Hvor jeg er den, der hurtigt siger ”JA”, researcher min mand bunden ud af ethvert valg - og det kan drive mig til vanvid

Susanne Cordes er forfatter. Dette er en kommentar. Kommentaren er et udtryk for skribentens egen holdning.

"If you fear change, leave it here". Den tekst så jeg engang på et drikkepengekrus. Jeg er i den grad til fals for ordspil, og det at ordet for ”forandring” og ”byttepenge” er det samme på engelsk, gør nærmest det her genialt.

Der er også det, at ingen vel er bange for byttepenge – men forandring? Jeg tænker, at de fleste af os skælver en smule (eller mere) ved ordet. Jeg gør i hvert fald. Også selvom jeg egentlig ser mig selv som en ret omstillingsparat person.

Andre ville muligvis bruge ordet ”risikovillig”. Især min mand. Jeg har også hørt ham mumle andre termer i skægget. Hvor jeg er den, der hurtigt siger ”JA” og gladeligt tager et kun let skælvende skridt fremad, er han den, der researcher bunden ud af ethvert valg, før han flytter sig.

Jeg må indrømme, at det kan drive mig til vanvid. Intet eventyr i verdenshistorien har, så vidt jeg er orienteret, nogensinde indeholdt en passage, hvor helten stoppede op og sammenlignede bidragssatser. Og dog – måske burde det?

Lige nu står min mand og jeg midt i en stor livsforandring.

Vi har pakket vores liv i USA sammen og går og venter på, at vores møbler langsommeligt sejler over Atlanten. Vi er rykket ind i vores nye hus med fire madrasser, otte kufferter og to ekstremt tyndhudede børn, der er kede af at have taget afsked med deres skole og venner, ja, alt det velkendte, samt en hund, der skal vænne sig til dansk regnvejr.

Jeg har selvfølgelig flået alle køkkenlågerne af og er gået i gang med at male i den farve, jeg lige syntes fungerede, da jeg var i Flügger.

Min mand har sat sig for at sammenligne samtlige mobil- og internetabonnementer på markedet med utrolig stor grundighed (jeg havde klart kastet mig over det første og det bedste for at få det overstået).

Impulsivitet versus grundighed harmonerer ikke altid så nemt. Det ”sker” at taget løfter sig. Men her er, hvad jeg har fundet ud af på den hårde og velprøvede måde: Vi bevæger os faktisk ret godt fremad sammen. Ikke altid så hurtigt, som jeg synes, vi burde. Men ret stabilt og sikkert.

De store armbevægelser fungerer bedst, når der samtidig er fast grund under fødderne (og tjek på realkreditinstituttet). Det er nok ikke en tilfældighed, at lige vi to søgte mod hinanden engang, selvom vi dengang nok havde sagt, at det var andre ting, der tiltrak os hos den anden.

I det lange løb har forskellene flyttet sig fra at være årsag til konflikt og til at afsløre sig som nødvendigheder.

At selv min risikovillige eventyrlyst kan møde sin overmand, har jeg dog mærket denne sommer. Al den flyvske forandring har nogle dage været overvældende. Så er det godt at vide, at min mand står fat og griber: ”If you fear change, leave it here”.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 40/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.