https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/gravid/gravid-uge-for-uge/billeder-beskret/8prim.jpg
Gravid

Gravid uge 8: Mælketænder på vej

10. august 2018
af Birgit Thalwitzer, jordemoder.dk
foto: jordemoder.dk
Du er i uge 8 (også kaldet ottende uge), når du er 7+0 til 7+6. Der er nu anlæg til de vigtigste indre organer, og de luffeformede anlæg til arme og ben får små brede knopper i enderne

Baby:
Din baby ligner efterhånden mere og mere et lille menneske. Hovedet er endnu større end overkroppen og meget større end underkroppen. Der er nu anlæg til de vigtigste indre organer, og de luffeformede anlæg til arme og ben får små brede knopper i enderne. Det er anlæg til hænder og fødder. Kroppen retter sig mere og mere op, og arme og ben glider fra hinanden for at finde ud på deres endelige pladser. I slutningen af ugen måler dit barn cirka 16 millimeter.

Hvornår har du termin? Hvornår mærker du liv? Hvornår går du ind i hvert trimester?

Prøv Mama.dk’s terminsberegner her

Dig:
Hvis du føler smerter eller ømhed i underlivet, er det fordi livmoderen vokser og derfor trækker i de ledbånd, som den er fikseret i inde i maven. Dette kaldes ligamentsmerter. Omkring dette tidspunkt i din graviditet skulle du have haft din anden menstruation, og du kan derfor opleve en mindre pletblødning, uden at der er noget i vejen. Får du derimod tiltagende smerter og blødning, bør du kontakte egen læge.

Hvor ondt gør det egentlig at føde? Og hvordan føles det – sådan helt ærligt? Lyt til Mamas fødselsberetninger i vores podcast her

Gode råd:

I den første- og sidste del af din graviditet er det normalt, hvis du føler trykken på blæren og har hyppig vandladningstrang. Når du er tidligt gravid, skyldes det med største sandsynlighed den øgede blodgennemstrømning i livmoderen og omkring blæren. Du skal dog være opmærksom på, at risikoen for blærebetændelse er øget, når du er gravid. Er du i tvivl, skal du kontakte egen læge og få urinen undersøgt, da en blærebetændelse kan genere livmoderen.

LÆS OGSÅ: Den kinesiske kalender: Venter jeg en pige eller en dreng?

Vidste du, at…
Alle kroppens celler indeholder 46 kromosomer, som er bærere af arveanlæggene? Æg- og sædcellen indeholder hver især 23 kromosomer, hvoraf det ene er et kønskromosom. Kvinden har udekukkende x- kromosomer, hvor manden har x-og y-kromosomer. Hvis manden leverer et x-kromosom, bliver det en pige, hvorimod det bliver en dreng, hvis han leverer et y-kromosom.

LÆS OGSÅ: Guide: Her får du gratis babypakker

GRAVID UGE FOR UGE

Læs også