Gravid
19. maj 2009

Dårlig tandhygiejne kan komplicere graviditeten

Engelsk undersøgelse viser, at bakterier fra gravide kvinders mund kan blive overført til livmoderen. Det kan ske gennem blodet samt gennem fostervandet.
Af: Line Hvid
https://imgix.femina.dk/media/d8a971637b6a4d79b0c8fc541abf80ee.jpg

Da vi var børn fik vi at vide, at det var vigtigt at børste tænderne ordentligt. Og det er altså ikke noget, man skal slække på gennem årene. For det viser sig at være vigtigt med god tandhygiejne, mens man er gravid. Bakterier fra munden kan nemlig blive overført til dit barn gennem blodet og fostervandet. Det fandt man ud af i en undersøgelse foretaget af det engelske universitet Queen Mary.

Man undersøgte maveindholdet på 57 nyfødte babyer. De fleste bakterier hos babyen viste sig at komme fra vagina. Men to af de identificerede bakterier stammede fra moderens mund. Forskerne fra Queen Mary University mener, at bakterierne fra munden kan medføre komplikationer som for tidlig fødsel, en baby med lav vægt og infektioner ved babyen.

Men lad nu være med at gå i panik og begynde at børste dine tænder ti gange om dagen. Denne opdagelse er helt ny, og man har kun testet det på 57 mødre og babyer. Man ved slet ikke, hvor udbredt komplikationer i forbindelse med dårlig tandhygiejne er.

Læs også:
Flere føder store babyer
Svær overvægt kan skade fostret

Læs også