Gravid

Bliv klogere på din graviditet

3. august 2009
af Redaktionen
I jordemoder Gitte Denckers bog om graviditeten kan du følge din graviditet uge for uge.

Selvom de fleste gravide føler, at de bør være eksperter på området allerede inden, de er blevet gravide, så er det altså de færreste, der er det. Derfor kan det være både sjovt og lærerigt at læse lidt op omkring sin graviditet. "Gravid - uge for uge" giver dig svar på de mange spørgsmål , der melder sig, fra det første ønske om at blive gravid, til du står med din baby i armene.

Uge for uge giver bogen oplysninger om fosterets udvikling, den gravide krop og de undersøgelser, du skal til under graviditeten. Ud for hver uge er der plads til at skrive egne notater, så bogen senere kan blive et minde om din graviditet. Udover uge for uge-delen er der [særskilte] afsnit, der går i dybden med: - kost - vitaminer og mineraler - alkohol og rygning - motion - gener under graviditeten.

Bogens forfatter Gitte Dencker (f. 1961) er uddannelsesansvarlig jordemoder på Frederiksberg Hospital og har arbejdet som jordemoder siden 1988.

 

Læs også