uge 22: Pyha!

Nej, hvor er jeg glad for, at jeg ikke er højgravid lige nu. Jeg kan tydeligt huske sidste gang, jeg var gravid om sommeren med termin i begyndelsen af oktober. Den sommer var ulidelig. Og det overraskede mig, for jeg troede egentlig kun, at det var de virkelig højgravide, der døjede sådan rigtig med varmen.

Den her sommer har jeg bare haft det lige så varmt, som ikke-gravide i sommervarmen. Enten er det slut nu - måske på grund af de stofskifteændringer, som graviditeten medfører, måske på grund af hvor langt jeg er i graviditeten, eller også er det bare den ekstraordinære hede, der spiller mig et puds. Jeg har det så varmt, og mine elskede blå hjemme-hygge-adidas-shorts er blevet for stramme om maven fra den ene dag til den anden, så nu tøffer jeg rundt i et par af mandens. Ikke noget kønt syn, men det kan vel gå, så længe jeg holder mig hjemme på matriklen. Jeg skammer mig over at sige det, men det er lige før, at jeg glæder mig til efteråret.

Til trods for jerntabletter har jeg endda haft et svimmelhedsanfald i dag. Dem har jeg ellers ikke haft i mere end to måneder. Nu håber jeg bare, at det var en engangsforeteelse, for det er altså meget ubehageligt at afbryde et interview og sige, jeg bliver altså lige nødt til at komme ned at sidde lidt med hovedet nedad og sveden haglende. Hvis der kommer flere, må jeg jo nok en tur forbi lægen og tjekkes. Jeg skal jo derned alligevel om et par uger, så kan jeg jo passende nævne det der.

Men bortset fra svimmelheden og varmen så har det faktisk været endnu en herlig uge. Den lille sparker stadig lystigt, hver gang jeg ligger ned eller læner mig godt tilbage i en stol. Ja, jeg bliver endda sparket en gang imellem, mens jeg sidder her ved computeren. Og det er ved at være nogle gigantiske spark, den lille purk kan lave. Hvis jeg ligger ned og rigtig slapper af, så kommer der nogle spark, så hele maven ryster. I den tilstand ser maven temmelig blæveragtig ud, men pyt - det er bare så hyggeligt.