https://dk-femina-backend.imgix.net/media/e7e14ad8ca1441e4864d0f3f289e5762.jpg
Gravid

Begræns dit mobilbrug

30. april 2009
af Morten Koburg Thomsen
Illustration: Kirsten Gjerding/Illustrationsbureauet
Når du er gravid, er det klogt at begrænse mobilbruget, så du ikke udsætter fosteret for unødig stråling.

En ny undersøgelse af 35.000 danske børn født i sluthalvfemserne og deres mødres mobilbrug peger på, at det er sikrere at lade mobilen blive hjemme.

Begræns mobilbruget
Tal så lidt som muligt, send i stedet en sms. Brug headset. Brug mobilen i områder med god dækning - mobilen skruer op for sendestyrken, når den er langt fra masten. Undgå at bruge mobilbredbåndsløsninger til at komme på internettet. Selvom barnet plager, så vent lidt længere med at give dit barn en mobiltelefon, end du ellers ville have gjort.

Afstand betyder alt
Et godt råd, der virker mod al slags stråling, er: Hold afstand. Faktisk er rådet så effektivt, at for hver gang du fordobler afstanden til strålingskilden, bliver påvirkningen fire gange svagere. Og hvis du tredobler afstanden, formindskes strålingen ni gange. Hvis man for eksempel flytter sin mobiltelefon ganske få centimeter væk fra hovedet, betyder det et drastisk fald i den stråling, man udsætter hovedet for.

Læs også:
Sikkerhed fra fødslen
Leg uden for meget kemi

Læs også