Mange forældre spænder børnene forkert fast i deres autostol.
Gravid

93 % spænder baby forkert fast i sin autostol: Her er de typiske fejl

af Anne Romanelli 13. januar 2017
En undersøgelse viser, at hele 93 % af nybagte forældre laver fejl, når de spænder deres baby fast i sin autostol. Se de typiske fejl her – og hvad du kan gøre for at undgå dem.

Langt de fleste forældre udsætter helt ubevidst deres børn for fare allerede i det sekund, de forlader hospitalet efter fødslen.

Årsagen er, at hele 93 % begår mindst én alvorlig fejl, når de spænder deres baby fast i sin autostol.

Guide: Sådan finder du den rigtige autostol

Det viser en ny undersøgelse, som blev præsenteret ved American Academy of Pediatrics i San Diego, USA.

- Nyfødte er de mest skrøbelige, du kan sætte ind i en bil, fordi deres svage nakker og muskler kombineret med deres store hoveder betyder, at de anatomisk set er ‘skabt’ til at få større hoved- og nakkeskader. Nybagte forældre er også skrøbelige, da de er udmattede, stressede og måske stadig i smerter efter fødslen. På mange måder er dette den ’perfekte storm’, som fører til så mange fejl med barnets autostol, siger forskningsleder Benjamin Hoffman, der er direktør i Tom Sargent Children's Safety Center, ifølge fitpregnancy.com.

De typiske fejl med barnets autostol

Forskerne observerede i alt 267 nybagte forældre, mens de spændte deres babyer fast i autostolen. De observerede også, hvordan de forældre, som endnu ikke havde installeret selve autostolen i bilen før fødslen, greb dette an.

Den bedste autostol er kåret

De mest hyppige fejl var følgende: 68 % spændte ikke selerne stramt nok, 43 % installerede ikke autostolen stramt nok, 36 % placerede autostolen i en forkert vinkel, og 33 % placerede det eventuelle spænde mellem de to skulderseler for lavt – dvs. det spænde som skal holde selerne tæt sammen, så de ikke glider ned over barnets skuldre.

Se billede af dette spænde her:

NB: Ifølge autostol.dk er selespænder som på dette billede ikke lovlige i Danmark.

Sådan spændes barnet rigtigt fast

Benjamin Hoffman råder derfor forældre til at få en grundig vejledning af en ekspert i den butik, hvor man køber autostolen, samt at læse brugervejledningen grundigt inden installering og brug af autostolen.

Vidste du?: Så længe skal dit barn sidde bagudvendt i sin autostol

Ifølge Hoffman skal man sikre sig at…

• sikkerhedsselerne er så stramme, at man ikke kan få en finger ind under dem.

• det eventuelle ekstra sikkerhedsspænde, som der er i nogle autostole mellem de to skulderseler, er placeret midt på barnets bryst på højde med barnets armhuler.

• autostolen ikke kan bevæge sig mere end en inch (=2,5 cm) frem og tilbage samt fra side til side, når den er installeret.

• autostolen, når den er installeret, hverken hælder for meget fremover eller bagud. Sørg for, at den er vinkelret, da en forkert vinkel ikke vil beskytte barnet nok ved kollision og kan blokere barnets luftveje.

Hvornår skal man skifte til en større autostol?

Se også:

Få billigere babyudstyr - 8 tips:

Du står stærkere, hvis du på forhånd har viden om priser på produktet, du vil købe. Det kræver ikke meget at tjekke priser på nettet, da der er mange prisportaler, som hurtigt giver dig et overblik. Find den medarbejder i butikken, der er i stand til at give dig rabat, og sig, at du har set det til en billigere pris. Nævn i hvilken butik eller hvor på nettet. Med din viden om prisniveauet har du som udgangspunkt et godt kort på hånden. Kilde: Forbrug.dk
Inden du går hjemmefra, er det en god idé at gøre dig tanker om, hvor meget du har sat af til den vare, du vil forhandle prisen ned på. Hvis du fx står med en barnevogn til 4200 kr. og hjemmefra har gjort dig klart, at du har et budget på 4000 kr., vil du kunne være mere rolig og overbevisende i din dialog med sælgeren. Fortæl ham gerne, hvad du havde forestillet dig at bruge, og spørg ham, om det er et problem, han kan hjælpe dig med. Kilde: Forbrug.dk
Hvis sælgeren i første omgang er afvisende over for dit forslag om at gå ned i pris, kan du spørge, om du kan få flere varer med i dit køb. De fleste køber jo mere end én ting, når de står i en babyforretning, så her kan der samlet set være penge at spare. Kilde: Forbrug.dk
Find først de produkter, som du er interesseret i at købe. Spørg så, hvor meget rabat du kan få. Ved at spørge på den måde får du med det samme sælger til at forholde sig til, at du går efter en rabat. Hvis du derimod spørger, OM du kan få rabat, kan sælgeren hurtigt affærdige dig med et ’nej’. Bliv ikke slået ud, hvis sælgeren siger, at butikken ikke kan give dig rabat. Prøv at være positiv, og hav et glimt i øjet. Det kan tit hjælpe at være flink og imødekommende. Kilde: Forbrug.dk
Hvis der er udsalg i butikken, og du både køber varer, der er nedsat, og nogle, der ikke er, kan du prøve at høre sælgeren, om der kan ’smitte lidt udsalg af’ på de varer, der ikke er nedsat. Hvis der lige har været udsalg ugen før, kan du også prøve at høre, om du stadig kan være så heldig at få den rabat. Kilde: Forbrug.dk
Denne strategi har flere fordele. For det første kan du føle dig mindre usikker alene af den grund, at I er to sammen. En anden og endnu større fordel er, at I - når I er to - kan være forskellige i jeres udmeldinger over for sælgeren. Den ene af jer kan være afvisende og tøvende, mens den anden af jer er interesseret i at købe. Men det skal gøres på en måde, så I ikke mister chancen for at tage dialogen med sælgeren videre. Kilde: Forbrug.dk
Hvis du står i butikken og finder en trøje, hvor en knap er røget, eller en stol med en ridse i lakken, kan du prøve at få et afslag i prisen. Fortæl venligt sælgeren, at du har fundet den her vare, du godt kunne tænke dig, og spørg, om der er mulighed for, at du kan få den billigere. Kilde: Forbrug.dk
Lykkes det for dig at opnå en rabat, så husk det til næste gang, du handler i butikken. Så kan du eventuelt nævne det og måske få rabat igen, fordi du er en trofast kunde. Kilde: Forbrug.dk Læs også: Babyudstyr - nødvendigt eller unødvendigt?