https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/gravid/smartnaarduammerprim.jpg
Gravid

5 tøjtips til dig der ammer

3. april 2014
af The Fashion Edition
foto: presse
Her får du 5 gode tips til, hvilket tøj der er mest behageligt og praktisk, når du ammer. Baby skal bl.a. kunne komme hurtigt til, og tøjet skal kunne tåle uforudsigelige mælkesprøjt og gylp.

1. Gå efter knapper
En af de bedste måder at sikre baby en let tilgang til maden er at gå efter overdele eller kjoler med knapper. Vælger du desuden en lidt løs pasform, kan du nøjes med at knappe den første halvdel knapper op og dermed stadig skjule lidt af din mave.

2. Klæd dig i flere lag
De fleste bluser med en lidt løsere facon kan løftes op, så baby let kan få adgang til maden. Men har du ikke noget under, efterlader det dig med en ret så nøgen fornemmelse. Brug derfor altid en tynd undertrøje eller top under din trøje, der er så lavt nedringet, at den kan hives ned under barmen, og dermed blive ved med at dække dit maveparti, mens du ammer.

3. Undgå sarte tekstiler og farver
Amning er tit forbundet med mælkesprøjt og gylp, og det er ikke altid du lige når at dække dit tøj inden det går for sig. Derfor er det en god ide at gå efter tekstiler, der kan klare at blive tørret af med en vådserviet og som ikke skjolder, og efter farver og mønstre, der kan skjule de værste stænk.

Strik en sød cardigan til baby

4. Den uundværlige amme-bh
Der er ingen, der har lyst til at skulle tage BH'en af for at amme. Derfor er en amme-bh en absolut nødvendighed og heldigvis findes der mange lækre af slagsen. Husk blot at vente med at købe dine amme-bh'er til et par dage efter du har født, da du indtil da ikke kan være sikker på størrelsen.

5. Den ekstra overdel
Nogle gange kan du have lyst til at se lidt ekstra smart ud. Også selvom du ammer. En lækker cardigan eller en lille jakke kan bruges til mange forskellige sæt, og kan fint kombineres med amningen. Gå gerne efter en pasform, der ikke er for stram, da det er rart at kunne bevæge sig lidt, når du skal made den lille.

Drømmer du om en ny kjole til julefrokosten? Få råd til drømmekøbet med en rabatkode til Zalando. Shop løs og spar penge. Find din rabatkode her rabatkoder zalando

Læs også