
Gravid uge 33: Kan trække vejret
10. august 2018Baby:
Evnen til at regulere temperaturen modnes yderligere, og baby kan nu svede. På grund af åndedrætsøvelserne kommer der konstant til at cirkulere lidt fostervand i luftvejene og ud i lungerne. Det betyder ikke noget, da fostervandet i presseperioden presses ud af lungerne igen. I slutningen af ugen måler barnet cirka 42 centimeter og vejer omkring 2100 gram. Lårbenet måler cirka 6,2 centimeter, Maveomkredsen cirka 29,5 centimeter og hovedet 8,4 centimeter i diameter.
Hvornår har du termin? Hvornår mærker du liv? Hvornår går du ind i hvert trimester?
Prøv Mama.dk’s terminsberegner her
Dig:
Hvis du er gået på orlov nu, så benyt dig alt hvad du kan af muligheden for at tage en middags- eller eftermiddagslur. Hvis du ikke kan sove, så læg dig med en god bog og nyd, at tiden er helt din egen.
Hvis far har lyst, kan I eventuelt prøve at lytte efter hjertelyden med et køkkenrullerør eller med øret direkte på maveskindet. Hjertelyden lyttes bedst i den side, hvor baby har sin ryg, så lyt i modsatte side, hvor du mærker spark.
Gode råd:
Selvom pladsen for din baby er begyndt at blive trang, skal du være opmærksom på at mærke bevægelser hver dag. Hvis du synes, du mærker mindre eller slet intet liv, kan det være en hjælp at sætte dig i sofaen, drikke et stort glas koldt vand hurtigt, eller spise noget sødt og puffe lidt til maven. Hvis der ikke er en reaktion på dette, kontakt da fødegangen.
LÆS OGSÅ: Det får du brug for til din nyfødte
Vidste du, at…
Mange gravide føler sig som en "omvandrende radiator" og let kommer til at svede - det er
helt normalt. Du kan også føle dig som "en elefant i en porcelænsbutik", fordi maven hele tiden er i vejen. Fat mod - når du taler med en anden gravid kvinde, er du ikke den eneste. Hvis dine fødder vokser i løbet af din graviditet, kan det skyldes både væske og den øgede tyngde. Enkelte kvinder ender med at gå et halvt eller helt nummer op i skostørrelse.
LÆS OGSÅ: Tegn på fødslen er i gang
GRAVID UGE FOR UGE
Gravid uge 1+2: Sidste menstruation
Gravid uge 3: Begyndelsen til et barn
Gravid uge 4: Ømme bryster eller ”murren” over skambenet
Gravid uge 5: Du føler dig mere træt
Gravid uge 6: Et lille hjerte slår
Gravid uge 8: Mælketænder på vej
Gravid uge 9: Dreng eller pige?
Gravid uge 10: Alle organer er på plads
Gravid uge 11: Kvalmen aftager
Gravid uge 14: Baby kan gribe og sparke
Gravid uge 15: Kønnet kan (måske) ses
Gravid uge 16: Hår, øjenbryn og negle
Gravid uge 17: Kolbøtter og saltomortaler
Gravid uge 19: Hørelsen udvikles
Gravid uge 20: Sutter på tommelfinger
Gravid uge 21: Sure opstød og halsbrand
Gravid uge 22: Tynd og rynket hud
Gravid uge 23: Laver vejrtrækningsøvelser og drømmer
Gravid uge 24: Reagerer på dit humør
Gravid uge 27: Smager på fostervandet
Gravid uge 28: Mærker liv hver dag
Gravid uge 30: Laver vejrtrækningsøvelser
Gravid uge 32: Aktivitet i hjernen
Gravid uge 33: Kan trække vejret
Gravid uge 35: Fylder livmoderen ud
Gravid uge 36: Tæt på at være fuldbårent
Gravid uge 37: Fylder depoterne op
Gravid uge 38: Pladsen ned igennem bækkenet er trang
Gravid uge 39: Fødslen kan gå i gang når som helst
Gravid uge 40: Begynder at blive utålmodig