Gravid

Herlev Hospital søger overvægtige gravide til nyt forskningsprojekt

27. januar 2014
af Redaktionen
foto: Pantherstock
Er du gravid og overvægtig? Så har du muligheden for at deltage i nyt forskningsprojekt på Herlev Hospital.

SUND MOR - SUNDT BARNPå Herlev Hospital går vi nu i gang med et stort forskningsprojekt, der skal afdække om man med den rigtige kostsammensætning i graviditeten kan forebygge overvægt og livsstilssydgomme hos det endnu ufødte barn.Projektet består af to dele; første del omhandler din graviditet, hvor du skal spise en bestemt kost. Anden del er en opfølgning på dit barn, hvor vi undersøger effekten af den kost, du spiste, imens du var gravid.Du kan deltage hvis du:• Havde BMI over 30 inden du blev gravid (vægt i kg divideret med højde x højde i meter)• Er gravid med ét foster• Vil føde på Herlev Hospital• Kan tåle mejeriprodukterDu får:• Professionel kostvejledning løbende i din graviditet• Ekstra ultralydsskanninger• Foretaget målinger af helbredet hos både dig og dit barn. Der måles bl.a. kropssammensætning, fysisk aktivitet, vækst samt forskellige blodparametre - som kolesteroltal og vitaminstatus.• Oplysninger om dit barns vækst og udviklingDet skal du igennem: • Du skal spise en bestemt kost fra slutningen af første trimester/start af andet trimester til og med fødslen.• Deltagelse i forskningsprojektet kræver fremmøde på Herlev Hospital i alt 15-16 gange. Dette består af en forundersøgelse, 9-10 undersøgelsesdage under graviditeten og 6 undersøgelsesdage i barnets første 9 år.• I løbet af projektet tages der blodprøver og udføres scanninger til at bestemme mængden af fedt og muskelmasse hos både mor og barn.• Vi søger både interventions- og kontrolpersoner til dette forsøg. Begge grupper vil modtage det samme antal besøg og målinger og begge grupper vil blive vejledt i sund kost. Det bestemmes ved lodtrækning, om man skal følge forsøgskosten eller kontrolkosten. Hvis du er interesseret i at deltage i projektet eller blot høre mere er du meget velkommen til at kontakte os.Hvis du er interesseret i at høre nærmere er du velkommen til at besøge vores hjemmeside: www.herlevhospital.dk/sundmorsundtbarn eller kontaktemedarbejderne i APPROACH på mail approach.herlev-hospital@regionh.dk eller på tlf. 38 68 97 34Projektet er godkendt af Videnskabsetisk Komité (H-3-2013-119)