https://imgix.femina.dk/media/2eab1d15983f4af58b2ca7a8461dcac9.jpg
Gravid

Forbered din krop på fødslen

15. januar 2010
af Gitte Roe Eriksen
Foto: Colourbox, privat
Hvis du har en god kropsfornemmelse og kan undgå stress, er der større chance for en god fødsel. Og så er sex noget af den allerbedste fødselsforberedelse, der findes

Dans og sex som fødselsforberedelse
Ifølge jordemoder Gitte Lykke Jørgensen er der en række ting, du som gravid kan gøre for at forberede dig kropsligt og psykisk på fødslen.

Hun anbefaler:
• Dans for gravide - er med til at give en god kropsfornemmelse, og du hjælper barnet til at lægge sig hensigtsmæssigt ned i bækkenet.

• Afspænding og meditation med fokus på kroppen - reducerer stress og giver tillid til egne kræfter.

• Yoga for gravide - giver god kropsfornemmelse og afbalancerer kropslige afspændinger og spændinger.

• Sex. Dyrk din sensualitet under graviditeten - lær at mærke, hvad du nyder. Ved at nyde din sensualitet og kvindelighed danner du masser af oxytocin, som er det allervigtigste hormon under fødslen. De kvinder, som har god kontakt med deres seksualitet op til fødslen, får generelt lettere fødsler. Prioriter derfor sex i dagligdagen, og det behøver ikke at indbefatte samleje, hvis manden eller kvinden ikke har lyst til den del.

Styr uden om stress
Det er vigtigt at undgå stress, når du skal føde. Bliver du stresset, danner du stresshormoner. Stresshormoner udkonkurrerer det vigtige hormon oxytocin, som skal få livmoderen til at trække sig sammen og skubbe barnet ud.

Livmoderen kommer til at arbejde uhensigtsmæssigt og bliver hurtigere træt - og det giver større smerter. Har du lært, hvordan du arbejder med indefra, og er rolig og tillidsfuld, bliver du samtidig mere fokuseret og udholdende.

Se også:
Værd at vide om ambulant fødsel
Hjemmefødsel - for de få
Når du skal vælge fødested

Læs også