Hun mistede over 200.000 kroner i sin skilsmisse: Her er, hvad hun ville ønske, hun havde vidst

Hvad ville du ønske, du havde vidst om skilsmisse, før du blev gift?

Det er et spørgsmål, vi har stillet tre fraskilte kvinder, der har sagt ja til at dele ud af deres personlige erfaringer med skilsmisse.

For selvom det er de færreste, der ønsker at forholde sig til en potentiel skilsmisse, når bryllupsklokkerne bimler, og fremtiden stadig ser lys ud, så kan der faktisk være gode råd at hente hos dem, der allerede har været igennem skilsmissemøllen.

For det er som bekendt ikke alle ægteskaber, der varer til døden skiller. Faktisk ender hele 40 procent af alle ægteskaber i Danmark i skilsmisse. Og for tre af de kvinder, der indgår i den statistik, er svaret klart:

Der er flere ting, de ville ønske, de havde vidst, før de gik op ad alteret.

Fraskilt kvinde, 41 år: Den svære svigerfamilie

– Havde jeg vidst, at man i en skilsmisse også kunne risikere at miste hele sin familie som man kender den, og skulle kigge sine børn i øjnene, mens man forsøger at give et svar på, hvorfor vi ikke kan besøge bedsteforældre, onkler og oldeforældre – så havde jeg måske haft flere overvejelser gennem årene om, hvor og i hvem man investerer sin tid og sine følelser.

– Jeg kommer fra en baggrund uden en rigtig familie. Mine forældre døde desværre, da jeg var i starten af tyverne. Min barndom var turbulent, og begge mine forældre havde et massivt alkoholmisbrug. Jeg mødte min eks-mand, da jeg var i slutningen af tyverne, og hans familie tog mig ind som deres egen datter. Jeg følte for første gang, at jeg hørte til, at jeg havde nogle forældre, der lyttede til mig og gav mig den omsorg, jeg aldrig havde oplevet. Jeg blev ret tæt med hele hans familie – især hans forældre, som jeg havde et tættere forhold til end min eksmand.

– Vi blev skilt efter 8 år (på hans initiativ). Jeg klarede mig bedre igennem skilsmissen end min eksmand, han blev et bittert menneske. Der skulle intet til at gøre ham vred, og samarbejdet omkring børnene blev rigtigt svært. Det var svært for min eksmand, at jeg stadig var en del af hverdagsbilledet i hans familie. At jeg besøgte børnenes bedsteforældre uden ham, og at jeg deltog i fødselsdage.

– Han blev sygemeldt, og hans familie rykkede sammen om ham. Han havde et ønske om, at jeg skulle så langt ud af hans liv som muligt, så han "forbød" sin familie at kontakte mig, og han informerede mig om samme "regel". Jeg kæmpede et års tid for at bevare relationen, også for børnenes skyld. Nu sidder jeg her alene og med følelsen af at være valgt fra.

Fraskilt kvinde, 38 år: Den afgørende advokat

– Jeg ville ønske, jeg havde vidst, at hvis din ægtefælle optager gæld bag din ryg, så får man intet at vide som hustru. Godt nok hæfter du ikke for gælden – men det gør du så alligevel. Fordi når hans bodel er i minus, den dag du sender ansøgningen om at blive separeret, så må han få halvtreds procent af alt, hvad du ejer.

– I mit tilfælde havde vi lige delt 50/50 overskuddet fra et hus. Men da det desværre ikke var nok til, at han gik økonomisk i plus, blev resultatet, at jeg skulle af med 210.000 kroner til ham direkte.

– Han kan afdrage sin gæld langsomt, mens jeg skal hoste op prompte med penge, som ikke længere eksisterer. Han tog desuden begge biler, for fælleseje gælder åbenbart ikke bilerne, hvis man ikke står som ejer. Så udover at betale ham pengene, måtte jeg også ud og anskaffe mig en bil for at få hverdagen til at hænge sammen.

– Mit råd er derfor: Vent med at ansøge i Familieretshuset til du har talt med en dygtig advokat, som kan rådgive dig – før det er for sent.

Fraskilt kvinde, 50 år: De vigtige venskaber

– Skilsmisse er svært at forberede sig på. Man tror, det er “normalt”, fordi så mange bliver skilt, men det viser sig ofte at være fuldstændig livsomvæltende, og der var mange ting, der overraskede mig i processen.

– Én af de ting, jeg ikke havde set komme, og som jeg oplever, at mange andre også oplever, er, at man pludselig ikke længere bliver inviteret med i “par-fællesskabet”. Fra den ene dag til den anden, blev man ikke længere inviteret med til arrangementer, hvor de andre var par.

– Så nul par-middage, ferier med andre par og lignende. Især ved højtider lukker folk sig meget om deres familier i Danmark, og så sad jeg dér alene. Jeg tror ikke, folk tænkte over det, men det var meget ensomt. Så jeg måtte finde helt nye mennesker at tage på ferie med og holde jul med osv.

– Derfor skal man som skilt nok være bedre til at fortælle, at man gerne vil med, selvom man er single. En opfordring til andre kunne også være at huske at invitere deres enlige venner og familiemedlemmer med, så de ikke pludselig skal sidde alene.