” børn.
Og så vi forstår, at der som regel er en grund, når børn er besværlige.
– Andre skal lære af min historie. Det er det vigtigste, jeg kan bruge den til.
Denne artikel blev førte gang bragt på Ude & Hjemme, der også er ejet af Aller Media.
Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Læs mere om:
Udvalgt indhold

Sådan fik Astrid bedre søvn: "Havde jeg kendt til effekten, ville jeg være begyndt tidligere"

Som ung var Mille Lehfeldt ikke bevidst om, hvad det betød at gå i sine forældres fodspor. Men det ændrede en kommentar på
